Livsnydermentilatet ændrer på aftensmåltidet

Aftensmåltidet er under forandring. Det er der flere ting, der peger på. Situationen og tilberedningen omkring måltidet ændrer sig.

 

Der sker ændringer i aftensmåltidet. Især det traditionelle af slagsen, som er tilberedt fra bunden og baseret på uforarbejdede råvarer og en masse klargøring af disse. 

Convenience-løsninger vinder frem
For det første er salget af fersk, råt kød i dagligvarebutikker for nedadgående til fordel for de nemmere løsninger. Udbuddet af halvfabrikata inden for fødevarer stiger og stiger, og salget følger med. Samtidig har forbrugerne flere og flere færdige og nemme måltidsløsninger til rådighed i dagligvarebutikkerne. Online abonnementer af færdige måltider og måltidskasser er også i stigende grad tilgængelige for danskerne. Mange danskere vælger også i stigende grad at få andre til at lave maden – de vælger for eksempel take-away eller køber mad hjem fra kantinerne. "Alt i alt tyder meget altså på, at det traditionelle aftensmåltid tilberedt fra bunden er under pres," siger forbrugerøkonom Marianne Gregersen fra Landbrug & Fødevarer. Derfor er det særlig interessant at se på en anden type, der er blevet mere og mere udbredt i de senere år. Det er naturligvis danskernes udespisning, det gælder.

Vi spiser ude som aldrig før
Danskerne har aldrig tidligere brugt så mange penge på at spise ude, som de gør i dag. Samlet set blev der spist og drukket for 42 mia. kr. på restauranter, caféer, pizzeriaer med videre i 2016. Det viser beregninger fra brancheorganisationen HORESTA. I dag har opblomstringen af endnu flere restauranter, caféer og madboder gjort det lettere for danskerne at spise ude. Men der er også andre aspekter, der har skubbet på den store vækst i udespisning. Eksempelvis har der i en årrække blandt forbrugerne været en stigende interesse for gourmetmad og madkultur fra fjerne egne. Dette ønske imødekommer udespisning i højere grad end måltider tilberedt derhjemme. På hjemmefronten oplever mange forbrugere desuden, at de mangler tiden og måske ligefrem også interessen og kompetencerne til at tilberede et måltid fra bunden. "Der er mange årsager til den stigende udespisning. Og fra et forbrugerperspektiv er der en nærliggende forklaring: Udespisningen er nemlig forbundet med nogle meget positive følelser og en livsnyder-mentalitet, som vi normalt forbinder med måltiderne i det sydlige Europa," siger Marianne Gregersen og fortsætter: "Så jeg vil påstå, at det traditionelle, hjemmelavede aftensmåltid er under pres fra denne livsnydermentalitet."

Aftensmad derhjemme forbindes med tidspres, rutiner og pligt
Hvad er det, der er så godt ved at spise ude, set fra et forbrugerperspektiv? Det har vi i Landbrug & Fødevarer sat os for at undersøge i en omfattende analyse af danskernes udespisning. "Noget af det, der først og fremmest springer i øjnene, er den store forskel der i forbrugernes øjne er på måltiderne ude og hjemme," siger Marianne Gregersen og fortsætter: "Aftensmåltidet, som tilberedes og nydes i hjemmet forbindes med tidspres, rutiner og pligt. Den primære oplevelse hos forbrugerne handler om praktikken; Hvad skal vi spise, hvor mange bliver vi, og hvordan får vi handlet ind? Det er også derhjemme, at vi håndhæver vore idealer og principper f.eks. om at spise sundt, at vælge økologisk og dansk."

Mersalg gennem fokus på livsnydelse
Når vi spiser ude er mange ting anderledes. Udespisning handler om det sanselige og om gode oplevelser. Forventningens glæde spiller også en stor rolle. Og så handler udespisning i høj grad om at være sammen, cementere relationer på kryds og tværs. "Så udespisningen vækker i bund og grund mange positive følelser – forventninger, glæde, sanselighed og nydelse. Overfor dette står måltidet i hjemmet noget i kontrast med følelser såsom tidspres, pligt og funktionalitet," siger Marianne Gregersen og slutter: "Så udespisningen har en særlig plads i forbrugerens hjerte, og derfor er det heller ikke overraskende, at så mange prioriterer udespisning i højere grad, når de nu får mulighed for det. For fødevarebranchen betyder dette, at der er meget inspiration at hente fra forbrugernes ønske om mere livsnydelse og mindre pligt i forbindelse med aftensmåltiderne."