Har du styr på dyrevelfærden?

Vi har samlet vores viden om dyrevelfærd ét sted. Få et overblik, så du kan guide dine gæster og kunder.

 

Danskerne går op i dyrevelfærd. Og det er en stigende tendens. Men hvordan vejleder du dine kunder i forhold til dyrevelfærd, når de står ved køddisken? Og hvad du kan fortælle dine gæster om det kød, I bruger i dit køkken, når det kommer til dyrevelfærd? Få et hurtigt overblik her.

Dyr der har det godt performer bedre
Når dyrene har det godt, har landmanden det godt. ”Dyr, som trives, performer bedre - hvad enten der er tale om at producere mælk eller have en god tilvækst. Derfor er landmanden altid interesseret i, at hans dyr har det godt,” siger kvalitetschef for DANISH Asger Kjær Nielsen fra SEGES Landbrug & Fødevarer.

Forbrugerne vil have tydeligere mærkning af dyrevelfærd

Dyrevelfærd hos grise
Vores landmænd er kendt for at være blandt de bedste i verden til at opdrætte grise – og det med en høj standard for dyrevelfærd. Det er der flere grunde til – det skyldes blandt andet, at:

  • Grisene har daglig adgang til brusebad og legetøj af naturmaterialer
  • Alle søer går løse, mens de er drægtige
  • Fuldspaltegulv er forbudt
  • Dødeligheden under transport er den laveste i verden. Det skyldes kort transporttid og skærpede krav til transport.
  • Landmænd med grise afsætter hvert år 20 millioner til forskning i bedre dyrevelfærd
  • Der er en lovbefalet sundhedsaftale mellem dyrlæger og landmænd med hensyn til besøg, inspektion og medicinforbrug. Det sikrer høj dyresundhed.

Et godt pejlemærke på, at dyrevelfærden er høj, er forbruget af antibiotika. Det er mest optimalt at undgå sygdom i besætningen, så grisene ikke skal behandles. Danmark har i mange år knoklet for at sænke antibiotikaforbruget i de danske grisestalde. Det er lykkedes. Endda så godt at EU fremhæver Danmark som et foregangsland for disse initiativer.

Læs mere om dyrevelfærd hos grise

Dyrevelfærd hos kvæg
God dyrevelfærd handler bl.a. om, at koen skal kunne få opfyldt sine behov - døgnet rundt og året rundt. Når det kommer til kvæg, gælder det blandt andet, at:

  • Moderne staldsystemer er indrettet således, at køerne kan gå frit rundt og har uhindret adgang til foder, vand, hvile og social kontakt til andre køer. I staldsystemer med automatisk malkning har de også fri adgang til at blive malket.
  • Dødeligheden indgår som et mål for dyrevelfærd, da dødelighed ofte er forbundet med en forudgående sygdomsperiode. Derfor skal landmænd holde øje med dødeligheden og sikre, at den fortsat er lav på deres bedrifter.
  • God dyrevelfærd er landmandens ansvar og han sørger for, at dyrene har det godt. Samtidigt sikrer EU-lovgivningen mindstekrav til dyrevelfærd. I nogle lande er der ekstra krav, som sikrer en bedre dyrevelfærd. Kravene kan handle om mere plads til den enkelte ko, mere grovfoder, blødt leje og bedre krav til enkeltbokse.
  • Landmanden står ikke alene med vurdering af dyrevelfærd i besætningen. Besætningsdyrlægen spiller ofte en central rolle. Der kan også være nationale krav om et formaliseret samarbejde mellem landmand og dyrlæge, som sikrer høj dyresundhed og dyrevelfærd. Aftalen omfatter bl.a. forebyggelse og behandling af sygdomme, forbedring af dyrevelfærd og reduktion af medicinforbrug.

Læs mere om dyrevelfærd hos okse og kalve

Dyrevelfærd hos slagtekyllinger
Ved opdræt af slagtekyllinger er en god hygiejne, høj smittebeskyttelse og planlægning essentielt. Dyrevelfærd er i højsædet i alle led; fra forældredyr, over rugeri, til kyllingestalde, gennem transport og proceduren på slagteriet. Det sikres blandt andet gennem:

  • Optimalt klima, hvor temperatur og luftfugtighed kontrolleres og tilpasses nøje - både på rugeri og i stalden. Det er med til at sikre, at æg og slagtekyllinger har de bedste opvækstbetingelser.
  • Godt foder, hvor landmanden tilpasser fodersammensætningen løbende, så slagtekyllingerne får den næring, de har behov for. Dette behov ændrer sig nemlig, jo ældre slagtekyllingerne bliver.
  • Fri og god bevægelighed i stalden. Det sikres ved, at der højest må være ca. 20 slagtekyllinger pr. kvadratmeter. Det vil sige, at den gennemsnitlige belægningsgrad højst må være 40 kg pr. kvadratmeter.
  • En minimering i forekomsten af trædepudesvidninger. Reduktionen er lykkedes gennem kontrol af hver eneste slagtekyllingeflok. Danmark og Sverige er nogle af de eneste lande, som praktiserer dette. Forekomsten af trædepudesvidninger er en indikator for velfærd, og den lavere forekomst har været med til at forbedre slagtekyllingers velfærd og sundhed.

Læs mere om dyrevelfærden hos slagtekyllinger

Vil du vide mere?
Bliv klogere på dyrevelfærd - dyk ned goderåvarer.dk’s temaside om dyrevelfærd.

Du kan også læse om dyrevelfærd hos slagtekyllinger på tværs af forskellige lande i EU i bencmarken ’Dansk slagtekyllingeproduktion i et internationalt perspektiv’. Eller du kan undersøge forskellene ved opdræt af grise på tværs af lande i EU i det elektroniske benchmark-tool.