Dyrevelfærd

Dyrevelfærd er et buzzword, som fylder mere og mere for forbrugerne. Vi stiller skarpt på, hvad dyrevelfærd er for en størrelse.

I dag kigger forbrugerne ikke bare på den fødevare, der ligger foran dem. Nu tænker de i stigende grad tilbage i produktionskæden. Halvdelen af danskerne tænker over, hvordan dyrene har haft det, når de handler ind. Har dyret kunne bevæge sig frit? Har dyret haft nem adgang til mad og vand? Har dyret haft mulighed for at komme udenfor?  

Forbrugerne: Dansk er lig med god dyrevelfærd

Læs mere om dyrevelfærd, og hvem der har ansvaret for at dyrene har det godt

Gris

Vores landmænd er kendt for at være blandt de bedste i verden til at opdrætte grise - og det med en høj standard for dyrevelfærd. Det er der flere grunde til – det skyldes blandt andet, at:

  • Grisene har dagligt adgang til brusebad og legetøj af naturmaterialer 
  • Alle søer går løse, mens de er drægtige
  • Fuldspaltegulv er forbudt
  • Dødeligheden under transport er den laveste i verden. Det skyldes kort transporttid og skærpede krav til transport.
  • Landmænd med grise afsætter hvert år 20 millioner til forskning i bedre dyrevelfærd 
  • Der er en lovbefalet sundhedsaftale mellem dyrlæger og landmænd med hensyn til besøg, inspektion og medicinforbrug, som sikrer høj dyresundhed

Et godt pejlemærke på, at dyrevelfærden er høj, er forbruget af antibiotika. Det er mest optimalt at undgå sygdom i besætningen, så grisene ikke skal behandles. Myndigheder og landmænd har i mange år knoklet for at sænke antibiotikaforbruget i de danske grisestalde. Det er lykkes. Endda så godt, at EU fremhæver Danmark som et foregangsland for disse initiativer.

EU fremhæver dansk antibiotikaindsats

Dyrevelfærd hos grise

Når der opdrættes grise, bliver dyrevelfærd tænkt ind i alle led. Og branchen ligger ikke stille - den arbejder hele tiden på at forbedre sig. 

Få et hurtigt overblik over produktionen af grise

Årtiers forskning har været med til at udvikle opdræt af grise. Landmænd og forskere er nu nået frem til, at en kombination af Landrace, Yorkshire og Duroc giver de mest robuste dyr og den bedste spisekvalitet.

Landmænd kan opdrætte grise efter forskellige koncepter. Hvilket staldsystem grisene går i og den måde, produktionen foregår på har indflydelse på, om der er tale om traditionel eller økologisk opdræt.

Nogle landmænd har grisene fra de fødes og til de er klar til slagtning. Andre har specialiseret sig i kun at opdrætte smågrise eller slagtesvin.

Læs mere om opdræt af grise

Det er vigtigt at grise får foder i lige præcis den mængde og med den ernæringsmæssige sammensætning, som de har behov for.

Foderet sikrer grisenes behov for energi og næringsstoffer, så de kan fungere og vokse optimalt. Og så giver det mæthed hos grisene og beskæftiger dem. Det er vigtigt at mængden af næringsstoffer er nøje afstemt, så der heller ikke er mere end grisen kan optage – så går det nemlig ud over miljøet og foderomkostningerne bliver unødvendigt høje.

Den største bestanddel i foderet er korn – primært hvede og byg. Derudover indeholder foderet soja eller raps, som bidrager med ekstra proteiner. Der tilsættes også vitaminer, mineraler og aminosyrer, enzymer og organiske syrer. Derudover kan også indgå andre ingredienser i foderet, for eksempel fiskemel og solsikkeskrå.

Læs mere om, hvad grise fodres med

Når grise transporteres, foregår det så skånsomt som muligt. Derfor er al transport af landbrugsdyr underlagt EU-lovgivning, som er suppeleret af danske bekendtgørelser.

Der er mange krav, som sikrer, at grisene ikke lider unødvendig overlast ved transport. Det gælder blandt andet, at

  • Chaufføren skal være autoriseret af Fødevarestyrelsen og have bestået en uddannelse som transportør af dyr

  • Grisene skal være transportegnede – det vil sige, at det kun er dyr uden skavanker og skader, der må transporteres

  • Grisene må ikke kunne skade hinanden

  • Dyrene skal tilses og passes under transporten

  • Der er yderligere krav til transporter, som varer mere end otte timer.

Læs mere om, hvordan transport af grise foregår

Slagtning af grise sker mest muligt skånsomt, så de også i den sidste del af deres liv har det så godt som muligt.

 
Processerne i slagtning er

  • Indtransport og opstaldning

  • Drivning, bedøvelse og stikning

  • Den urene slagtegang

  • Klassificering og afregning

  • Sværbehandling

  • Den rene slagtegang

  • Stempling

  • Køling

  • Opskæring

  • Kontrol

Læs mere om, hvordan slagtningen af grise foregår

Film om grise

Tag et kig ind i stalden hos en griselandmand.

Benchmark - Gris

Få et overblik over forskellene i produktionen af grise i en række europæiske lande. Benchmark-analysen har til formål at skabe synlighed om produktionsforholdene på tværs af grænser i EU. Vælg det emne, der interesserer dig og markér derefter hvilke lande du vil sammenligne. DANISH er en ordningen som sikrer og dokumenterer, at danske besætninger med grise lever op til dansk lovgivning og branchekrav med særlig fokus på god dyrevelfærd, høj fødevaresikkerhed og en klar sporbarhed.

Vælg kategori

Vælg Emne

Vælg land

Vælg land

×

Benchmark - Gris | Kvalitet og kontrol Sundhed og medicinanvendelse Foder Staldindretning og dyrevelfærd Miljø Transport Fødevaresikkerhed Forhold på slagteri | Danmark - DANISH Danmark - UK-produktion England Tyskland Holland Belgien Polen Sverige - Danmark - DANISH Danmark - UK-produktion England Tyskland Holland Belgien Polen Sverige

Parameter Danmark - DANISH Danmark - UK-produktion England Tyskland Holland Belgien Polen Sverige
Kvalitetssystem

DANISH Produktstandard (QSG)

(QSG siden 1995, certificering siden 2007)

Produktstandard for englandsgrise (siden 1998)

The Red Tractor scheme (siden 2000)

Grundcertificering Gris (siden 2010)

IKB Varken (siden 1995) Certus (siden 1999) PQS (siden 2009)

Grundcertificering Gris (siden 2010)

Dækning

95 % af produktionen.

Heraf 15 % under UK-produktionen. 

15 % af produktionen Ca. 90 % af produktionen Ca. 95 % af produktionen Ca. 99 % af produktionen Ca. 40 % af produktionen Under 5 % af produktionen 100 % af svineproducenterne. Slagterier accepterer ikke grise, der ikke er certificeret.
Identifikation og sporbarhed

CHR-nummer (besætningsnummer)
Øremærker
Flytteregister
Leverandørnummer

I Danmark slagtes kun danske grise.

CHR-nummer (besætningsnummer)
Øremærker
Flytteregister
Leverandørnummer

I Danmark slagtes kun danske grise.

CPH-nummer                        

Tatovering på skuldre eller godkendte øremærker               

On-farm flytteregistrering kræves                                                         

I UK slagtes kun engelske grise 

QS-ID
Øremærker
Leverandørnummer

I Tyskland slagtes primært QS-grise (f.eks. tyske,
danske og hollandske).

UBN-nummer
Øremærker                 

Flytteregister ved identifikation gennem registreringssystem

I Holland slagtes overvejende hollandske grise.

System af CHR-type
Øremærker

I Belgien slagtes overvejende belgiske grise.

System af CHR-type
Øremærker

I Polen slagtes både polske og udenlandske dyr.

Øremærker
Leverandørnummer                                                           
I Sverige slagtes kun svenske grise.
Audits

Uafhængig tredjepartskontrol hvert eller hvert 3. år afhængig af auditresultat. Kan ske uanmeldt med en varsling på maksimum 48 timer.

Uafhængig tredjepartskontrol hvert år. Heraf 10 % uanmeldte kontrolbesøg.
Risikobaseret myndighedskontrol (uanmeldt  i 5% af besætningerne).

Uafhængig tredjepartskontrol hvert år.

Uafhængig tredjepartskontrol hvert, hvert 2. eller hvert 3. år afhængig af auditresultat.

Producenter kan vælge mellem:
1. Uanmeldt ordinær kontrol (48 timers varsel)
2. Anmeldt ordinær kontrol + et uanmeldt spot-audit ind imellem to ordinære.

Uafhængig tredjepartskontrol hvert år (risikobaseret).

Uafhængig tredjepartskontrol hvert år. Uanmeldt audit (48 timers varsel).

Myndighedskontrol i 5 % af besætningerne pr. år. Udvælgelsen af disse besætninger er 50% simpel tilfældig udvælgelse og 50% baseret på risikoanalyser og klassificering af besætninger.

Egenrevision hvert år og uafhængig tredjepartskontrol minimum hvert 2. år.
Stikprøvekontrol i 5 % af besætningerne.

Parameter Danmark -DANISH Danmark - UK-produktion England Tyskland Holland Belgien Polen Sverige
Sundhedsrådgivning

Sundhedsrådgivningsaftaler er obligatoriske for besætninger af en vis størrelse. Omkring 90 % af svineproducenterne har indgået en sundhedsrådgivningsaftale med en dyrlæge. Der er
mellem 9 og 12 årlige rådgivningsbesøg i sobesætninger og mellem 4 og 6 årlige rådgivningsbesøg i slagtesvinebesætninger. Antallet af besøg øges ved domme vedrørende dyrevelfærd, medicinanvendelse og dyresundhed.

Besætninger uden en sundhedsrådgivningsaftale skal have mindst et årligt besøg af en dyrlæge.

For alle besætninger gælder, at der ved overskridelse af fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug udløses et ’gult kort’ fra myndighederne, hvilket medfører øget overvågning og krav om udarbejdelse af handlingsplaner.

Sundhedsrådgivningsaftaler er obligatoriske for besætninger af en vis størrelse. Omkring 90 % af svineproducenterne har indgået en sundhedsrådgivningsaftale med en dyrlæge. Der er
mellem 9 og 12 årlige rådgivningsbesøg i sobesætninger og mellem 4 og 6 årlige rådgivningsbesøg i slagtesvinebesætninger. Antallet af besøg øges ved domme vedrørende dyrevelfærd, medicinanvendelse og dyresundhed.

Besætninger uden en sundhedsrådgivningsaftale skal have mindst et årligt besøg af en dyrlæge.

For alle besætninger gælder, at der ved overskridelse af fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug udløses et ’gult kort’ fra myndighederne, hvilket medfører øget overvågning og krav om udarbejdelse af handlingsplaner.

Krav om kvartalsvise dyrlægebesøg.

Krav om 2 årlige dyrlægebesøg eller 1  besøg pr. slagtesvineperiode.

Krav om sundhedsrådgivningsaftale.
Alle svineproducenter skal have en aftale med en besætningsdyrlæge.

Dyrlægen skal besøge besætningen hver måned og lave en rapport efter besøget.

Alle besætninger skal have en sundhedsplan og en besætningsspecifik behandlingsplan, der skal opdateres mindst én gang om året.

Krav om dyrlægebesøg hver fjerde måned for sygdomsovervågning. Rapporter registreres i den elektroniske I&R-database Sanitel.  

Den frivillige ordning med et veterinært sundhedsprogram kræver dyrlægebesøg hver anden måned af den samme dyrlæge, som kommer hver fjerde måned. For Certus-besætninger er veterinært sundhedsprogram obligatorisk.

Ingen specifikke regler. Dyrlægebesøg ved behov.

Ved alle landbrug, der har betinget medicin, er der krav om dyrlægebesøg hver 5. uge.

Sundhedsstatus

Alle besætninger deklareres i forhold til udvalgte sygdomme og Salmonella. 

Besætningernes sundhedsstatus registreres i en database og er offentligt tilgængelige på www.spf-sus.dk.

Danmark har Trikinfri-status.

Alle besætninger deklareres i forhold til udvalgte sygdomme og Salmonella. 

Besætningernes sundhedsstatus registreres i en database og er offentligt tilgængelige på www.spf-sus.dk.

Danmark har Trikinfri-status.

Sundhedsplan kræves på besætningen.

Kvartalsvis dyrlægerapport indsendes til certificeringsorganet


Ingen central sundhedsovervågning.
 

Central overvågning ved Central Veterinary Institute (Wageningen UR) og GD Animal Health.

Ingen central sundhedsovervågning.

Ingen central sundhedsovervågning.

Sverige er fri for PRRS.

Udskrivning af medicin/antibiotika

Professionelle svinebesætninger skal have en sundhedsrådgivningsaftale. Dyrlægen sælger ikke medicin, men skriver en recept. Medicin udleveres fra apoteket. Herved adskilles salg fra veterinær rådgivning.

Professionelle svinebesætninger skal have en sundhedsrådgivningsaftale. Dyrlægen sælger ikke medicin, men skriver en recept. Medicin udleveres fra apoteket. Herved adskilles salg fra veterinær rådgivning.

Dyrlæger må gerne sælge
medicin.
Udskrivning af medicin
kræver diagnose stillet af
besætningsdyrlægen.

Dyrlægen kan sælge medicin. Der kan kun udskrives
antibiotika til 7 dage.
Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af
dyrlæge.

Dyrlægen kan sælge medicin.
Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af
dyrlæge.

Dyrlægen kan sælge medicin.
Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af
dyrlæge.

Dyrlægen kan sælge medicin.
Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af
dyrlæge.

Dyrlægen må ikke sælge medicin. Medicin skal købes igennem apoteket.
Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge.
Registrering af medicinforbrug

Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen.

Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen.

Producenten skal registrere medicinforbruget
i besætningen.

Producenten skal registrere medicinforbruget
i besætningen.

Producenten skal registrere medicinforbruget
i besætningen.

Producenten skal registrere medicinforbruget
i besætningen.

Producenten skal registrere medicinforbruget
i besætningen.

Produzenten haben den Arzneimittelverbrauch ihres Bestands
zu registrieren und dokumentieren.
Overvågning af medicinforbrug

Medicinforbrug registreres i VETSTAT på dyregruppe-, besætningsejer- og dyrelægeniveau.
Resultaterne offentliggøres hvert år i DANMAP-rapporten.

Medicinforbrug registreres i VETSTAT på dyregruppe-, besætningsejer- og dyrelægeniveau.
Resultaterne offentliggøres hvert år i DANMAP-rapporten.

Central overvågning, men forslag om individuel overvågning på besætnings-/dyregruppeniveau er under overvejelse. Dokumentation af medicinforbrug skal gemmes i fem år.

Central overvågning. Der er i 2015 indført overvågning på besætningsplan.

Forbruget per besætning og aldersgruppe registreres i central database på
besætningsejer- eller dyrlægeniveau.

Central overvågning. I brancheregi arbejdes der med registring på besætningsplan.

Central overvågning. I brancheregi arbejdes der med registring på besætningsplan.

Central overvågning, men ikke på dyregruppe-,
besætningsejer- eller dyrlægeniveau. Apoteket
registrerer al den medicin, der ordineres og
afrapporterer statistikken årligt.
Totalforbrug af antibiotika - alle kødtyper (2012)

44,9 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)

44,9 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)

62,1 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)

179,1 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)

69,9 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)

156,6 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)

151,2 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)

12,6 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)

Parameter Danmark - DANISH Danmark - UK-produktion England Tyskland Holland Belgien Polen Sverige
Fremstilling/Produktion

Offentlig kontrol. Foder skal være indkøbt fra danske autoriserede eller QS-godkendte foderstofvirksomheder.
Frekvensen af myndighedskontrol fastsættes på baggrund af en risikovurdering og frekvensen varierer mellem 1-5 årlige besøg.

Offentlig kontrol. Foder skal være indkøbt fra danske autoriserede eller QS-godkendte foderstofvirksomheder.
Frekvensen af myndighedskontrol fastsættes på baggrund af en risikovurdering og frekvensen varierer mellem 1-5 årlige besøg.

Færdigfoder må kun købes
af UFAS (Universal Feed
Assurance Schemes) godkendte
foderstofforretninger.
Råvarer skal være fra FEMASgodkendt
leverandør.
Hjemmeblandere skal følge
‘Industry Code of Practice’ for
fodring på landbrug.

Foder må kun købes fra QS-godkendte
foderstofvirksomheder.

Foder må kun købes fra GMP+ godkendte
foderstofvirksomheder.

Foder må kun købes fra GMP+ og FASFC-godkendte
foderstofleverandører.

Offentlig kontrol.

Offentlig kontrol af svenske
foderstofvirksomheder.  Myndighedskontrolfrekvensen afhænger af risikogruppe og varierer mellem én inspektion hvert 10. år til 18 inspektioner årligt.
Kød og benmel

Ikke tilladt

Ikke tilladt

Ikke tilladt

Ikke tilladt

Ikke tilladt

Ikke tilladt

Ikke tilladt

Ikke tilladt

Blodprodukter

Tilladt

Ikke tilladt

Ikke tilladt

Tilladt

Tilladt

Tilladt

Tilladt

Tilladt

Animalsk fedt

Tilladt

Ikke tilladt

Ikke tilladt

Tilladt

Tilladt

Tilladt

Tilladt

Tilladt

Antibiotiske vækstfremmere

Ikke tilladt siden 2000.

Ikke tilladt siden 2000.

Ikke tilladt siden 2006.

Ikke tilladt siden 2004.

Ikke tilladt siden 2006.

Ikke tilladt siden 2006.

Ikke tilladt siden 2006.

Ikke tilladt siden 1986.

Bi-produkter fra catering, madaffald etc.

Madaffald er ikke tilladt.

Madaffald er ikke tilladt.

Madaffald er ikke tilladt.

Madaffald er ikke tilladt.

Madaffald er ikke tilladt.

Madaffald er ikke tilladt.

Madaffald er ikke tilladt.

Madaffald er ikke tilladt.

GMO/GVO

Brug af GMO-foder tilladt.

Brug af GMO-foder tilladt.

Brug af GMO-foder tilladt.

Brug af GMO-foder tilladt.

Brug af GMO-foder tilladt.

Brug af GMO-foder tilladt.

Brug af GMO-foder tilladt.

Brug af GMO-foder tilladt. Der findes områder, hvor foderet er GMO-frit.

Proteinkilder/sammensætning af foder

Fiskemel må ikke anvendes til slagtesvin større end 40 kg.

Fiskemel må ikke anvendes til slagtesvin større end 40 kg.

Ingen begrænsninger på brug af fiskemel.

Tilladt, men kun i besætninger udelukkende med svineproduktion.

Ingen begrænsninger på brug af fiskemel.

Fiskemel må ikke anvendes til slagtesvin større end
40 kg.

Ingen begrænsninger på brug af fiskemel.

Tilladt. Der er en grænseværdi for
iblanding af fiskemel i slagtesvinefoder.

Parameter Danmark - DANISH Danmark - UK-produktion England Tyskland Holland Belgien Polen Sverige
Drægtige søer

Opstaldes efter EU-lovgivningen.
Stien må på intet sted være smallere end 3 m.
Der skal være strøelse på det faste/drænede gulv.                                              

Ifølge en ny dansk lovgivning skal søer være løsgående fra fravænning til 7 dage før farring. Lovgivningen gælder fra 1. januar 2015 i nybyggerier og fra 1. januar 2035 i alle bygninger.

Opstaldes efter EU-lovgivningen.
Stien må på intet sted være smallere end 3 m.
Der skal være strøelse på det faste/drænede gulv.                                                

Ifølge en ny dansk lovgivning skal søer være løsgående fra fravænning til 7 dage før farring. Lovgivningen gælder fra 1. januar 2015 i nybyggerier og fra 1. januar 2035 i alle bygninger.

Løsgående fra fravænning til 7 dage før forventet faring.
Mindst 2,8 m mellem stisider, ved 6 eller færre søer/sopolte dog mindst 2,4 m.
Omkring 40 % af søerne er udendørs.

Opstaldes efter EU-lovgivningen.
Mindst 2,8 m mellem stisider eller mindst 2,4 m mellem stisider ved grupper med mindre end 6 grise.

Opstaldes efter EU-lovgivningen. 
Mindst 2,8 m mellem stisider. Søer og gylte skal opstaldes i grupper fra 4 uger efter inseminering til 7 dage før forventet farring.

Opstaldes efter EU-lovgivningen.
Mindst 2,8 m mellem stisider. Søer og gylte skal opstaldes i grupper fra 4 uger efter inseminering til 7 dage før forventet farring.

Opstaldes efter EU-lovgivningen.
Mindst 2,8 m mellem stisider.

Søer og gylte skal være løsgående.
Mindst 2,8 m mellem stisider.

Diegivende søer/farestier

Opstaldes efter EU-lovgivningen.
Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften.
Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal endvidere, om nødvendigt, være en varmekilde.
Den danske svinebranche har som målsætning, at 10 % af søerne skal være løsgående i farestien i 2020 og efter 2021 skal alle nybyggede farestalde være indrettet til løsdrift.

Opstaldes efter EU-lovgivningen.
Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften.
Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal endvidere, om nødvendigt, være en varmekilde.
Den danske svinebranche har som målsætning, at 10 % af søerne skal være løsgående i farestien i 2020 og efter 2021 skal alle nybyggede farestalde være indrettet til løsdrift.

Opstaldes efter EU-lovgivningen.
Krav om passende redebygningsmateriale
i tilstrækkelig
mængde medmindre dette
teknisk ikke kan lade sig gøre
med det gyllesystem, der
anvendes på bedriften.
Pattegrisene skal have et leje,
der er adskilt fra soen. Der
skal endvidere, om nødvendigt,
være en varmekilde.

Opstaldes efter EU-lovgivningen.
Krav om passende redebygningsmateriale i
tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk
ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften.
Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde.

Opstaldes efter EU-lovgivningen.
Krav om passende redebygningsmateriale i
tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk
ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften.
Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde.

Opstaldes efter EU-lovgivningen.
Krav om passende redebygningsmateriale i
tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk
ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften.
Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde.

Opstaldes efter EU-lovgivningen.
Krav om passende redebygningsmateriale i
tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk
ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften.
Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde.

Søer og gylte skal være løsgående i farestien. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde.
Fravænning af pattegrise

Efter 28 dage.
Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere,
hvis de flyttes til specialiserede stalde.

Efter 28 dage.
Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere,
hvis de flyttes til specialiserede stalde.

Efter 28 dage, ved batch produktion 21 dage.

Efter 28 dage.
Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere,
hvis de flyttes til specialiserede stalde.

Efter 28 dage.
Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere,
hvis de flyttes til specialiserede stalde.

Efter 28 dage.
Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere,
hvis de flyttes til specialiserede stalde.

Efter 28 dage.
Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere,
hvis de flyttes til specialiserede stalde.

Efter 28 dage.

Beskæftigelses- og rodemateriale

Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart rode- og beskæftigelsesmateriale.
Beskæftigelses- og rodematerialer skal være af naturmaterialer og i kontakt med gulvet.

Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart rode- og beskæftigelsesmateriale.
Beskæftigelses- og rodematerialer skal være af naturmaterialer og i kontakt med gulvet.

Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale. Kæder alene er ikke tilladt.

Alle svin skal have permanent adgang til manipulerbart
materiale. Materialet skal være uskadeligt, og der skal være nok. Kæde med plastpåhæng tilladt.

Alle svin skal have permanent adgang til manipulerbart
materiale. Materialet skal være uskadeligt, og der skal være nok. Kæde med plastpåhæng tilladt. En enkelt kæde er utilstrækkeligt.

Alle svin skal have permanent adgang til manipulerbart
materiale som f.eks. halm, fodbolde, kæder etc.
Brug af bildæk og behandlet hårdt træ er forbudt.

Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig
mængde materiale. Materialet skal være uskadeligt, og der skal være nok.

Alle svin skal have daglig adgang til halm og strøelse.
Gulv til smågrise og slagtesvin

I stier til avls- og slagtesvin skal mindst 1/3 af gulvet være fast eller drænet gulv. I stier til smågrise skal mindst 1/2 af gulvet være fast eller drænet.

I stier til avls- og slagtesvin skal mindst 1/3 af gulvet være fast eller drænet gulv. I stier til smågrise skal mindst 1/2 af gulvet være fast eller drænet.

Fuldspaltegulve tilladt forudsat
at spaltebredde og
bredden af spalteåbninger
overholdes.

Fuldspaltegulve tilladt.

Krav om 40 % fast gulv til smågrise og slagtesvin.

Fuldspaltegulve tilladt.

Fuldspaltegulve tilladt.

Fuldspaltegulve er forbudt. Mindst 2/3 af gulvet skal være fast gulv.

Overbrusning

Alle grise over 20 kg, inklusive søer, skal have overbrusning eller anden anordning, der kan køle dem.

Alle grise over 20 kg, inklusive søer, skal have overbrusning eller anden anordning, der kan køle dem.

Ingen krav

Ingen krav

Ingen krav

Ingen krav

Ingen krav

Krav om overbrusning i slagtesvinestalde.

Sygestier

Krav om sygestier. Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede.
Det samlede antal sygestier anbefales at udgøre mindst 2-5 % af det samlede antal indendørs stipladser til søer.
Mindst 2/3 af det samlede minimumsareal skal være et blødt underlag. Der skal være en varmekilde i form af varmelampe, strøelse eller gulvvarme, og der skal være mulighed for afkøling.

Krav om sygestier. Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede.
Det samlede antal sygestier anbefales at udgøre mindst 2-5 % af det samlede antal indendørs stipladser til søer.
Mindst 2/3 af det samlede minimumsareal skal være et blødt underlag. Der skal være en varmekilde i form af varmelampe, strøelse eller gulvvarme, og der skal være mulighed for afkøling.

Krav om sygestier. Krav om isolering af dyr med
infektionssygdomme.

Krav om sygestier. Syge eller tilskadekommende dyr
skal isoleres i en sti med tør eller bekvem strøelse.

Krav om sygestier. Sygestierne skal være godt
ventilerede og skal være varme og tørre.

Krav om sygestier, men ingen specifikke regler.

Krav om sygestier, men ingen specifikke regler.

Krav om sygestier. Sygestierne skal være temperaturregulerede.

Kastrering

Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse.

Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse.

Følger EU-lovgivningen
Kastration er ikke tilladt efter
Red Tractor standarden.
Ifølge UK-lovgivningen er
kastration dog tilladt op til
syvende levedøgn.

Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn.
Der er krav om anvendelse af smertelindrende
behandling i forbindelse med kastration. Efter
grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under
bedøvelse.

Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn.
Der er krav om anvendelse af smertelindrende
behandling i forbindelse med kastration. Efter
grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under
bedøvelse.

Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn.
Der er krav om anvendelse af smertelindrende
behandling i forbindelse med kastration. Efter
grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under
bedøvelse.

Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn.
Senere kastration skal udføres under bedøvelse.

Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Fra 2016 er det forbudt at kastrere uden anvendelse af  lokalbedøvelse.
Halekupering

Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt mellem dag 2 og 4 efter fødslen, og maksimalt halvdelen af halen må bortkuperes.

Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt mellem dag 2 og 4 efter fødslen, og maksimalt halvdelen af halen må bortkuperes.

Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt 3 dage  efter fødslen.

Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt 4 dage efter fødslen.

Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt de første 3 dage efter fødslen.

Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt de første 7 dage efter fødslen.

Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt de første 7 dage efter fødslen.

Ikke tilladt

Reduktion af tænder

Tandklipning er ikke tilladt. Tandslibning er tilladt, men ikke på rutinemæssig basis. Tandslibning skal ske inden for de første  
tre dage efter fødsel.

Tandklipning er ikke tilladt. Tandslibning er tilladt, men ikke på rutinemæssig basis. Tandslibning skal ske inden for de første  
tre dage efter fødsel.

Tandslibning og - klipning er tilladt inden for de første 72 timer efter fødsel, men ikke på rutinemæssig basis.

Tandslibning er tilladt inden for de første syv dage efter fødsel, men ikke på rutinemæssig basis.

Tandslibning er tilladt inden for de første 72 timer efter fødsel, men ikke på rutinemæssig basis.

Tandslibning er tilladt inden for de første syv dage efter fødsel, men ikke på rutinemæssig basis.

Tandklipning er tilladt inden
for de første 7 dage efter
fødsel.

Tandklipning er ikke tilladt. Tandslibning er tilladt, men ikke på rutinemæssig basis. Tandslibning skal ske inden for de første  
syv dage efter fødsel.
Parameter Danmark - DANISH Danmark - UK-produktion England Tyskland Holland Belgien Polen Sverige
Tilførsel af nitrat (N)

140 kg N/ha

140 kg N/ha 

170 kg N/ha 

170 kg N/ha 

170 kg N/ha 

170 kg N/ha 

170 kg N/ha 

170 kg N/ha, dog maksimalt 22 kg P/ha som gennemsnit over 5 år

Opbevaring af gylle

Nødvendig opbevaringskapacitet, dog mindst 6 måneders produktion. For svin svarer det typisk til mindst 9 måneders opbavaring. Gylletanken skal være overdækket eller have flydelag.

Nødvendig opbevaringskapacitet, dog mindst 6 måneders produktion. For svin svarer det typisk til mindst 9 måneders opbavaring. Gylletanken skal være overdækket eller have flydelag.

Opbevaringskapacitet til 6 måneders produktion.

Opbevaringskapacitet til 6-9 måneders produktion,
afhængig af region.

Opbevaringskapacitet til mindst 7 måneders produktion. Gylletanken skal være overdækket, men ingen krav til materiale.

Opbevaringskapacitet til mindst 7 måneders produktion. Gylletanken skal være overdækket, men ingen krav til materiale.

Opbevaringskapacitet til min 4-6 måneders produktion. Gylletanken skal være overdækket, men ingen krav til materiale.

Opbevaringskapacitet til min. 6-10 måneders produktion. Gylletanken skal være overdækket.

Foderudnyttelse: Omfatter foder til smågrise og slagtesvin, Kg foder/kg tilvækst (Interpig 2014 samt egne beregninger)

2,48 

2,48 

2,38

2,61 

2,44 

2,71 

-

 

2,69

Gylleudbringning/udnyttelse af næringsstoffer

Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. februar til høst og fra høst til 1. oktober for vinterafgrøder. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 75 %.

Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. februar til høst og fra høst til 1. oktober for vinterafgrøder. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 75 %.

Gylle må udbringes mere eller mindre hele året, undtagen fra 1. august til 1. november.
England har handlingsprogram med krav om udnyttelse af husdyrgødning for svinegylle: 35 % fra 2012.

Krav til udbringningstidspunkt kendes ikke, og der findes ingen specifikke krav i EU-lovgivningen. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 60 %.

Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. februar til 15. september. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 60-80 % afhængig af jordtype.

Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. januar til 1. september.  Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 60-80 % afhængig af jordtype.

Udbringning af gylle/husdyrgødning må finde sted fra d. 1. marts til d. 30. november. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 60 %.

Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. marts til 1. november. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 29-95 % afhængig af afgrødetype og tidspunkt for udbringning.
Parameter Danmark - DANISH Danmark - UK-produktion England Tyskland Holland Belgien Polen Sverige
Kontrol

Myndighedskontrol samt kontrol via slagteriernes egenkontrol og Global Red Meat Standard.
Vognmænd skal følge lovkrav samt branchekrav i ’Håndbog for svinetransport’. 

Myndighedskontrol samt kontrol via slagteriernes egenkontrol og Global Red Meat Standard.
Vognmænd skal følge lovkrav samt branchekrav i ’Håndbog for svinetransport’. 

Vognmænd skal være certificeret efter ABP Livestock Transport Standard.

Vognmænd skal være certificeret efter
QS-transportstandard.

Vognmænd skal være certificerede efter
IKB-transportstandard.

Vognmænd skal være certificeret efter Certus-/
CodianPlus-transportstandard.

Myndighedskontrol.

Myndighedskontrol.

Krav til indretning af lastbil

Slagterierne har specificeret og skærpet kravene til indretning af lastbiler. Alle biler er f.eks. indrettet med mekanisk ventilation, GPS, drikkevandsanlæg og vandforstøvningsanlæg på alle transporter. Kravene kontrolleres ved ankomst til slagteriet.

Slagterierne har specificeret og skærpet kravene til indretning af lastbiler. Alle biler er f.eks. indrettet med mekanisk ventilation, GPS, drikkevandsanlæg og vandforstøvningsanlæg på alle transporter. Kravene kontrolleres ved ankomst til slagteriet.

RTA Dyretransport Program.
Regler baseret på EU lovgivning.

Ingen specifikke krav udover EU-lovgivning.

Enkelte krav udover EU-lovgivning, f.eks. GPS på
alle transporter.

Ingen specifikke krav udover EU-lovgivning.

Ingen specifikke krav udover EU-lovgivning.

Mekanisk temperaturregulering ved høje udendørstemperaturer.

Gruppehåndtering af slagtesvin under transport

Grisene transporteres i mindre grupper (15-20) og så vidt muligt stivis.

Grisene transporteres i mindre grupper (15-20) og så vidt muligt stivis.

RTA Dyretransport Program. Arealkrav ifølge EU lovgivningen. BMPA-standards kræver transport i grupper som på gården.

Grisene blandes. Der er maksimumgruppestørrelser for transport af smågrise (op til 120 for 10 kg grise og
maks. 35 op til 30 kg).

Transport i peer-grupper. Ingen blanding.

Det anbefales, at grisene transporteres stivis.

Grisene blandes.

Grisene blandes.

Uddannelse af vognmænd/chauffører (Kompetencebevis)

Krav om deltagelse i et branchekursus har eksisteret siden starten
af 1990’erne. Kurset blev erstattet af en formel uddannelse ved ikraftræden 1. januar 2007 af forordning 1/2005.

Krav om deltagelse i et branchekursus har eksisteret siden starten
af 1990’erne. Kurset blev erstattet af en formel uddannelse ved ikraftræden 1. januar 2007 af forordning 1/2005.

RTA Dyretransport Program.
Krav om uddannelse via EU lovgivning


Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning.

Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning.

Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning.

Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning.

Krav om uddannelse siden 2005.
Dødelighed under transport

0,007 % i 2014 (gælder for slagtesvin)

0,007 % i 2014 (gælder for slagtesvin)

Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske.

Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske.

Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske.

Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske.

Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske.

0,03 % i 2013-2015 (gælder for slagtesvin og søer)
Parameter Danmark - DANISH Danmark - UK-produktion England Tyskland Holland Belgien Polen Sverige
Salmonellaovervågning

Obligatorisk national handlingsplan siden 1993.
Kontrollen omfatter bl.a. foder, avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Deklaration af avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Derudover særtransport og -slagtning af niveau 3-grise og ferskkødsovervågning.

Obligatorisk national handlingsplan siden 1993.
Kontrollen omfatter bl.a. foder, avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Deklaration af avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Derudover særtransport og -slagtning af niveau 3-grise og ferskkødsovervågning.

Salmonellaovervågning skal være del af besætningers veterinære sundhedskontrolprogram.

Overvågning via QS-systemet.
Omfatter overvågning af foder, slagtesvinebesætninger
og ferskkødsovervågning.

Overvågning via IKB-systemet.
Omfatter overvågning af slagtesvinebesætninger
og ferskkødsovervågning.

Obligatorisk national handlingsplan indtil april 2015 (via lovgivning). Handlingsplanen er dog stadig obligatorisk for Certus certificerede besætninger.
Omfatter overvågning af slagtesvinebesætninger og
ferskkødsovervågning.

Både EU-godkendte og ikke EU-godkendte slagterier skal have overvågning af
forekomst i det ferske kød.

Obligatorisk national handlingsplan.
Omfatter overvågning af foder, avls-, so- og slagtesvinebesætninger.
Sverige har 0-tolerance mod Salmonella.
Forekomst af salmonella (fersk svinekød)

Ifølge EFSA (2008) er forekomsten 3,3 % (inden kølning). I Danmark udtages salmonellaprøver efter kølning, hvilket giver et mere retvisende billede af den reelle forekomst af Salmonella i det ferske kød til forbrugeren.
I 2014 var forekomsten 0,98 %.

Ifølge EFSA (2008) er forekomsten 3,3 % (inden kølning). I Danmark udtages salmonellaprøver efter kølning, hvilket giver et mere retvisende billede af den reelle forekomst af Salmonella i det ferske kød til forbrugeren.
I 2014 var forekomsten 0,98 %.

Ifølge EFSA-rapport (2008) var der (før køling) salmonella på 13,5 % af slagtekroppene. Slagterierne undersøger fortsat for salmonella, men nyere data er ikke tilgængelige.

Resultater ikke tilgængelige.
Tyskland deltog ikke i EFSA's baselineundersøgelse
fra 2008.

Resultater ikke tilgængelige.
Holland deltog ikke i EFSA's baselineundersøgelse
fra 2008.

Resultater ikke tilgængelige.
Ifølge EFSA var forekomsten i 2008 18,8 % (før kølning).

Resultater ikke tilgængelige.
Men ifølge EFSA var forekomsten i 2008 1,3 %
(før kølning).

0-tolerance og dermed ingen forekomst af Salmonella i fersk kød.
Ifølge EFSA var forekomsten i 2008 0 %.
Reststofovervågning

Nationalt overvågningsprogram med omkring 10.000 myndighedsprøver pr. år. (Ifølge EU-regler skal man teste 0,05 % af antal slagtede dyr pr. år, hvilket svarer til 9.500 stikprøver i DK 2013). Heril kommer ca. 14.000 egenkontrolprøver (2013-tal) for antibiotikarester.

Nationalt overvågningsprogram med omkring 10.000 myndighedsprøver pr. år. (Ifølge EU-regler skal man teste 0,05 % af antal slagtede dyr pr. år, hvilket svarer til 9.500 stikprøver i DK 2013). Heril kommer ca. 14.000 egenkontrolprøver (2013-tal) for antibiotikarester.

Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler.

Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler.

Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler.

Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler.

Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler.

Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler.
Forekomst af reststoffer - antal positive prøver (National Residue Monitoring Plans, Commission Staff Working Paper, 2010)

Fødevarstyrelsen (2013)                                                                              Væksthormoner (A3): 0
Tungmetaller (B3c): 0
Antibiotika (B1): 2
Forbudte stoffer (A6): 0                                                                                                   Pesticider (B3a): 0

Fødevarstyrelsen (2013)                                                                              Væksthormoner (A3): 0
Tungmetaller (B3c): 0
Antibiotika (B1): 2
Forbudte stoffer (A6): 0                                                                                                   Pesticider (B3a): 0

Væksthormoner (A3): 0
Tungmetaller (B3c): 0
Antibiotika (B1): 4
Forbudte stoffer (A6): 0       Pesticider (B3a): 0

Væksthormoner (A3): 0
Tungmetaller (B3c): 282
Antibiotika (B1): 5
Forbudte stoffer (A6): 2    Pesticider (B3a): 0

Væksthormoner (A3): 9
Tungmetaller (B3c): 0
Antibiotika (B1): 29
Forbudte stoffer (A6): 0                                                                                                   

Pesticider (B3a): 0

Væksthormoner (A3): 0
Tungmetaller (B3c): 0
Antibiotika (B1): 3
Forbudte stoffer (A6): 0                                                                                                   Pesticider (B3a): 0

Væksthormoner (A3): 4
Tungmetaller (B3c): 4
Antibiotika (B1): 5
Forbudte stoffer (A6): 2                                                                                                   Pesticider (B3a): 0

Væksthormoner (A3): 0
Tungmetaller (B3c): 0
Antibiotika (B1): 0
Forbudte stoffer (A6): 1          Pesticider (B3a): 0
Parameter Danmark - DANISH Danmark - UK-produktion England Tyskland Holland Belgien Polen Sverige
Opstaldning

Gruppevis håndtering, hvilket betyder, at grisene så vidt muligt ikke blandes. Alle grise opstaldes i mindre grupper (10-15 dyr).

Gruppevis håndtering, hvilket betyder, at grisene så vidt muligt ikke blandes. Alle grise opstaldes i mindre grupper (10-15 dyr).

RTA Meat Processing Program (British Quality Assured Pork - BQAP) og opstaldning i grupper som på gården. Nogle slagterier har gruppevis håndtering. BMPA-standards kræver CCTV-overvågning af staldene.

Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes.

Opstaldning i peer-grupper. Ingen blanding.

Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes.

Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes.

Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes.

Uddannelse af staldpersonale

Krav om uddannelse af staldpersonale i dyrevelfærd/håndtering af dyr.

Krav om uddannelse af staldpersonale i dyrevelfærd/håndtering af dyr.

RTA Meat Processing
Program (British Quality Assured Pork - BQAP).
Krav om uddannelse af
dyrevelfærdsansvarlig via
EU-lovgivning fra 2013.

Uddannelse i overensstemmelse med bestemmelserne i loven the Infection Protection Act, og denne uddannelse skal
dokumenteres. Sådanne kurser skal iscenesættes mindst en gang om året i QS-ordningen.

Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig
via EU-lovgivning.

Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig
via EU-lovgivning.

Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig
via EU-lovgivning.

Krav om uddannelse af staldpersonale i dyrevelfærd/håndtering af dyr.

Okse og kalve

Landmænd er glade for sine dyr og arbejder sammen med myndigheder for, at køerne har det godt. Det har også den bonus, at køer der trives, vokser hurtigere og giver mere mælk. Så det er bedst for landmandens pengepung, at dyrene har det godt.

God dyrevelfærd handler blandt andet om, at koen skal kunne få opfyldt sine behov - døgnet rundt og året rundt. Når det kommer til kvæg, gælder det blandt andet, at:

  • Moderne staldsystemer er indrettet således, at køerne kan gå frit rundt og har uhindret adgang til foder, vand, hvile og social kontakt til andre køer. I staldsystemer med automatisk malkning har de også fri adgang til at blive malket. 
  • Dødeligheden indgår som et mål for dyrevelfærd, da dødelighed ofte er forbundet med en forudgående sygdomsperiode. Derfor skal landmænd holde øje med dødeligheden og sikre, at den fortsat er lav på deres bedrifter.
  • God dyrevelfærd er landmandens ansvar og han sørger for, at dyrene har det godt. Samtidigt sikrer EU-lovgivningen mindstekrav til dyrevelfærd. I nogle lande er der ekstra krav, som sikrer en bedre dyrevelfærd. Kravene kan handle om mere plads til den enkelte ko, mere grovfoder, blødt leje og bedre krav til enkeltbokse.
  • Landmanden står ikke alene med vurdering af dyrevelfærd i besætningen. Besætningsdyrlægen spiller ofte en central rolle. Der kan også være nationale krav om et formaliseret samarbejde mellem landmand og dyrlæge, som sikrer høj dyresundhed og dyrevelfærd. Aftalen omfatter bl.a. forebyggelse og behandling af sygdomme, forbedring af dyrevelfærd og reduktion af medicinforbrug.

Film om kalve

Se, hvordan hverdagen ser ud for en landmand, der opdrætter kalve. 

Dyrevelfærd hos kvæg

Når dyrene har det godt, har landmanden det godt. Derfor tænker landmanden dyrevelfærd ind i alle led.

Stalde til kvæg kan være indrettet på mange forskellige måder. Langt hovedparten af de danske malkekvæg går i løsdriftstale. Her kan dyrene bevæge sig helt frit. Uanset opstaldningsform, har dyrene altid fri adgang til foder og drikke, ligesom de altid kan lægge sig ned og hvile, når de har lyst. Der er nemlig krav om, at der skal være en sengeboks pr. ko.

Økologiske malkekvæg og mange kødkvæg er på græs om sommeren. Der er dog forskel på, hvor meget dyrene er på græs – det afhænger af, om der er tale om en økologiske eller konventionel ko og om det er en kødkvægsko eller en malkeko.

Læs mere om dyrevelfærd i stald og på græs

Der er mange love og regler, som er med til at sikre, at der opretholdes en høj dyrevelfærd. Og myndighederne sender dyrlæger ud til kvægbedrifter af en vis størrelse for at kontrollere, at lovene bliver overholdt.

 

Læs mere om, hvordan dyrevelfærden kontrolleres

For at sikre, at dyrene ikke lider overlast ved transport, er der nogle krav der skal opfyldes. Det gælder for eksempel, at

  • Dyr må kun transporteres, hvis de er transportegnede.
  • Dyr der kan gøre skade på hinanden under transport, skal holdes adskilt – for eksempel store og små dyr.
  • Transportøren skal være uddannet i at transportere dyr.
  • Der gælder skærpede krav for transporter, der varer længere tid end otte timer.

Læs mere om regler for transport af køer og kalve

Det er vigtigt, at kvæg også har det godt i den sidste del af livet. Derfor er der fastlagte procedurer, som skal følges, når dyrene bliver slagtet. Der gælder blandt andet at

  • Alle dyr skal kontrolleres af en dyrlæge inden slagtning
  • Slagteriget skal kontrollere, om landmanden har erklæret dyret egnet til slagtning.
  • Dyr, der slagtes i Danmark og Sverige, skal bedøves inden aflivningen. Det skal sikre, at aflivningen bliver så smertefri som muligt

Det er vigtigt for kødets kvalitet, at dyrene ikke er stressede, når de skal slagtes. Derfor er forholdene på slagterierne indrettet, så dyrene skal håndteres mindst muligt og at opholdet på slagterier inden slagtning gøres så kort som muligt.

 

Læs mere om, hvordan slagtningen af kvæg foregår, og hvordan dyrevelfærden sikres i den sidste del af dyrets liv

Mere om okse og kalve?

Slagtekyllinger

Slagtekyllingeproducenter har stor fokus på dyrevelfærden. Og de arbejder hele tiden med at sikre dyrevelfærden i deres daglige pasning af kyllingerne. Branchen bliver hele tiden bedre og udvikler sig konstant – det skyldes blandt andet producenternes dygtighed i at passe kyllingerne og erhvervets teknologiske udvikling.

Lavt forbrug af antibiotika
I den danske slagtekyllingeproduktion er der et meget lavt antibiotikaforbrug, sammenlignet med eksempelvis Tyskland og Holland. Det skyldes især en veltilpasset og dyrevelfærdsansvarlig produktion og en meget lav sygdomsfrekvens. Selvom landmændene og myndighederne gør meget for at undgå sygdom, kan det ikke undgås, at slagtekyllinger indimellem smittes. Og så skal dyrene naturligvis behandles. Læs mere om antibiotikaforbruget på tværs af lande i EU i benchmarkanalysen "Dansk slagtekyllingeproduktion i et internationalt perspektiv".

Dyrevelfærd i alle led
Ved opdræt af slagtekyllinger er en god hygiejne, høj smittebeskyttelse og planlægning essentielt. Dyrevelfærd er i højsædet i alle led; fra forældredyr, over rugeri, til kyllingestalde, gennem transport og proceduren på slagteriet. Det sikres blandt andet gennem:

  • Optimalt klima, hvor temperatur og luftfugtighed kontrolleres og tilpasses nøje - både på rugeri og i stalden. Det er med til at sikre, at æg og slagtekyllinger har de bedste opvækstbetingelser.
  • Godt foder, hvor landmanden tilpasser fodersammensætningen løbende, så slagtekyllingerne får den næring, som de har behov for. Dette behov ændrer sig nemlig, jo ældre slagtekyllingerne bliver.
  • Fri og god bevægelighed i stalden. Det sikres ved, at der højest må være ca. 20 slagtekyllinger pr. kvadratmeter. Det vil sige, at den gennemsnitlige belægningsgrad højst må være 40 kg pr. kvadratmeter.
  • En minimering i forekomsten af trædepudesvidninger. Reduktionen er lykkes gennem kontrol af hver eneste slagtekyllingeflok, som slagtes. Danmark og Sverige er nogle af de eneste lande, som praktiserer dette. Forekomsten af trædepudesvidninger er en indikator for velfærd, og den lavere forekomst har været med til at forbedre slagtekyllingers velfærd og sundhed.

Bliv klogere på slagtekyllingens vej fra jord til bord 

Film om slagtekyllinger

Besøg en landmand, der opdrætter slagtekyllinger

Dyrevelfærd hos slagtekyllinger

Slagtekyllingernes velfærd er landmændenes ansvar, og de gør en stor indsats for, at behandle dyrene godt. Der er indført mange krav for slagtekyllinger. Her kan du se nogle af dem.

Døgnet rundt kan slagtekyllinger frit spise og drikke den mængde foder og vand, de har behov for. Alle slagtekyllinger oplever også en naturlig døgnrytme. Det sikrer landmanden ved at regulere lyset i stalden.

 

Det er forbudt at næbtrimme slagtekyllinger ifølge dansk lovgivning.  Næbtrimning af slagtekyllinger er aldrig blevet praktiseret i Danmark – heller ikke før forbuddet kom i 2010.

Der må gå ca. 20 slagtekyllinger på en kvadratmeter. Alle slagtekyllinger har uhindret adgang til strøelse. Det vil sige, at der i stalden er strøet med et lag halm eller høvlspåner ud over hele gulvet. I stalden er der også automatiske foder- og vandingsanlæg.

Danske økologiske slagtekyllinger kommer udenfor, når vejrforholdene tillader det - dog mindst en tredjedel af deres liv. 

Uanset slagtemetode bedøves danske slagtekyllinger altid inden aflivning. Det er bestemt ved dansk lovgivning, siden 2014. Alle slagtekyllinger i Danmark er dog uanset lovkravet blevet bedøvet inden slagtning i over 45 år.

Hovedparten af de danske slagtekyllingeproducenter ligger forholdsvis tæt på de danske fjerkræslagterier. Det betyder, at den gennemsnitlige transporttid for danske slagtekyllinger fra stald til slagteri ligger væsentlig under de tilladte 12 timer.

I Danmark kontrollerer Fødevareministeriet alle landmænd, der producerer slagtekyllinger. Det er med til at sikre dyrevelfærden. De tjekker også dyrene på slagteriet og sanktionerer landmanden, hvis slagtekyllingerne, som sendes til slagtning, viser tegn på velfærdsproblemer.