Historisk lave mejeripriser rammer landmænd hårdt

Lave mælkepriser, der ifølge nye tal fra FAO har været faldende siden starten af 2014, betyder underskud hos de danske mælkeproducenter. Trods den historisk dystre situation tror eksperter på fremtiden for dansk mælkeproduktion.

Hver liter mælk, der flyder ud fra de danske mælkeproducenter i disse dage, bliver stort set alle steder sendt af sted med et tab. Nye tal fra FAO viser historisk lave mælkepriser, og det lægger historisk stort pres de danske landmænd, fortæller cheføkonom Thomas Søby, Landbrug & Fødevarer:

”Det er en sindssygt dramatisk situation, vi står i, for med de lave mælkepriser kan ingen danske mælkeproducenter tjene penge.” Det skriver Landbrug & Fødevarers netmedie foodculture.dk.

LÆS OGSÅ på foodculture.dk Analyse: De internationale mejeripriser i historisk fald

Lave mælkepriser: Lys for enden af tunnellen

Der er ifølge Thomas Søby ikke meget der tyder på, at priserne vil rejse sig i den nærmeste fremtid, men når han ser længere ud i fremtiden, er han mere optimistisk på mælkeproducenternes vegne:

”Det er rigtig, rigtig mørkt lige nu. Men på sigt ved man, at vi bliver 10 mia. mennesker på jorden, og ca. en halv mio. mennesker træder ind i middelklassen hver dag. De vil efterspørge animalske produkter, og det vil presse priserne op igen. Der er altså uden tvivl et lys for enden af tunnelen. Problemet er, at vi ikke ved, hvor lang tunnelen er.”

Kvægformand: Priserne skal nok rette sig op

Mælkepriserne har ifølge tal fra FAO været faldende siden begyndelsen af 2014. De danske mælkeproducenter er derfor gennem den seneste tid blevet mere og mere pressede, fortæller Peder Philipp, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg:

”Vi har gennem mange år optimeret den danske produktion. Men vi kan ikke gøre noget, når markedet presser prisen så langt ned. Selv om landmændene driver deres gårde helt optimalt, bliver vi nu i stigende grad presset af de ydre omstændigheder, som trykker mælkeprisen helt i bund,” siger Peder Philipp og tilføjer:

”De lave priser er en katastrofe. Men selvfølgelig er der en fremtid for mælkeproduktion i Danmark, når priserne på et tidspunkt retter sig igen. For det vil de. Vi ved bare ikke hvornår.”

Stor gæld tynger landmænd: Nogen må tage tabet

Mange danske mælkeproducenter sidder med en høj gæld, der har hobet sig op gennem 00’erne, hvor man betalte alt for meget for landbrugsjorden og foretog alt for store investeringer, fortæller Henrik Zobbe, institutleder på Københavns Universitets Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi:

”Situationen er naturligvis rigtig alvorlig, og den bliver kun løst ved, at vi får gælden ned. Så er der nogen, der må tage et tab, og det er enten landmanden selv eller kreditorerne. Det er selvfølgelig problematisk, hvis landmændene gå konkurs og må gå fra gård og hjem. Men udfordringen er så at få sat nye landmænd ind på gårdene, så de kan drive produktionen videre uden at være tvunget af den store gæld,” siger Henrik Zobbe og peger på en anden mulighed:

”Alternativt må kreditorerne sluge tabet, og lade landmanden drive gården videre. Det kan de gøre, hvis de kan se, at han driver gården godt og kan generere et overskud, hvis han ikke er tynget af den nuværende gæld.”

Liberalt marked: Ustabile mælkepriser bliver hverdag

Det er ikke kun de danske landmænd, der mærker presset, fortæller Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver på Københavns Universitets Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi:

”De lave mælkepriser er et globalt fænomen, og priserne er betydeligt under, hvad der kan betegnes som ’markedsligevægt’. Det vil før eller siden medføre en faldende produktion, et faldende udbud og dermed igen stigende priser. De nuværende lave priser er altså ikke et fast vedvarende niveau, og man skal derfor ikke planlægge sin fremtid på, at de nuværende lave priser også vil være gældende i fremtiden.”

I takt med liberaliseringen af markedet og udfasning af EU’s støtteordninger er priserne blevet langt mere ustabile, end de var for fem til ti år siden, fortæller Henning Otte Hansen:

”Der vil komme flere op- og nedture. Det betyder, at man skal kunne klare større udsving, men det betyder ikke nødvendigvis, at indtjeningen på langt sigt bliver dårligere, den bliver blot mere ustabil. Opgaven bliver at forklare landbrugets långivere, at indtjening bliver mere ustabil – men ikke lavere på langt sigt – og at det både kræver mere tålmodighed og indsigt fra kreditgivernes side.”