Hjælp forbrugerne til et endnu mere bæredygtigt forbrug

Plastic i naturen, forurening og global opvarmning er blandt nogle af de udfordringer, som bekymrer danskerne.

Danskerne bekymring om plastic i naturen, forurening og global opvarmning er medvirkende til, at de selv i stigende grad er interesserede i bæredygtighed i forbindelse med deres forbrug.

Trend stiller store krav til fødevaresektoren
Landbrug & Fødevarer har i en undersøgelse zoomet ind på forbrugerne og deres forhold til bæredygtighed. "Når vi spørger danskerne direkte om betydningen af bæredygtighed i forbindelse med fødevareforbruget er svaret meget tydeligt; Langt de fleste forbrugere mener nemlig, at fokus på bæredygtighed vil sikre, at kloden bliver et bedre sted at leve. Hele 56 pct. af danskerne tænker over bæredygtighed når de køber mad og drikke, siger forbrugerøkonom Marianne Gregersen fra Landbrug & Fødevarer. Den trend stiller naturligvis store krav til fødevaresektoren.

Øget fokus på bæredygtighed kan forbedre bundlinjen
Men overraskende nok viser vores undersøgelse også, at danskerne i høj grad peger på sig selv. "53 pct. angiver 'forbrugerne' på spørgsmålet om, hvem der har det største ansvar for at sikre en bæredygtig fødevareproduktion i Danmark! Forbrugerne nævnes blandt de hyppigste, kun overgået af 'Politikerne'," siger Marianne Gregersen og fortsætter: "Så forbrugerne er optagede af bæredygtighed, og de peger på sig selv som ansvarlige for at sikre en bæredygtig fødevareproduktion i Danmark.". Dette sender et klart signal om, at fødevaresektoren i endnu højere grad skal tage et ansvar for at hjælpe forbrugerne med at have et bæredygtigt fødevareforbrug. Ikke mindst vil et øget fokus på bæredygtighed formentlig tiltrække kunder og dermed forbedre bundlinjen.

Forbrugerne efterspørger synlighed om bæredygtighed
Hvis både fødevaresektoren og forbrugerne ønsker mere fokus på bæredygtighed, hvad forhindrer så overhovedet et mere bæredygtigt fødevareforbrug? "Først og fremmest hersker der en stor forvirring om, hvad der ligger i begrebet bæredygtighed. Så i første omgang kunne det gavne danskerne med klarhed over, hvordan bæredygtighed bør defineres i relation til fødevarer," siger Marianne Gregersen. Derudover nævner forbrugerne, at det er for svært at se, om fødevarerne er bæredygtigt producerede. "Det er måske egentlig ikke så overraskende, at mangel på synlighed er en barriere for bæredygtighed. Andre kvalitetsparametre er ofte tydeligt angivet på fødevarer og dermed nemme at afkode for forbrugerne. F.eks. hvis en dansk fødevare er markeret med et dansk flag. Der findes jo ikke et egentligt, bredt dækkende mærke for bæredygtighed for alle fødevarekategorier i den stil i dag," siger Marianne Gregersen.

Minimering af madspild er topscorer
Marianne påpeger, at der dog er én ting, der er meget tydeligt forbundet med bæredygtighed for danskerne: "Når vi spørger forbrugerne om, hvad der konkret karakteriserer et bæredygtigt forbrug er topscoreren ”Undgå madspild i husstanden”, som 62 pct. nævner. Dette harmonerer dermed fint med, at forbrugerne i høj grad peger på dem selv som høj-ansvarlige for at sikre bæredygtig fødevareproduktion i Danmark.". Madspild er en stor udfordring både i Danmark og globalt, og det anslås, at CO2-aftrykket fra madspild i Danmark årligt udgør 2,2 mio. tons CO2Eq (DTU for MST, 2016). "Det er derfor positivt, at så mange forbrugere peger på madspild som noget, de har fokus på i dag. Selvom dagligvarebutikkerne allerede gør meget for at mindske madspild både hos sig selv og hos forbrugerne, giver det derfor mening at sætte yderligere ind for at imødekomme forbrugernes ønske om et mere bæredygtigt fødevareforbrug," slutter Marianne Gregersen.