Gratis forløb: Kickstart din økologiomlægning

Er du allerede hoppet med på bølgen og har lagt om til økologi i dit køkken? Eller står du stadig i startfeltet og tænker over, hvordan du kommer i gang? Så kom med på gratis inspirationsforløb.

 

Økologi fylder mere og mere i foodservice-sektoren - og der er plads til endnu mere. Overvejer dit køkken at øge økologiprocenten? Så kom med, når vi afholder et tre-dages inspirationsforløb, hvor du får de bedste tips til at komme godt fra land med omlægningen. Det er gratis at deltage.

Læs mere: Økologi tjekker ind på hoteller og restauranter

Få faglig sparring og konkrete redskaber med hjem
Der er stadig et stort, uudnyttet potentiale for at omlægge til mere økologi på hoteller, restauranter og cafeer. Vi har sammensat en inspirationstur for dig, der gerne vil være en del af den økologiske udvikling, men har brug for en kick-start. I løbet af inspirationsforløbet bliver du inspireret til at bruge flere økologiske varer – og du får masser af faglige input og konkrete redskaber til at komme i gang med økologi. Forløbet er delt i tre dage, med hver sit fokus.

Dag 1 kl. 8.30-16.30
Introduktion til økologien
Inspirationsdag hos MULD, hvor vi sætter økologi på dagsordenen. Glæd dig til at møde økologiske producenter og blive forkælet og inspireret af Jens Vestergaard og Ane Hoffmeyer.

Dag 2 kl. 9.00-15.00
Masterclass i økologisk køkkenproduktion
Døren til køkkenet i Københavns Madhus står åben, og du er inviteret indenfor. Bliv inspireret til, hvordan dygtige fagfolk, som dig, får mest ud af kødet – og hvordan du kan arbejde med at begrænse madspildet i dit køkken. Du får også tips til, hvordan du kan anvende sæsonens råvarer på nye måder.

Dag 3 kl. 9.00-15.00
Økologi på dit eget spisested

Det er tid til at implementere økologien i dit køkken. Du medbringer menuer og fakturaer og vi stiller skarpt på, hvor du kan få råd og vejledning til omlægningsprocessen. Strategi og planlægning er i fokus.

Vælg mellem tre forløb i oktober og november
Inspirationsforløbet foregår i København og kører i tre hold
Forløb 1: Foregår mandag i uge 40, 41 og 45 (primært for restauranter der holder mandagslukket)
Forløb 2: Foregår tirsdage i uge 40, 41 og 45
Forløb 3: Foregår onsdage i uge 40, 41 og 45

Det er bedst for synergien på holdene, hvis du tilmelder dig et mandags-, tirsdags- eller onsdagsforløb. Giver det udfordringer, er du velkommen til at kontakte os og så vil vi prøve at finde en løsning.

Sådan tilmelder du dig
Der er kun et begrænset antal pladser på forløbet – skynd dig at melde dig til. Tilmelding foregår online – tilmeld dig inspirationsturen her

Har du spørgsmål? Så kontakt Marie Haahr Jensen på mail: mhje@lf.dk eller telefon: 26 70 82 00.

Læs mere: Tjen penge på økololgi i din slagterafdeling