Æg

Æg er en fødevarer med mange gode egenskaber. Og så er den fra naturens side fyldt med vitaminer og mineraler. Vi dykker ned i produktionen af naturens vitaminpille.

Har du styr på de fire forskellige produktionsmetoder der er ved æg? Ellers kan du læse om dette her på siden og blive klædt dig til at vejlede dine gæster og kunder i ægge-junglen. Du kan også læse om forbrugernes forhold til æg. Når der produceres æg, lægges der vægt på god kvalitet. I alle dele af produktionen fra gård til butik er der nemlig et stort fokus på biosikkerhed, hygiejne, fødevaresikkerhed og sporbarhed. Det kan du læse mere om herunder i afsnittet 'kontrol sikrer høj kvalitet'.

Forbrugerne og æg

Når danskerne køber æg, handler de ud fra vaner og værdier. De 18-29-årige lægger vægt på pris og kvantitet, mens de 30-40-årige går efter økologi og dyrevelfærd.
Læs mere: Æggeindkøb er præget af vaner og værdier 

Ægget er et sundt valg - det er rigt på mange vitaminer og mineraler og danskerne er ved at få øjnene op, for æggets sunde egenskaber.
Læs mere: Æg er lig med sundhed, mener flere og flere danskere

Kampagnen 'Jeg Elsker Æg' sætter fokus på æggets sundhedsmæssige egenskaber. Den har til formål at sprede budskabet om, at æg er en god kilde til vigtige næringsstoffer. Og så skal den aflive myter om æg og få danskerne til at slå flere æg ud, når de skal lave mad.
Ny kampagne: Jeg Elsker Æg

Kontrol sikrer høj kvalitet

For at sikre en høj kvalitet er æg fra de autoriserede ægpakkerier er underlagt en omfattende kvalitetskontrol. Kontrollen omfatter blandt andet: 

- En omfattende salmonellakontrol i alle led af produktionen.
-
Producenten efterser og sorterer de nylagte æg. Snavsede og knækkede æg sorteres fra. Æggene må ikke vaskes.
-
Æggene køres i termobiler til ægpakkerierne, hvor de gennemlyses. Knækæg, æg med store protein- og blodpletter og æg med stor luftblære sorteres fra.
-
Æg fra forskellige produktionsformer holdes adskilt, og produktionsformen fremgår af emballagen og af stemplet på selve ægget.
-
Æggene sorteres efter kvalitet og vægt. Kun klasse Ekstra A og klasse A må sælges i detailhandlen.
-
Ægbakkerne forsynes med pakkedato, sidste salgsdato og mindste holdbarhedsdato.
-
Hele vejen fra producent til butik opbevares æggene ved max. 12 grader - den såkaldte kølekæde.

Et indblik i produktionen

Vidste du, at det tager 24-26 timer at danne et æg? Eller at en høne i gennemsnit lægger 310 æg på et år? Dyk ned i, hvordan ægproduktionen foregår.

Først skal landmanden anskaffe sig høner, som lægger æg. Der findes derfor nogle producenter i Danmark som har forældredyr gående. I forældredyrsflokke går høner og haner sammen, for de æg hønerne lægger, skal helst være befrugtede, så de kan blive til kyllinger.

De befrugtede æg samles sammen og køres på rugeri. Rugeriet står for at udruge de befrugtede æg. Det foregår i rugemaskiner. Æggene udruges i 18-19 døgn i rugemaskiner og de sidste 2-3 døgn i klækkemaskine. I Danmark udruges der cirka 6,4 mio. kyllinger om året. De nyklækkede kyllinger sorteres og optælles på rugeriet. Herefter transporteres hønekyllingerne til landmanden, som opdrætter dem.

I opdrætsstalden lærer hønekyllingerne at drikke af vandnipler, finde maden og bevæge sig rundt i stalden og systemet. Når de er 16-18 uger gamle, rykker de over i et rigtigt hønsehus. Der opdrættes høner til både økologisk, frilands, skrabe- og burægproduktion.

En høne begynder at lægge æg, når den er ca. 18-20 uger gammel. Det tager 24-26 timer at danne et æg. På et år lægger en høne i gennemsnit ca. 310 æg. Hønerne lægger kun få eller ingen æg, hvis dagslængden er kort. Derfor sørger landmanden for et ensartet og stabilt lysprogram i produktionen, så ægproduktionen er fordelt jævnt over hele året.

For at hønerne kan lægge æg, skal de have tilstrækkeligt med foder, som hovedsageligt består af korn, især hvede og majs. Majs er med til at gøre give den gule æggeblomme.

Udover korn indeholder foderet også protein. Det kan være i form af rapsskrå eller -kager, ærter, sojaskrå eller fiskemel. Foderet kan også indeholde fedtstoffer til at give ekstra energi og grønmel og lucernemel (tørrede, formalede planter), der giver mere gule æggeblommer.

I Danmark er der fire forskellige produktionstyper indenfor ægproduktion: Bur, skrab, friland og økologisk. Uanset produktionstype, så samles æggene sammen hver dag. Det sker automatisk på transportbånd. Landmanden har et rum, hvor æggene pakkes på bakker og derefter opbevares i kølerum indtil ægpakkeriet afhenter æggene. Ægrummet skal være isoleret således, at temperatur og luftfugtighed kan holdes konstante. Minimum to gange om ugen henter pakkeriets lastbil æggene.

På pakkeriet bliver æggene anbragt på transportbånd, hvor knækkede og snavsede æg sorteres fra. Æggene gennemlyses for at se, om der skulle være fejl inde i æggene. Æg med fejl sorteres fra. Æggene vejes og sorteres i fire forskellige vægtklasser: Small, medium, large eller X-large. Hver enkelt æg stemples med en kode, så det er muligt at spore ægget tilbage til den enkelte producent. Æggene pakkes derefter i bakker som forsynes med pakkedato og mindste holdbarhedsdato. Derefter sendes de ud til butikkerne.

Hele vejen fra landmanden til pakkeriet og videre ud i butikken opbevares æggene på køl. Det sker for at sikre, at æggenes gode kvalitet bevares bedst muligt.

De fire produktionsgrene

Der produceres æg efter fire forskellige produktionsgrene. Læs om den her, så du kan fortælle dine kunder og gæster, hvad forskellen er.

Buræg produceres af høner i berigede bure. Her har hønerne adgang til rede, sandbad og siddepind. De berigede bure er lovkrav i Europa, men ikke i resten af verden, hvor der er andre regler.

Hver høne skal have 750 cm2 og lever i flokke på max. 10 høner.

En burhøne lægger æg i ca. 420 dage, hvorefter den slagtes eller sælges. På de 420 dage lægger hønen omkring 359 æg. For hvert kilo æg den lægger, spiser den 1,9 kg foder.

Der er ikke krav om vinduer i stalden.

Skrabeæg produceres af høner, der lever frit indendørs i stalde, og har adgang til rede, strå/sand og spiddepinde.

Der må højst være 9 høner pr. m2, men mange steder er der kun 7 høner pr. m2.
Skrabeæg produceres af høner i flokke af størrelser fra 3.000 til 10.000 stk.

En skrabehøne lægger æg i ca. 399 dage, hvorefter den slagtes eller sælges. I den periode lægger hønen omkring 342 æg. For hvert kilo æg hønen lægger, spiser den 2,43 kg foder.

Der er ikke krav om vinduer i staldene.

Frilandsæg produceres af høner, der lever frit indendørs i stalde, og som har mulighed for at bevæge sig rundt på udendørsarealer. De har adgang til rede, strå/sand og siddepinde.

Der må højst være 9 høner pr m2 indendørs. Udendørs skal hver høne have 4 m2, og jorden skal overvejende være dækket af vegetation. De går oftest i flokke af 3.000 til 12.000 høner.

En fritgående høne lægger æg i ca. 379 dage, hvorefter den slagtes eller sælges. I den periode lægger hønen omkring 321 æg. For hvert kilo æg hønen lægger, spiser den 2,3 kg foder.  

Der er ikke krav om vinduer i stalden.

Økologiske æg produceres af høner der lever frit indendørs i stalde, og som har mulighed for at bevæge sig rundt på udendørs arealer. De har adgang til rede, strå/sand og siddepinde. De får økologisk foder og grovfoder.

Der må højst være 6 høner pr. m2 indendørs. Udendørs skal hver høne have 4 m2, og jorden skal overvejende være dækket af vegetation. De går i flokke på max. 3000 høner.

En økologisk høne lægger æg i ca. 364 dage, hvorefter den slagtes eller sælges. Hønen lægger omkring 305 æg. For hvert kilo æg hønen lægger, spiser den 2,3 kg foder.

Der er krav om vinduer i staldene.

Danske æg er testet fri for Salmonella

Alle flokke i Danmark skal være en del af det officielle Salmonella program, hvis æg sælges fra flokken. Det danske Salmonella program er en del af dansk lovgivning og meget stramt sammenlignet med andre lande både i og udenfor EU.

Salmonellaprogrammet består af følgende:

- Alle flokke testes for Salmonella hver 14. dag.
- Foderet varmebehandles
- Strenge krav til både avlsdyr og rugerier
- Et strengt egenkontrolprogram er påkrævet. Det inkluderer blandt andet høje hygiejne standarder og registrering af alle besøgende.
- Strenge forholdsregler der træder i kraft hvis en flok konstateres smittet med Salmonella.
- Vaccination mod Salmonella er ikke tilladt i Danmark.

Det meget stramme og effektive kontrolsystem har sikret danske æg en status som Salmonella-fri og dermed, at danske forbrugere kan vide sig sikre når de køber og spiser danske æg fra kommercielle ægproduktioner.