Sundhedsparadoks: Gamle Ole er bange for fedt men ikke for ost

De ældre generationer har mere tillid til ostens sunde egenskaber, end de yngre, viser nye tal fra L&F. Det kan skyldes stædighed og en nydelseskultur hos de ældre, mener eksperter.

På trods af stor opmærksomhed på fede fødevarer holder ældre fast i danbo-osten. Det er en del af en nydelseskultur, fortæller eksperterne.

Der er sket meget med osten siden dengang Flemming Johannesen startede ud som ostekonsulent i ostebranchen for 50 år siden.

”Hvis man kigger tilbage til min tid, så var dansk ost noget, der lugtede. Jeg kunne godt lide de gamle oste, men de stank altså langt væk. Nu har folk været ude og rejse, og er begyndt at efterspørger alle mulige slags oste, og derfor må man jo følge med.”

Sådan beretter Danmarks måske ældste osteentusiast Flemming Johansson på 86 år. Han har været tæt på danskernes ostevaner hele livet, og han mener, at danskernes har fået mere ost at vælge i mellem, og derfor også spiser mere ost – helt præcist 35 pct. mere ost end for ti år siden.

Men hvor de yngre er lidt forvirrede omkring ostens egenskaber, er de ældre generationer mere stålsatte på, at osten også er sund, viser en undersøgelse foretaget af Landbrug & Fødevarer. Det skriver Landbrug & Fødevarers netmedie foodculture.dk.

Osteforvirring er ikke gået hen over hovedet på ældre

Det er ikke nogen hemmelighed, at der er stor forvirring omkring osten både hos lægmand og hos forskerne. De senere år er der udviklet noget, der minder om en skyttegravskrig udi mættet fedt – er det sundt eller ej?

LÆS OGSÅ på foodculture.dk Mættet fedt - ven eller fjende af hjertet

DTU og Opus-instituttet på KU er ikke enige, og det smitter af på danskerne, der ikke ved, hvor de skal placere osten på sundhedsbarometeret.  

50 pct. af danskernes indtag af mættet fedt kommer fra mejeriprodukter, og det fik i foråret DTU til at råbe danskerne op: Skær ned på den fede ost.

LÆS MERE på dr.dk Vi spiser alt for meget af den fuldfede ost

Ældre er bange for fedt, men ikke ost

Ifølge Landbrug & Fødevarers undersøgelse over danskernes begreb om sunde fødevarer, er det i gennemsnit 26 pct. af danskerne, der er overbeviste om ostens sundhed, men der er stor forskel på, hvordan vi ser på ost alt afhængig af vores alder.

Kun 12 pct. af de helt unge, de 18-25-årige finder osten ”særligt sund”, mens det samme gælder for hele 41 pct. af dem over 60 år.

Osteparadoks: De ældre er mere bange for fedt end de yngre

Paradoksalt nok viser samme undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer, at de ældre grupper af befolkningen generelt er dem, der er mest fedtforskrækkede.

80 pct. af dem over 60 år forsøger at spise mindre fedt, mens det samme kun gælder for 56 pct. af de 18-29 årige.

De yngre og de ældre danskere er altså enige om, at osten feder, men de er temmelig uenige om, hvorvidt osten er sund.

LÆS OGSÅ på foodculture.dk To klare synspunkter: For og imod mælk

Jan Hermansen, afdelingschef i Mejeriforeningen, mener derfor heller ikke, at divergerende udsagn om sundhed ved ost er gået hen over hovedet på de ældre generationer. Det handler snarere om smag, livskvalitet og en ro i at en basisfødevare som danbo osten i bund og grund er ganske fin:

"En Danbo-ost har kalcium og protein fra ca. 10 liter mælk. Men smagen er vigtigst. For de ældre har nok været ”jeg vil have min ost-agtigt”, og så justerer de andre steder i kosten for at beholde osten,” siger Jan Hermansen, der mener, at yngre mennesker kan være mere påvirkelige over for sundhedstrends, men generelt er der hos alle aldersgrupper stort fokus på sundhed.

Ostespisere køber magre alternativer

I Flemming Johanssons favorit osteforretning Lynhjem og Efterfølgere i Lyngby Storcenter er der et stort udvalg af oste, men den mest solgte af de danske skæreoste er en mager en af slagsen.

Helle Østberg Wagner, har været chef i butikken de sidste seks år og hun langer med kyndige hænder hænder smagsprøver ud af oste med skarpe smage og lave fedtprocenter.

Hun ser, at danskerne forsøger at regulere deres osteindtag hen imod det sundere. I Lynhjem og Efterfølgere er Holger-osten på 10 pct. fedt den mest solgte. Det er på trods af, at en undersøgelse fra 2014 viste et drastisk fald i salget af mager ost.

”Der bliver solgt mange magre oste. Der er jo kommet meget fokus på sundhed, og derfor spørger folk efter ost med en lav fedtprocent. Og de kommer i ostehandleren og spørger efter de magre oste, fordi de altså smager af mere, end de gør i supermarkederne.,” siger hun og tilføjer, at det både er de ældre og de yngre, der forsøger at holde livvidden og kolesterolet nede med slankere udgaver af osten, men med en overvægt af ældre.

Flemming Johansson er dog ikke så interesseret i Holger og jagten på et mindre taljemål. Han vil hellere have klassikere som Brie De Meaux og Gruyere.

LÆS OGSÅ på foodculture.dk Ost: Kampagne skal stoppe danboderoute

Til danskernes forvirring omkring ostens sundhed, svarer Helle Østberg Wagner, at :

”Det er jo nok ikke så mærkeligt, når alle forskere har hver deres mening om, hvad der er sundt, og specielt når det kommer til ost, er der ikke nogen, der kan blive enige. Jeg tror, at de ældre mennesker i højere grad har tillid til ostens sundhed, fordi de prioriterer osten, og giver plads til den i deres madvaner. ”

Ost vokser på os ligesom rødvin og specialøl

Det, at ældre mennesker i undersøgelsen angiver, at ost er en sund spise, skal også forbindes til de forskellige måder, hvorpå ældre og yngre mennesker indtager osten.

Ifølge madsociolog ved Professionshøjskolen Metropol, Jon Fuglsang, har det mere modne publikum nemlig vokset sig til en nydelseskultur, som kendetegner de ældre segmenter:

”Nydelseskulturen kommer med alderen, og der står ost også stærkt. Her har man mere fokus på at spise få ting, der er særligt lækre. Og så har ost en stærk smag, som man også skal vende sig til, lidt ligesom det er tilfældet med andre fødevarer i denne her nydelseskultur, som specialøl og vin,” siger han.

Oste er ligesom Østers noget vi spiser sammen

Nydelseskulturen omkring ost, vækker genklang hos ostekender Flemming Johanssons, der peger på de forskellige oste i Lynhjem & Efterfølgere og konkludere, at det jo ikke er noget, man går hjem og spiser alene.

”Det er lige som at spise østers. En rigtig god ost spiser man ikke alene, det er i selskab med andre. Men hvis de unge gerne vil have supermarkedsoste og bruge det på en anden måde, så er der jo ikke andet og gøre end at følge med, så enkelt er det.”

Og når de yngre mennesker ifølge Mejeriforeningens undersøgelse pøser revet mozzarella over lasagnen foregår det i en anden kontekst, der ikke er forbundet med det sociale og med nydelsen. Lidt ligesom forskellen mellem at drikke en masse øl fredag nat kontra at mødes over rødvin, for rødvinens skyld, forklarer Jon Fuglsang.

Osten er blevet en hellig fødevarer

Og tilbage til stædigheden. Jon Fuglsang er af den opfattelse, at den lagrede spise efterhånden generelt har fået tilkæmpet sig en særlig status hos de mere og mere sundhedsbevidste danskere.

”Jeg tror, at ost er blevet helligt. Selvom der er en sundhedsopmærksomhed, kan alternativer som mager ost simpelthen ikke konkurrere. Det er accepteret at spise ost, og der bliver ikke set ned på folk, der spiser ost, selvom man kan diskutere sundhedsværdien,” siger han.

Og danskerne spiser angiveligt også 67 pct. mere ost, end de i ifølge Fødevarestyrelsen burde, nemlig i omegnen af 44 gram om dagen.

De unge spiser ost på en anden måde

Hos Mejeriforeningen forsøger man at tune den unge generation ind på fortsat at spise ost, som den ældre generation. på nye måder og især ost i madlavningen er interessant for de yngre forbrugere.

”En udfordring er, at ost og brød har hængt sammen, nu er der en bølge med lavkulhydrat, som appellerer til de yngre, så ost på franskbrød med grønt peber oven på er ikke så tiltrækkende mere. Derimod tager de den meget med i madlavningen, derfor spiser de flere specialudviklede oste og convenience oste. Danboosten med variationerne i fedtprocenter og lagringsgrader, byder på mange muligheder i madlavningen. Med en danbo ost i køleskabet er man klar til maddysten.”

Og det med convenience har ikke altid været lige for næsen af os, påpeger Flemming Johansson.

”Ja, du er jo ung, du tror måske, at der altid har været skiveost,” siger osteeksperten.

”For 40 år siden kaldte man skiveost for ”moderne ost”, det havde man aldrig set før. Og folk himlede og troede ikke på, at det ville blive til noget.”

Om undersøgelsen

Tallene bygger på en repræsentativ befolkningsundersøgelse i blandt 1.005 danskere, som Norstat har gennemført for Landbrug & Fødevarer i marts 2015. Her er der blandt andet blevet spurgt til generel sundhed, men også kategorier inden for kost og ernæring.

Når danskerne skal angive, om de mener, at osten er særligt sund, svarer 26 pct. ja, men der er stor forskel fordelt på aldersgrupper:

  • 18-29 – 12 pct.
  • 30-39 – 11 pct.
  • 40-49 – 21 pct.
  • 50-59 – 23 pct.
  • 60-99 – 41 pct.

Når det kommer til, hvorvidt danskerne gerne vil spise mindre fedt, fordeler det sig således på aldersgrupperne:

  • 18-29 – 56 pct.
  • 30-39 – 56 pct.
  • 40-49 – 68 pct.
  • 50-59 – 78 pct.
  • 60-99 – 80 pct.

 

 

Ostefakta

Danskerne spiser en femtedel mere ost end i 2000. I 2010 opfordrede DTU danskerne til at spise I»tyndere og færre skiver. Den seneste undersøgelse over danskernes kostvaner fra marts i år, viser dog, at voksne danskere spiser  44 gram ost om dagen mod de anbefalede 28 gram. En yderlige stigning på 15 pct. siden 2010.

Kilde: DTU