Årets vindere på Fruit Logistica

Sprøde chips lavet af thailandsk kokosnød, en mørkebrun tomatsort og papir produceret ud af græs blev årets vindere på Fruit Logistica 2018.

 

’Pook Cocunut Chips’ fra PookSpaFoods i Tyskland vandt årets Innovation Award 2018 på Fruit Logistica. Kanokporn Holtsch, PookSpaFoods, står med prisen sammen med Kaasten Reh, PookSpaFoods, Wilfried Wollbold, Global Brand Manager, Fruit Logistica og Robert Broadfoot, Managing Director, Fruitnet Media International. (Foto: Fruit Logistica)  

Det er gæsterne på Fruit Logistica, der fandt sted i Berlin 7.-9. februar, som med deres stemme afgør, hvem der ud af ti udvalgte kandidater, vinder årets Fruit Logistica Innovation Award, FLIA. Det skriver gartnertidende.dk.

De ti kandidater er udstillet på to forskellige områder på den enorme messe, og blandt de gæster, som stemmer på en af kandidaterne, bliver der udtrukket fem vindere af Apple ure.

’Pook Coconut Chips’ fra PookSpaFoods i Tyskland er chips lavet af frisk kokos, forarbejdet uden brug af olie eller fedtstoffer. Fås i tre varianter.
’Pook Coconut Chips’ fra PookSpaFoods i Tyskland er chips lavet af frisk kokos, forarbejdet uden brug af olie eller fedtstoffer. Fås i tre varianter.


Kokoschips årets vinder
Guldet gik til ’Pook Coconut Chips’ fra PookSpaFoods i Tyskland. De sprøde chips er lavet af thailandsk kokosnød uden brug af olie eller fedt. De fås p.t. i tre varianter: Original Sea Salt, Mango Sea Salt og Chocolate Sea Salt.

Chipsene er veganske, glutenfri og fri for konserveringsmidler, og de anbefales anvendt som snack til mellemmåltider eller topping til salater, müsli, yoghurt, is med videre.


’Adora’ - en brun, fast og velsmagende tomat af Marmande-typen fra HM Clause i Spanien.
’Adora’ - en brun, fast og velsmagende tomat af Marmande-typen fra HM Clause i Spanien. Foto: hmclause.com.



Brun tomat

Sølvet gik til den mørkebrune tomat Adora fra HM Clause i Spanien. Det er en variant af sorten Marmande, som er en traditionel bøftomat, der modner meget tidligt.

Adora adskiller sig fra andre Marmande-tomater ved sin afbalancerede, intense sød-sure smag samt et fremragende hyldeliv, faste frugtkød og gode næringsstofindhold.

Scheufelen Grass Paper – Greenliner’ fra den tyske papirfabrik Scheufelen er en økologisk emballage produceret af 50 procent friske græsfibre. Råmaterialet bidrager til bæredygtig reduktion i forbrug af energi for vand.
Scheufelen Grass Paper – Greenliner’ fra den tyske papirfabrik Scheufelen er en økologisk emballage produceret af 50 procent friske græsfibre. Råmaterialet bidrager til bæredygtig reduktion i forbrug af energi for vand.


Græspapir

Bronzen gik til den tyske papirfabrik Scheufelen for sit papir, som er produceret ud fra 50 procent græsfibre. Det betyder, dels at selve produktionen kræver langt mindre vand og energi end traditionel papirproduktion, dels at materialet både er genanvendeligt og biologisk nedbrydeligt.

Det var 30. gang, at Fruit Logistica Innovation Award blev uddelt.

I Gartner Tidende nr. 4, som udkommer den 15. marts, kan du læse mere om nyheder, trends og ny teknologi på Fruit Logistica 2018.