Flere danske æbler i kurven - hvordan?

P1-programmet Public Service havde den 21. februar fokus på danske æbler, og hvordan man får forbrugerne til at købe flere.

 

Frugtavler Lars Skou Hansen, Guldborgland Frugtplantage, tror på en fremtid for danske æbler, fordi vi har det bedste klima, vi producerer på en miljøskånsom måde og klimaaftrykket bliver mindre, hvis danske forbrugere køber danske æbler, sagde han i P1-programmet Public Service. (Foto: Annemarie Bisgaard)

P1s ideudviklingsprogram ’Public Service’, der hver dag bringer aktuelle problemer et skridt videre, havde onsdag formiddag den 21. februar fokus på danske æbler: Hvordan får vi forbrugerene til at købe flere danske æbler i stedet for de søde, udenlandske Pink Lady æbler?

Programmets vært Jesper Borup leder i programmet efter gode ideer og løsninger på dagens problem sammen med dels et panel i studiet, dels lytterne. Programmet varer 25 minutter og kan genhøres her.

Paneldeltagerne i dagens program var Troels Boldt Rømer, Ungdommens Røde Kors, Yael Bassan, Cph. Bycicle og præst Michael W. Brautsch. Desuden deltog Kim Palm, reporter hos P4 Sjælland, der har bragt en artikel om emnet her. Det skriver gartnertidende.dk.

Arealet er skrumpet
Dagens tema tog udgangspunkt i de danske æbleavlere, der kæmper hårdt mod de udenlandske frugter. I løbet af de sidste 40 år er frugtplantagerne skrumpet med 80 procent, så de kun dækker 1.300 hektar.

I programmet udnævnes æblesorten Pink Lady til at være en af skurkene. Æblet har gået sin sejrsgang i Danmark og det meste af Europa. Det har også haft sin pris: Det er nemlig blevet sværere at være dansk æbleproducent.

Tror på dansk frugtavl
Frugtavler Lars Skou Hansen, der har drevet Guldborgland Frugtplantage siden 1983, blev interviewet i programmet:
- De sidste 15 år har vi haft meget vanskelige vilkår for æbler. Vi har fået to-tre kroner hjem pr. kilo æbler. Jeg synes, der er lang vej op til priserne i butikkerne.

- Men jeg tror på en fremtid for danske æbler. Vi har det bedste klima. Desuden har vi mere styr på vores teknik, og vi producerer på en mere miljøskånsom måde. Danske æbler vinder også på carbon foot print.

Ifølge kim Palm har konkurrencen fra populære udenlandske æblesorter slået de danske af pinden.
- Det er drønærgerligt, for man kan faktisk få danske æbler hele året, kommenterede DR’s reporter, der dog også mente, at danske æbler klarer sig dårligt i skønhedskonkurrencen med de udenlandske.

Ideer fra lytterne
Undervejs i programmet kom blandt andre konsulent Laurits Balle, Gasa Nord Grønt, også til orde:

- Alle siger, de gerne vil have danske æbler, fordi de har mere smag og der er mere karakter i danske æbler. Men det er budskaber, som er svære at kommunikere, især til den unge forbruger. Det er en kamp, som vi må fortsætte med, sagde Laurits Balle.

Input og forslag til løsninger fra panelet og fra programmets lyttere:

  • Der skal nye sorter på markedet, for eksempel flere Junami.
  • Danske æbler skal på folkeaktier.
  • Lav kampagner for danske æbler: Lad f.eks. en forbruger bide i et æble og sige ”Mmm… det er dansk”.
  • Et forslag til slogan for valget mellem dansk og udenlandsk: ”Grimt eller giftigt”.
  • Sælg danske æbler enkeltvis.
  • Pak danske æbler anderledes ind - det handler om markedsføring.
  • Producer cider af danske æbler.
  • Gør al dansk æbleproduktion økologisk.
  • Lav fundraising på danske æbler.

Genhør programmet her.