Danske æg og kyllinger er nu fri for salmonella

Du kan trygt vejlede dine kunder til at spise dansk kylling og danske æg – også uden at opvarme æggene. Her har antallet af salmonellainfektioner nemlig aldrig været lavere og er nu stort set udryddet.

Registreringer fra DTU Fødevareinstituttet viser det laveste antal af salmonellainfektioner nogensinde. Registreringerne viser, at der sidste år ikke var ét eneste tilfælde af salmonella forårsaget af æg eller kyllingekød fra danske farme.

Resultatet af 30 års arbejde
Årsagen til det gode resultat skal findes i det hårde arbejde, som hele fjerkræsektoren har udført.
”Vi er tilfredse med og stolte over, at 30 års arbejde med bekæmpelse af salmonella og verdens skrappeste salmonellakontrolprogram, nu har ført til nul humane tilfælde i 2015,” siger Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef i Danske Æg.

Spis trygt danske æg rå
De sidste fire år har danske kyllinger ikke forårsaget nogle tilfælde af salmonella. Det er første år, hvor æg ikke har været en smittekilde, men Fødevarestyrelsen har siden 2013 ikke frarådet at bruge friske, rå æg til den hjemmelavede is og i desserter og kager, som ikke skulle opvarmes.

Birgitte Helwigh, specialkonsulent hos DTU Fødevareinstituttet, pointerer dog vigtigheden af stadig at have styr på hygiejnen i køkkenet. "Man skal gøre sit spækbræt rent med kogende vand, når man har håndteret kyllingekød, fordi vi har også en anden baktusse, som hedder campolybaktor," siger hun.

De danskere, som rammes af salmonella, får som oftest sygdommen på rejser.