Mini-konference om madspild

Hvor vigtigt er det for forbrugerne, at fødevarebranchen reducerer deres madspild? Og hvordan giver du dit madspild værdi? Kom med til mini-konference og få svaret.

Fødevarebanken inviterer til mini-konference om madspild under overskriften "Giv dit madspild værdi". Programmet er fyldt med oplægsholdere, som repræsenterer hele fødevarebranchens værdikæde. Og der præsenteres blandt andet en undersøgelse, som røber, hvordan dine kunder vurderer hele fødevarekædens indsats mod madspild - og vigtigheden heraf.

Vi har et stort madspild i Danmark - fra alle led i kæden. En del af madspildet kan ikke undgås, men vi kan alle med fordel blive endnu bedre til at sikre en større ressourceudnyttelse. Få indsigt i de sidste nye tiltag indenfor reduktion af madspild og hør om muligheden for at donere frisk overskudsmad til Fødevarebanken - nemt, billigt og med god samvittighed. Og mød miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen samt en række væsentlige aktører i den danske fødevare- og detailbranche. Læs hele programmet her.

Tilmelding sker ved at sende en mail til projektchef for erhvervssamarbejde i Fødevarebanken, Henrik Mühlendorph på hm@foedevarebanken.dk.  

Konferencen afholdes den 23. oktober kl. 15-17 hos Easyfood, Albuen 82, 6000 Kolding. Læs mere om Fødevarebanken.

Læs mere om madspild og kampagnen "Respekt for Maden".

Derfor skal du deltage

Er du stadig i tvivl om, hvorfor du skal med på mini-konferencen? Det er du ikke, efter du har hørt Borgmester i Kolding, Jørn Petersen (V) og Customer Operation Director hos Arla Foods amba, Jens Baand Larsen fortælle om, hvorfor de deltager.

FødevareBankens Konference i Kolding from FødevareBanken on Vimeo.