Søges: Økologiske Food Fightere

Er du en af morgendagens madprofessionelle - og er du nysgerrig på økologi? Eller har du måske en elev, som passer på dette? Så opfordr dem til at melde sig som Økologisk Food Fighter.

 

Er du på vej til at blive landmand, kok, slagter, ernæringsassistent, cater eller professionsbachelor i Ernæring og Sundhed? Og er du nysgerrig på økologi? Så er det lige dig vi søger! Du bidrager med en god portion engagement og gå-på-mod. Til gengæld får erfaringer, kompetencer og et netværk, der kan være med til at kickstarte din karriere i fødevareverdenen. Og det skaber også værdi for din læremester.

Følg Økologiske Food Fighters på Facebook

Vil du være Økologisk Food Fighter?
Du har nu mulighed for at blive Økologisk Food Fighter anno 2017. Som Food Fighter kommer du helt tæt på den virkelig verden og arbejder sammen med studerende og elever fra andre fødevarerelaterede uddannelser om at løse øko-cases for virksomheder.
Temaet er madspild og upcycling. Det handler om at gøre restprodukter til nicheprodukter, at skabe værdi der, hvor prisen er lavest.

Mester: Det skaber værdi at sende en elev afsted
For at kunne deltage, skal du afsætte fem dage til projektet i løbet af maj måned. Men det kan være godt givet ud - også for din mester. "Jeg har tidligere haft en elev med som Økologisk Food Fighter - og jeg håber at få igen i år," siger Thor Bak fra Meny i Aalborg, som vandt Slagterprisen i kategorien 'Slagtere i dagligvarebutikker,' i 2016 og fortsætter: "Det giver et kæmpe boost af selvtillid og faglighed til den enkelte elev. Og er det jo en gave at få en elev retur med dygtige kompetencer indenfor økologi, som jo er et marked i vækst. Så det er helt sikkert godt givet ud, at sende dem afsted."    

En enestående chance
Meld dig som Økologisk Food Fighter og få et boost af inspiration, netværk og viden, som kan være med til at kickstarte din karriere.
- Skab et netværk indenfor dit fagområde
- Skærp din viden om økologi, produktudvikling og kommunikation
- Oplev entusiaster fra fødevarebranchen og hjælp virksomheder med at løse øko-cases
- Styrk din evne til at samarbejde på tværs af fagligheder
- Sæt dagsordenen for den økologiske scene i Danmark

Ansøg nu
Vi modtager nu ansøgninger om at blive Økologisk Food Fighter i 2017.
For at blive Økologisk Food Fighter skal du studere professionsbachelor i ernæring og sundhed eller være landbrugs-, kokke-, slagter-, ernæringsassistent-, eller caterelev. 
Du ansøger ved at sende os en film, hvor du fortæller os, hvorfor netop du skal være Økologisk Food Fighter i 2017. Send filmen til Marie Haahr Jensen på mhje@lf.dk eller Anne Buus Falkesgaard på anfa@lf.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning - der er frist mandag 10. april kl. 12. 

Læs mere om Økologiske Food Fighters