Flere resistente bakterier i udenlandsk kød

I et europæisk perspektiv er den danske antibiotikadebat overdreven, mener flere eksperter og peger på, at risikoen for at blive smittet af resistente bakterier er højere, når man spiser udenlandsk kød.

Af Astrid Ildor og Asger Nørkær Nielsen

Oprindelseslandet på lørdagskoteletten er ikke uvæsentligt for danske forbrugere. Der kan nemlig være store forskelle på, hvor meget antibiotika grisen er blevet medicineret med. Og med de store mængder kød vi importerer, bør vi i højere grad diskutere antibiotikaforbrug i et europæisk perspektiv, mener lektor ved Københavns Universitet Helle Stege, der forsker i brugen af antibiotika til svin.

“Det er meget beklageligt, at vi kun taler om, hvor meget antibiotika vi bruger i Danmark. I virkeligheden bruger vi meget lidt, og det er helt forkert, når folk tror, at de hellere skal købe udenlandsk kød for at undgå antibiotika – det forholder sig lige omvendt,” siger Helle Stege.

Danske landmænd er antibiotika-dukse
Tyske svin får knap fem gange så meget antibiotika som danske. Danmark importerede i 2013, hvad der svarer til 23,7 kilo tysk svinekød per dansker. Tyskland er dermed den klart største udenlandske leverandør af svinekød til Danmark.

Ifølge en ny undersøgelse fra Europa-Kommissionen anvender Tyskland samlet set 205 milligram antibiotika per kilo dyr og er dermed blandt de fem lande, der anvender mest antibiotika i Europa. Til sammenligning anvender de danske landmænd 44 milligram antibiotika per kilo dyr, hvilket er langt under det europæiske gennemsnit på 114 milligram.

Opgørelserne skal dog tages med visse forbehold, understreger Helle Stege.

“Det er nærmest umuligt at sammenligne antibiotikaforbruget, da det afhænger af, hvordan man måler, og hvad man behandler med, da potensen af produkterne ikke er den samme,” forklarer Helle Stege, dog er hun ikke i tvivl om, at der bruges langt mindre antibiotika i dansk svineproduktion i sammenligning med eksempelvis Tyskland.

De store forskelle i brugen af antibiotika skyldes blandt andet, at reglerne for hvornår, der må udskrives medicin, er meget forskellige i Danmark og i Tyskland, fortæller Asger Kjær Nielsen, der er kvalitetschef i Videncenter for Svineproduktion. For eksempel må dyrlæger i Danmark ikke sælge antibiotika, kun udskrive det på baggrund af en diagnose, mens dyrlægerne i Tyskland gerne må udskrive og sælge antibiotika.

Udenlandsk kød indeholder flere resistente bakterier
Den øgede mængde af antibiotika kan potentielt set udgøre en risiko for de danske forbrugere, forklarer Anette Hammerum, der arbejder med infektionskontrol hos Statens Serum Institut.

“Danmark har et relativt lavt forbrug af antibiotika til både dyr og mennesker, så når vi rejser og spiser i udlandet, er der større risiko for at blive smittet med resistente bakterier. Det gælder også for den mad, vi importerer. Ofte er det sådan, at importeret kød har flere resistente bakterier end dansk,” siger Anette Hammerum og understreger, at risikoen for at blive syg afhænger af, hvilken type af antibiotika og bakterier, der findes på kødet.

Statens Serum Institut har udarbejdet en rapport, der viser, at det især er de bredspektrede antibiotika af typen tetracykliner, der findes hyppigere i importeret kød. Når disse typer antibiotika anvendes, har bakterier lettere ved at udvikle resistens.

Artiklen er skrevet af Astrid Ildor og Asger Nørkær Nielsen, som en del af en artikelserie om oprindelsesmærkning af fødevarer.