Dyr og svampe nedsætter forbruget af pesticider i væksthuse

Sprøjtemidler er blevet udskiftet med biologisk bekæmpelse igennem mange år i de danske væksthuse, men selvom Danmark er foregangsland på området, mangler det store gennembrud på friland stadig, hvilket ifølge eksperter vil kunne have flere gevinster for landbruget.

Mikroskopiske dyr bliver drysset ud på et skadedyrsplaget agurkeblad. Det er hortonom Anders Madsen fra Borregaard BioPlant, som holder den lille hvide plastikbøtte, imens han drysser forsigtigt. Det er næsten ikke til at se, men de mikroskopiske dyr arbejder på planten. De spiser de skadedyr, som har inficeret bladet.

Sådan går medarbejderne rundt og drysser nyttedyrene ud på 58.000 agurkeplanter på Gartneri Sandet nær Køge. Det skriver Landbrug & Fødevarers netmedie foodculture.dk.

Metoden er en del af begrebet biologisk bekæmpelse. Både Danske Gartnerier og Borregaard Bioplant vurderer at 90 pct. af alle danske væksthuse bruger den her bekæmpelsesform, som har den fordel at sprøjtningen med kemikalier bliver meget begrænset. I stedet åbner de ifølge Anders Madsen et ’spisekammer’ for nyttedyrene, som kan få lov at spise skadedyrene. Agurkegartner på Gartneri Sandet, Kurt Christiansen kan fornemme en stigende interesse hos forbrugerne, når det kommer til biologisk bekæmpelse:

"Jeg oplever, at forbrugerne er mere lydhøre overfor den her produktionsform. De begynder at tænke mere på, hvad de propper i munden," siger agurkeavler på Gartneri Sandet, Kurt Christiansen.

Det kræver mere tid at sætte sig ind i biologisk bekæmpelse

Biologisk bekæmpelse opstod i 70’erne på grund af spindemiden, som blev resistens overfor sprøjtemidlerne. Siden er der kommet en række nye midler. Men biologisk bekæmpelse har blandt andet ført til, at Danmark er det land i verden, der har færrest pesticidrester i frugt og grønt.

Det er tydeligt at se inde i det enorme drivhus på Gartneri Sandet, at de satser på biologisk bekæmpelse. På snore rundt i drivhusene hænger nemlig små hvide pakker med snyltehvepse, som selv kan flyve ud fra pakken og sætte sig på planterne.

Biolog Anders Madsen forklarer, at for at biologisk bekæmpelse skal virke, kræver det, at alle led i produktionen forstår, hvad de har med at gøre. Lige fra avleren til dem der pakker agurkerne i kasser med handsker, for at undgå smitsomme bakterier, hvis medarbejderne skulle have rørt ved andre agurker, som tilfældigvis indeholder virus eller bakterier.

"Det er nemt at forstå, at med pesticider slår du skadedyrene ihjel. Men i forhold til biologisk bekæmpelse kræver det, at man sætter sig mere ind i metoden. Her skal man tage hensyn til levende organismer og lære at forstå kæden. Det tager tid. Det kommer også an på, hvad man avler. Men hvis man tager udgangspunkt i agurken, kan man på et par sæsoner lære det basale," fortæller Anders Madsen.

Gartneri Sandet: Forebyggelse er det allervigtigste

På Gartneri Sandet bliver der gjort meget for at undgå virusser og skadedyr. Agurkeavler Kurt Christiansen nævner flere gange forebyggelse, som det vigtigste element på hans gartneri. Og det er faktisk fyringsgrundlag, hvis medarbejdere ikke sørger for at vaske hænder efter toiletbesøg for eksempel, da bakterier kan sprede sig lynhurtigt i gartneriet.

"Jeg gør ekstremt meget ud af forebyggelse. Jeg vil hellere betale lidt ekstra til forebyggelse, og så have lidt færre agurker at sælge i sidste ende. Vi vil altså ikke ud med sprøjten. Det er grøntsager, vi skal spise og have i munden. Det skal altså være ordentligt," fortæller Kurt Christiansen omgivet af de høje agurkeplanter.

Dansk Gartneri støtter op om biologisk bekæmpelse

Biologisk bekæmpelse udgør en ret lille del på verdensplan. Men hos Dansk Gartneri ser man biologisk bekæmpelse, som et godt redskab til at reducere pesticidforbruget. Og det er noget, som bliver støttet op om.

"Vi har kun naturen til låns. Derfor skal vi passe på den og give forbrugerne gode produkter. Grunden til at vi kan være førende i Danmark, er fordi vi har en forholdsvis lille produktion, som udgør et lille marked for pesticidbranchen, men også fordi vi har et restriktivt godkendelsessystem for pesticider. Det tvinger os til at tænke kreativt og anderledes, når vi skal bekæmpe sygdomme og skadedyr," forklarer Anne Fabricius fra Dansk Gartneri.

Biologisk bekæmpelse på friland er mindre end i væksthuse

Danmark har igennem mindst ti år været førende inden for brug af biologisk bekæmpelse i væksthuse. Især i tomat- og agurkeproduktioner har brugen af biologisk bekæmpelse i høj grad erstattet insekticider. Højtuddannede gartnere, en stærk rådgivning, fin regulering på midlerne, og stor forskningsindsats og udvikling både her og i udlandet i forbindelse med brugen af biologisk bekæmpelse er noget af baggrunden for succesen.

Men når det kommer til biologisk bekæmpelse på friland, er der stadig et stykke vej endnu. I 2009 var forbruget af nytteorganismer i havebrugsafgrøder 15 pct. af alle udgifter, mens det i landbrugsafgrøder bare var 2 pct. Men det er der ifølge Lene Sigsgaard, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, en forklaring på:

"På friland er det større arealer, og det er derfor dyrere og sværere at udsætte nytteorganismer end i et væksthus. Insekticider er meget billige, og der er endnu ikke løsninger for alle skadedyr," siger Lene Sigsgaard.

Biologisk bekæmpelse er næsten gratis på friland

På friland er den vigtigste biologiske bekæmpelse dog gratis. Dyr som lever der i forvejen, som for eksempel edderkopper, mariehøner og musvitter, sørger for en naturlig regulering af skadedyr. Disse dyr kan være en gratis tjeneste, som kan forhøje produktionen.

Det viste en engelsk undersøgelse, hvor både jordlevende og flyvende rovinsekter som for eksempel mariehøner kunne reducere bladlusangreb i hvede med næsten 90 pct. Lene Sigsgaard forklarer, hvilke initiativer i landbruget der kan bruges til at fremme nyttedyrenes naturlige regulering: 

"Man kan opnå bedre biologisk bekæmpelse ved at skåne nyttedyrene for insekticider. Og sørge for at de har levesteder, som blomsterpletter, grenbunker, stendiger, insektvolde i markerne. Disse forbindelseslinjer i landskabet er til gavn for både nyttedyr og vildt. Der er også eksempler på, hvordan blomsterstriber ved jordbær og æbler kan fremme naturlige fjender," forklarer Lene Sigsgaard.

Men selvom der allerede findes initiativer, er der ifølge Lene Sigsgaard stadig behov for mere forskning på området. Det gælder både udvikling af metoder til at beskytte og fremme de naturlige fjender, men også om at udvikle biologisk bekæmpelse der kan bruges på friland, når forebyggelse ikke er nok alene til at opretholde en tilstrækkelig god produktion og undgå skader.

Biologisk bekæmpelse på friland kan være en gevinst

Der bruges allerede biologisk bekæmpelse i mange væksthusproduktioner og produktionsformen er mest udbredt i salat-, agurk- og tomatvæksthuse. Her er kun meget få pesticider tilladt, og det er nemmere at bruge biologisk bekæmpelse her, fordi det er et aflukket areal, som kan styres med for eksempel varme og lys.

Men hvis denne bekæmpelsesform kunne tages ud på friland, ville der være gevinster at hente for avlerne, forklarer Jens Erik Ørum, seniorrådgiver ved institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet:

"Når vi snakker om væksthusprodukterne, vil der ikke være særligt meget at spare ved pesticidudgifter, fordi der allerede bliver brugt så lidt i forvejen.  Men der kan være en gevinst for eksempelvis bæravleren ved at bruge biologisk bekæmpelse på friland, fordi den konventionelle avler vil kunne producere bær, der er sprøjtet med færre pesticider i forhold til andre importerede bær, og avlerne kan dermed fastholde en højere pris for danske bær. Desuden ville de økologiske avlere kunne opnå et større høstudbytte og forbrugerne kunne dermed aftage flere og billigere økologiske bær," forklarer Jens Erik Ørum.

Danmarks vigtigste bærafgrøde står overfor fremtidige udfordringer

En rapport udgivet af miljøministeriet i 2013, viser at jordbær er en højværdiafgrøde med et dækningsbidrag på 128.000. kr. pr. hektar (2004). Med en gennemsnitlig produktion på 4624 tons og en pris på 14,6. kr. pr. kilo giver dette en værdiskabelse på 67 mio. kr. I takt med de globale klimaforandringer og en stigende varme, kan nye skadedyr som løgbladlusen forventes at blive et stigende problem i Danmark.

Højværdiafgrøder som jordbær er der, hvor der især er behov for udvikling af biologisk bekæmpelse. Udover forebyggelse er der, ifølge Lene Sigsgaard, behov for direkte bekæmpelse og videre udvikling af biologisk bekæmpelse som alternativ til insektcider.

"I Danmark er vi førende, fordi der er hel stribe af ting på det her område, som gør os i stand til at være førende. For eksempel har vi højtuddannede gartnere, vi har en stærk rådgivning og en fin regulering på midlerne. Men friland er større arealer og det er derfor dyrere og sværere at kontrollere end et væksthus. Insekticider er meget billige og der er endnu ikke løsninger for alle skadedyr," siger Lene Sigsgaard.

Inspiration og udvikling i økologisk og konventionelt landbrug

I det økologiske landbrug er der en større diversitet, fordi der lever flere forskellige dyr. Lene Sigsgaard forklarer, at det konventionelle landbrug kan blive inspireret af det økologiske landbrug på grund af netop dyrene. Hun fortæller, at et samarbejde med det økologiske landbrug kan være godt, fordi de økologiske er meget motiverede for det her område, men samtidig er det også det økologiske landbrug, der især har brug for mere udvikling inden for biologisk bekæmpelse.

"I økologisk jordbrug er der meget begrænset adgang til bekæmpelsesmidler. Derfor har økologisk jordbrug i særlig grad brug for alternativer til insekticider. Men udvikling af metoder til biologisk bekæmpelse i økologisk jordbrug kan komme det samlede landbrug og havebrug til gavn," siger Lene Sigsgaard.

Godkendelsesudfordringen ved mikrobiologiske produkter

Der er forskel på godkendelsesproceduren i forhold til biologisk bekæmpelse, da der findes forskellige typer af biologisk bekæmpelse. Nyttedyr som benyttes på friland reguleres efter den danske naturbeskyttelseslov. Reglerne er ganske simple. Men når det kommer til mikrobiologiske bekæmpelse, som for eksempel omhandler svampe, bliver det straks mere kompliceret.

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler er omfattet af en EU forordning, som betyder, at de forskellige midler skal godkendes, før de må tages i brug. Alligevel er der store udfordringer forklarer Henrik Frølich Brødsgaard, AC tekniker, Pesticider og Genteknologi, Miljø- og Fødevareministeriet:

"Reglerne er de samme som for kemiske pesticider, men der stilles ikke så store krav til de data, der skal leveres, når virksomhederne ønsker at få et mikrobiologisk middel godkendt. Men der er store udfordringer, fordi mikrobiologiske bekæmpelsesmidler er forskellige fra kemiske pesticider på mange måder, og godkendelsessystemet er udviklet til kemiske pesticider," siger Henrik Frølich Brødsgaard.

Ifølge Anne Fabricius fra Dansk Gartneri er netop denne udfordring noget, som de kæmper med i øjeblikket, ligesom de kæmper med alternative midler generelt.

Biologisk bekæmpelse

Biologisk bekæmpelse defineres som brugen af levende organismer til forebyggelse eller direkte bekæmpelse af skadegørere.  Det er en produktionsform, som kan fungerer som supplement til at sprøjte med pesticider.

I mange danske væksthuse bruges der stort set ikke sprøjtemidler men i stedet biologisk bekæmpelse. De dyr som bliver brugt i forbindelse med biologisk bekæmpelse kaldes nyttedyr, og der den naturlige fjende som også findes i naturen til de skadedyr, som spiser af planten.

Forskellen fra den konventionelle biologiske bekæmpelse og den økologiske er, at den konventionelle stadig har muligheden for at sprøjte, hvis der opstår skadedyr eller virusser, som ikke kan udryddes med biologisk bekæmpelse. Hvorimod den økologiske slet ikke har muligheden for at sprøjte.

Kilde: Borregaard Bioplant og Gartneri Sandet.

Gartneri Sandet

Gartneri Sandet er et konventionelt agurkegartneri nær Køge, som primært dyrker agurker. Gartneriejer Kurt Christiansens forældre startede gartneriet i 1960. Der er 20 ansatte i højsæsonen.

På Gartneri Sandet bruges der nyttedyr som snyltehvepse og rovmider til biologisk bekæmpelse.

Kilde: Gartneri Sandet.


Når biologisk bekæmpelse går galt

I 1930’erne var sukkerrørsfarmere i Australien plaget af en bille, der gik til angreb på sukkerrørene. I Sydamerika og på Hawaii fandtes der en skrubtudse, som ifølge rapporter fra området, lovede at kunne spise problemet væk i Australien.

Skrubtudsen blev indført i Australien, men det gik desværre ikke som planlagt. Skrubtudsen kunne ikke nå billerne, som sad i toppen af sukkerrørene. Til gengæld spiste den alt andet.

I stedet for at fjerne skrubtudsen igen, lod man den være. Det resulterede i omfattende skader på det øvrige dyreliv, fordi skrubtudsen er giftig og formerede sig hurtigt.

Kilde: b.dk og ing.dk


Hvad er en hortonom

En hortonom er en betegnelse for en havebrugskandidat (cand. Hort.) En hortonom er uddannet indenfor havebrug, gartneri, frugtavl og planteskoledrift. De beskæftiger sig med al videnskab der vedrører dyrkede planter indenfor disse områder. 

Kilde: ug.dk