Køer på græs – kan det smages i mælken?

Græssende malkekvæg kan opleves som god dyrevelfærd af forbrugerne, men giver det også bedre mælk? Kan man smage forskel på mælk fra køer i stald og køer, der har været på græs i sommerhalvåret?

 

Et glas iskold mælk smager fantastisk. Spørgsmålet er, om du også kan smage, hvad koen har spist? 

Ingen forskel i smagen
Det er dog tvivlsomt, om frisk græs ligefrem får mælken til at smage på en særlig måde, siger seniorforsker Søren Krogh Jensen fra Institut for husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

”Det kan ikke smages om køer har gået ude på græs eller ej. Smagsmæssigt er der ikke en målbar forskel, da almindelige malkekøer også får græsfoder i form af ensilage. Tidligere forsøg har vist, at mælk fra køer, der spiser majs, får lidt mere sødme, og det er også muligt at fodre køer med noget, der virkelig giver afsmag.” siger Søren Krogh Jensen.

LÆS OGSÅ FAQ om malkekøer på græs

Flere vitaminer og sunde fedtsyrer
Der er dog en målbar forskel på indholdsstofferne i mælken. Jo mere græs, køerne æder, desto flere omega-3-fedtsyrer indeholder mælken. Samtidig får mælken et højere indhold af antioxidanter.

”Forskellen er dog meget lille, og den ville blive udlignet, hvis man gav inde- og udekøer præcis samme foder,” påpeger Søren Krogh Jensen.

En anden forskel består i, at køer der går ude om sommeren, får mere sol. Det betyder, at de danner mere D-vitamin, og mælken vil derfor være en smule mere vitaminrig end mælken fra køer i stald.

LÆS OGSÅ Oplev dyrene 

Gult smør

Om sommeren bliver det økologiske smør blødere og mere gult, fordi der er umættede fedtsyrer i det græs, som køerne spiser ude på marken. Den gule farve vil dog også kunne ses, hvis køerne får grønt proteinholdigt foder.

Opvækst



Hvad er bedst for en malkeko – at komme på græs eller at stå i en stald?

Her kan du møde en ko

Hele året rundt er der hos de danske landmænd rig mulighed for at møde både køer i stald og køer på græs. I denne guide kan du læse mere om bl.a. Åbent Landbrug og Økodag.