Sådan mindsker vi madspild - sammen

700.000 tons. Så meget madspild er der samlet set i hele værdikæden. Rapport peger på, at aktiviteter, på tværs af værdikæden, kan være med til at komme en del af spildet til livs.

 

Flerstyktilbud, kort holdbarhed på åbnet pålæg og middagsrester er nogle af de største årsager til madspild hos forbrugerne. Rapporten ’Mindre madspild i værdikædeperspektiv’, zoomer ind på hvordan du, som aktør i fødevarebranchen, kan melde dig ind i kampen mod madspild. Landbrug & Fødevarer står bag rapporten, som er lavet på baggrund af et projekt mellem Føtex, Arla og AP Grønt.

Let fordærvelige fødevarer er de største syndere
Overordnet viser rapporten, at letfordærvelige fødevarer, så som brød, frugt, grønt, mejeriprodukter, kød og pålæg, er de største syndere, når det kommer til madspild – og det gælder i hele værdikæden. ”Selvom forbrugerne fylder mest i regnskabet er det er væsentligt, at hele værdikæden tages i betragtning, hvis det samlede madspild skal reduceres,” siger forbrugerøkonom Marianne Gregersen fra Landbrug & Fødevarer.

Mindre pakkestørrelser
Flerstyktilbud frister forbrugerene til impulskøb og øger salget i butikkerne. Men det fører også til, at forbrugerne køber varer, som de slet ikke får spist. Ifølge rapporten er 49 pct. af madspildet i de danske husholdninger ’ikke forarbejdet, vegetabilsk madspild’, som bl.a. dækker over frugt, grønt og pålæg. ”Det store spild skyldes, at forbrugerne køber mange varianter af f.eks. pålæg, for at tilfredsstille alle familiemedlemmer. Og det resulterer ofte i, at pålægget smides ud, fordi det bliver for gammelt, inden det er spist,” siger Marianne Gregersen og fortsætter: ”En løsning kan være at lave mindre pakkestørrelser. Så har forbrugerne stadig mulighed for variation, men sænker samtidig madspildet.”

Hvad betyder ”Mindst holdbar til”?
Et andet middel til at sænke madspildet i detailledet kan være en mere tydelig kommunikation af, hvad ”sidste anvendelsesdato”, ”mindst holdbar til” og ”bedst før” egentlig dækker over. Danskerne tager nemlig ”sidste anvendelsesdato” meget bogstaveligt, og opfatter nærmest kød med denne mærkning som sundhedsskadeligt, hvorimod de to andre mærkninger i højere grad appellerer til, at forbrugerne orienterer sig gennem lugt og udseende.

Refood: Kom ind i kampen mod madspild

Dynamiske stregkoder skal mindske spild
En af idéerne som udsprang af rapporten, er at udvikle dynamiske stegkoder, som automatisk giver rabat til kunden, hvis en fødevare nærmer sig udløbsdatoen. Den idé arbejdes der nu videre med. ”Vi ser store muligheder i dynamiske stregkoder. Det vil spare butikspersonalet for rigtig meget arbejde – og samtidig slipper kunderne for at flytte rundt på mælken, for at finde den friskeste. De får nemlig automatisk rabat på den mælk, der nærmer sig udløbsdatoen,” siger Marianne Gregersen og slutter: ”Der indgår mange aktører fra branchen i projektet (se boks herunder) og dynamiske stregkoder er sådan set et godt eksempel på, at vi kan komme langt, når vi tænker hele værdikæden ind.”

Læs mere: Det hitter på madscenen i 2017 

Flere indsigter?

Se hele analysen og læs om de forskellige indsatsområder i projekt Mindre madspild i værdikædeperspektiv.

Dynamiske stregkoder

Bag projektet ’dynamiske stregkoder’ står Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv og Gs1. Der er derudover repræsentanter fra fødevarevirksomheder, detailkæder, offentlige myndigheder og forbrugerbevægelser. Projektet er støttet af Miljøstyrelsen.