Nu skal økologien fejres

Har dit køkken et Økologisk Spisemærke? Så kan du godt finde festtøjet frem.

 

I uge 35 og 36 lancerer Fødevarestyrelsen en kampagne, som hylder køkkener, der har et Økologiske Spisemærke. Det hele kulminerer den 1. september, hvor økologiske spisesteder i hele landet fejrer deres store indsats på økologifronten.

Læs mere: Økologi tjekker ind på hoteller og restauranter

Et økologisk spisemærke - for køkkener og gæster

Det Økologiske Spisemærke har i 2017 rundet 2000 spisemærker på landsplan.  Alle danskere kender efterhånden til det røde Ø-mærke, mens kun 58 pct. af danskerne kender til Det Økologiske Spisemærke. Det Økologiske Spisemærke er en statskontrolleret mærkningsordning for alle offentlige og private spisesteder. Og den er gratis at få. Det Økologiske Spisemærke er med til at give køkkener og gæster et praj om, hvor langt de er med en økologiske omlægning.

Test dig selv: Hvilken Øko-type er du?

Har dit køkken guld, sølv eller bronze i økologi?

Det Økologiske Spisemærke beregnes ud fra, hvor stor en del af køkkenets indkøbte mad -og drikkevarer, som er økologiske. Et spisested med et bronzemærke har 30-60 procent økologi, et spisested med sølvmærke har 60-90 % og et spisested med et guldmærke 90-100 procent økologi.

Inviterer I på øko-date?
Fredag den 1. september inviterer øko-mærkede spisesteder på øko-date, hvor de frister med særlige tilbud. Følg med på Instragram, hvor flere hunderede køkkener i hele Danmark flager for økologien under hashtagget #økofejring.

Hvem vinder? Følg med i opløbet om De Økologiske Køkkenroser