Frugt- og grøntprisvinder blev fagchef

Nu blænder Frugt- og grøntprisen for 2016 op igen, og en pris kan føre meget med sig. For Tommy Johannesen fra Kvickly blev midtjysk butik udskiftet med en stilling som faglig chef på kædeniveau.

Fagchef Tommy Johannesen og hans tidligere kollega Julie Nielsen. Julie var med på hele rejsen frem mod prisen og har i dag overtaget Tommys stilling som frugt- og grøntansvarlig i Kvickly, Skive.

Sejr gav genlyd
Derfor var det en strålende afdeling, der mødte Frugt- og grøntprisens jury, da de lagde vejen forbi Skive i 2014 og juryen indså straks, at her var en sand ildsjæl med handlekraft og vision. De kompetencer gav Tommy Frugt- og grøntprisen i kategorien Supermarked/hypermarked i 2014.
Tommys flotte resultater fangede også Coop-ledelsens opmærksomhed, for i dag er han fagchef for Kvickly-kæden og har ansvar for at inspirere og vejlede resten af kædens butikker.

”Frugt- & grøntprisen har betydet utroligt meget for afdelingen i Skive og ikke mindst mig selv. Den har været medvirkende til en vækst på 22% og grobund for nytænkning – og ikke mindst et endnu større fokus på kundeoplevelsen,” siger den nye fagchef og tilføjer ”Frugt- & grøntprisen har uden tvivl løftet niveauet i branchen og sat fokus på vigtigheden af at have de rette ildsjæle på denne kategori. ”

Det er nu du kan indstille til årets pris
Herfra siger vi tillykke til Tommy og minder om, at Frugt- og grøntprisen har åbnet for indstillinger igen i år. Både discount og supermarked/hypermarked kan indstille butikker, der præsterer noget særligt indenfor kategorien frem til den 10. maj.