”Amerikanerkæde kunne inspirere til at håndtere mælkekrisen”

Eksperter roser Rema 1000 og Dagrofas støtte til danske mælkebønder, men peger på, at de og alle andre i Danmark kunne have gavn af at reagere, inden krisen lander. Whole Foods Market i USA kunne være forbilledet.

”Jeg synes amerikanske Whole Foods Market er prisværdige forbilleder, som den danske detailhandel burde lære af. De udfordrer det gængse og tænker mere rigtigt på en lang række områder.”

Tom Soling har mere end 30 års erfaring med dansk detailhandel og er i dag partner i rådgivningsvirksomheden Dansk Fødevare Udvikling. Han er ikke i tvivl om, at danske detailhandelskæder også kunne lære at Whole Foods Market, når det kommer til den mælkekrise, der er i gang i øjeblikket. Men det vender vi tilbage til. Det skriver Landbrug & Fødevarers netmedie foodculture.dk.

Britiske Morrisons lancerede hjælpeordning

Først er det nødvendigt at forstå den danske detailhandels initiativer i forbindelse med mælkekrisen.

”Der er nødt til at være noget helt galt, når fire pints (ca. 2 liter) er mindre værd end en flaske vand.”

Meurig Raymond er præsident for den britiske landbrugsorganisation National Farmers Union og hans udtalelse til britiske the Telegraph har givet genlyd udover Europa og den krise, der i øjeblikket får hobevis af mælkeproducenter til at gå på barrikaderne: Afregningsprisen for mælk er så lav i øjeblikket, at landmændene kører med dundrende underskud.

Det fik i første omgang den fjerdestørste detailhandelskæde i Storbritannien, Morrisons, til at hæve prisen på mælk, så 10 pence, svarende til godt 1 krone pr. solgte dunk på 2,27 liter går direkte til mælkebønderne. Eller rettere: Går til Arla som står for at levere mælken, og som herefter kan fordele pengene.

LÆS OGSÅ Morrisons expensive new milk for farmers attacked as token gesture (eksternt link) 

Rema 1000 kopierede Morrisons

Kort efter kopierede Rema 1000-initiativet ved at hæve prisen på mælk og give 50 øre pr. solgte liter direkte til Arla og dermed mælkebønderne.

”Hvis vi ikke tager det alvorligt, risikerer vi at presse mælkebønderne ud af markedet,” sagde Anders Jensen, indkøbsdirektør i Rema 1000 i en pressemeddelelse og slog fast, at Rema 1000 altid kun har haft dansk mælk på hylderne, og at initiativet skal hjælpe til at fremtidssikre det initiativ.

”Det er et rigtig smart træk fra Rema 1000, fordi de får mange imagepoint hos forbrugerne. De har tidligere kørt ét-stykspriser, lanceret små brødpakker til singler og nu kommer det med mælken som netop sender et signal om, at de tager del i samfundet, herunder ikke mindst lokalsamfundet,” siger Dorte Wimmer, detailhandelsekspert hos videns- og konsulenthuset Retail Institute Scandinavia.

Dagrofa: ”Vælg dansk – vi gi’r”

Derpå fulgte Dagrofa med sloganet ”Vælg dansk – du køber, vi gi’r” og et endnu mere vidtrækkende initiativ, hvor 50 øre ryger retur til producenterne på 20 udvalgte fødevarer indenfor svinekød, fjerkræ, mælk, frugt og grønt. Vel at mærke uden at Dagrofa hæver prisen. Dagrofas 630 butikker betaler det ud af egen andel. Alligevel tjener de ifølge Dorte Wimmer langt færre imagepoint:

”Dagrofa får ikke ligeså meget på imagekontoen, som Rema 1000 gør. De er followers. Selvfølgelig får de opmærksomhed, ikke mindst for at gå længere i initiativet, men vi ved fra erfaring at tiden, man venter, er omvendt proportional med imagepoint. Og der gik lige lidt længere.”

LÆS OGSÅ på foodculture.dk Rema 1000 vil erstatte den lokale brugsforening 

Initiativer aldrig set tidligere i mejerierhvervet

Initiativerne, hvor detailhandlen betaler penge direkte tilbage til mælkebønderne, er aldrig set før i den danske mejerisektor, så vidt Jørgen Hald erindrer. Han er sektordirektør i Mejeriforeningen og har været 28 år i Mejeriforeningen.

Måske er det en af grundene til at de to største danske supermarkedskæder Coop og Dansk Supermarked fortsat har besluttet at vente med at reagere. Dels med argumentet om at handlingen ikke vil redde mælkebønderne. Det vil kun føre symbolske summer tilbage til dem.

Dels med argumentet om ikke at træffe valget på vegne af forbrugerne. De skal selv have lov at vælge. Derfor overvejer Coop at indføre et særligt landmandsmærke.

”Tanken er, at de forbrugere, som gerne vil støtte landmændene, kan vælge dette lidt dyrere mærke, når de køber mælk,” fortæller Jens Visholm, food-direktør i Coop til finans.dk.

Mærkeinitiativ vil ikke få forbrugere på mærkerne

Ifølge Mogens Bjerre, lektor på CBS med fokus på detailhandlen, vil mærket dog ikke få den store betydning.

”Vi har over 26 mærker allerede, og jeg tror ikke forbrugerne kan kende forskel med undtagelse af de få kendte som Ø-mærket, Svanemærket, Nøglehullet og lignende. Nogle få vil sætte sig ind i det her, men resten vil være ligeglade, så det flytter meget lidt. Alle aktører anerkender dog, at alle disse initiativer ikke flytter store summer, så det handler snarere om goodwill,” siger Mogens Bjerre.

”Jeg tror ikke, at Coop er blevet taget på sengen her, men Rema 1000 har taget et initiativ, som de ikke kan gennemskue effekten af endnu. Så Coop venter og ser – og træder ind, hvis det viser sig at fungere.”

Dansk detailhandel burde skele til USA

Tom Soling fra rådgivningsvirksomheden Soling Solutions er enig, og ser i det hele taget beslutningerne som meget i tråd med tendenser, man ser i USA. Særligt én amerikanske kæde burde tjene som forbillede.

”Kæderne kan ikke gøre det meget mere discount, end det er nu, så der skal andet til. Her er det oplagt at gribe til det her med at passe på vores jord, sætte fokus på lokale fødevarer og lignende. Det var en trend, der begyndte i USA for flere år siden. Jeg var i Chicago i 2007, hvor Whole Foods fortalte, hvordan de finansierede deres lokale farmere, og de skridt, de tog for år tilbage, er vi nu begyndt også at se i Europa,” siger Tom Soling.

Skal vi bruge en krise i Europa, før der bliver handlet?

"Ja, men det er ikke kun tilfældet i Europa. Det er en klassisk verdensdækkende sandhed. Vi reagerer ikke før isflagen river sig løs, og vi kan mærke problemerne på egen krop. Men tænk, hvis man handlede i god tid inden.”

Lokalansvarlig aktiverer nærområdet i Whole Foods

Dorte Wimmer vil også fremhæve Whole Foods Market foran alle andre.

”Whole Foods har eksempelvis ansat en person i deres butik i Brooklyn, der skal finde frem til lokale producenter i nærområdet og ikke kun indenfor fødevarer. Formålet er at finde nærmiljøting og aktivere dem,” siger Dorte Wimmer.

”De har eksempelvis aktiveret den lokale knivsliber, den lokale bager og så har de bygget et kæmpe drivhus på taget af deres bygning. På den måde kan forbrugerne købe grøntsager og andet, der ikke er flyttet en masse kilometer, men virkelig er lokale. De har blik for transparens, friskhed, renhed – en stribe af de emner, vi ved er vigtige for forbrugerne.”

Pointen ifølge Tom Soling og Dorte Wimmer er, at der er masser af goodwill og indtjening på den lange bane for supermarkederne ved at handle tidligt.

LF: Markedet er modnet kraftigt de senere år

Ifølge Mette Gammicchia, afdelingsleder for Handel, Marked og Ernæring er den danske detailhandel modnet kraftigt de senere år og derfor er det slet ikke urealistisk, at vi ser flere bæredygtighedsinitiativer de kommende år.

”Der er en bølge herhjemme i øjeblikket om at støtte danske varer og ikke mindst lokale varer. Jeg tror initiativer, som dem vi ser fra Rema 1000 og Dagrofa, kunne sprede sig, for der er kommet en anden bevidsthed herhjemme om bæredygtige initiativer de senere år,” siger Mette Gammicchia og pointerer:

”Det nationale fylder meget. I Sverige og England har de mærket med, at de støtter lokale landmænd og her har Danmark været bagud, men er nu begyndt at komme efter det. Der er begyndt at komme tunge beviser for, at det her virkelig virker, og det vil med al sandsynlighed fylde mere og mere i Danmark i de kommende år.”


Om Dagrofa og Rema 1000

Dagrofa er Danmarks tredjestørste detailhandelskoncern efter Coop og Dansk Supermarked og har i alt 630 dagligvarebutikker i Danmark fordelt på kæderne Kiwi, Meny, Spar og Min Købmand.

Rema 1000 er ejet af norske Reitan-gruppen og åbnede i 1994 sine første butikker i Danmark. Siden er de nået op på 259 butikker i Danmark.

Om Whole Foods Market

Amerikanske Whole Foods Market er en supermarkedskæde, der har specialiseret sig i økologiske og bæredygtige fødevarer siden den første butik åbnede i 1980.

Konceptet bygger på høje kvalitetsstandarder for butikkens fødevarer, en høj grad af gennemsigtighed, at prioritere lokale fødevarer, sunde måltidsløsninger og ikke minidst på dyrevelfærd og bæredygtige aftaler med landmændene bag produkterne.

Butikkerne findes i USA, Canada og Storbritannien.