Flere mikro-mejerier på vej

Flere mikro- og gårdmejerier, mejeriudstyr på leasingkontrakter og stigende efterspørgsel på unikke smagsoplevelser. Sådan lød en række bud på den nære fremtid for danske mejerier, da Mejeribrugets Dag onsdag satte fokus på udviklingstrends i branchen.

Mejeribrugets Dag trak onsdag 5-600 mejeriinteresserede gæster til Kold College i Odense. Arrangementet bød bl.a. på en foredragsrække med overskriften ’Fokus i mejeriet – Mejeribruget 2020-25’, hvor seks oplægsholdere gav deres meget forskellige bud på, hvad der kommer til at præge mejeribruget i den nærmeste fremtid. Det skriver mejeri.lf.dk.

Salgschef Michael Hastrup Andersen fra GEA lagde ud med et oplæg, der kom hele vejen rundt om mejeribruget. Han startede ude ved mælkeproducenten, hvor han mente, at der vil dukke flere gårdmejerier op i fremtiden, ikke mindst fordi kunderne gerne vil have en unik smag og den gode historie.

”Det vil selvfølgelig kræve kapital, og udfordringen bliver at skaffe fremmedkapital, men faktisk ser vi allerede, at pensionskasser opkøber landbrug,” sagde Michael Andersen.

Han mente, at det økonomiske pres, der ligger på hele mejerisektoren, vil kunne afhjælpes på flere måder.

”Jeg tror også, at mejerierne vil få brug for fremmed kapital for at kunne vækste. Ligeledes vil vi se mere leasing af procesudstyr.”

Problemet med mikro- og gårdmejerier, pointerede Michael Andersen, er, at selv om der kommer flere af dem, vil sådanne mejerier ikke kunne flytte ret meget mælk.

”Vi skal finde ud af, hvad vi gør ved den voksende mælkemængde. Måske skal vi genoplive det gamle ostehåndværk – det flytter bare heller ikke så meget mælk, og så tror jeg, at syrnede produkter og desserter er et af de områder, der vil vokse. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at alle i branchen samarbejder om at udvikle bedre produkter.”

Forventninger giver udfordringer
Forbrugernes øgede forventninger og lovgivningen vil fremover skabe flere problemstillinger. Det forudså Business Manager – Global Sales Mads Aamann fra Chr. Hansen i sit oplæg med titlen ’Markedet og visionerne’.

”Forbrugerne vil have et produkt, der både er sundt og smagfuldt, men fx er det svært at nedbringe saltindholdet i ost og samtidig bevare smagen,” sagde Mads Aamann, og fortsatte:

”Udover at produktet skal være sundt, ønsker forbrugerne også, at det er sikkert og nemt. Ikke mindst ’snackability’, hvor det handler om små, nemme måltider, der kan spises på farten, er allerede et af de store vækstområder. Endelig må produktet også gerne være autentisk selvfølgelig samtidig med at det er sikkert – det er skyrs popularitet et godt eksempel på.”

Mads Aamann roste dog dansk mejeribrug generelt for at være godt dækket ind i forhold til de globale trends.

Ohmsk opvarmning
Eftermiddagens øvrige oplæg kom omkring så forskellige emner som optimering, opvarmning, vand og kontrol. Project Manager Gitte Normanni Holm fra Arla Foods forklarede, hvordan det er muligt at forstå og optimere en produktionsproces ved hjælp af Design of Experiments (DoE).

Ohmsk opvarmning var overskriften på oplægget fra Product & Field Manager Morten Kaasen fra Alflow. Metoden går i korte træk ud på at sende vekselstrøm igennem fx en fødevare, der således kan blive varmet op til præcis den ønskede temperatur (op til 148 grader) i ganske kort tid uden at produktet kommer i berøring med varme overflader. Det første anlæg blev etableret i Danmark i 2013, og blandt andet på Holstebro Flødeost er et anlæg nu installeret ovenpå tappemaskinen.

Segment Director Søren Nørh Bak fra Grundfos BioBooster fortalte om den kostbare råvare vand og hvordan man kan spare på det ved at genanvende RO-vand. Senest er der på Rødkærsbro Mejeri etableret et nyt rensningsanlæg, hvor en biologisk membranreaktor renser RO-vandet (restvandet fra mejeriets mozzarellaproduktion) så effektivt, at det enten kan udledes direkte i vandmiljøet eller indgå i mejeriproduktionen som procesvand.

Faktisk er vandet så rent, at det kan drikkes, hvilket Søren Bak demonstrerede med sin medbragte drikkeflaske.

Anders Larsen, CEO i Q-interline, fortalte i et muntert, provokerende indlæg om online styring og kontroller i produktionen. Han forudså, at fremtiden vil byde på langt mere avancerede måleinstrumenter, der kan fortage langt mere avancerede målinger.