Tendens: Osteinteresse på fremmarch

Ost trender blandt danskerne. Ny ostekæde åbner op for endnu mere oste-nørderi - og tilbyder abonnementsordning på ost.

 

Der er kyndig rådgivning og vejledning til kunderne i den nye butik Klingenberg Ost & Delikatesser, som åbnede i Rødovre Centrum torsdag den 2. november. Nomineret til Mejeriprisen 2017 Maria Bonde står nemlig bag disken og er daglig leder. Samtidig med butikkens åbning etableres Danmarks første kæde af ostebutikker i Danmark. Kæden rummer tre butikker – og flere er på vej.

Her er vinderne af Mejeriprisen 2017

Tårnhøjt kvalitetsfokus
Der er godt nyt for lækkersultne osteelskere på Vestegnen og kræsne københavnergourmeter. Ostehandler Kasper Østergaard har nemlig åbnet sin tredje oste- og specialitetsforretning i Rødovre Centrum. Butikken er medlem af Fødevaredanmark - og det er en butik med tårnhøjt kvalitetsfokus på tværs af et omfattende udvalg af danske specialoste, udenlandske ostekendisser og et bredt udvalg af delikatesser.

Danmarks første kæde af osteforretninger
Indehaver Kasper Østergaard ejer og driver allerede osteforretninger i Odense og Middelfart, og med åbningen i Rødovre tager alle tre butikker navnet Klingenberg Ost & Delikatesser. ”Der findes mange dygtige ostehandlere i Danmark, men som branche har jeg længe tænkt, at vi savnede noget ny og frisk energi,” siger Kasper Østergaard.

Læs mere: Fede oste er langt sundere end deres rygte

Ambition om en opblomstring af ostehandlerfaget
Klingenberg Ost & Delikatesser drømmer ikke kun om at åbne flere butikker – der er større ambitioner. ”Vi har allerede kig på nogle rigtig fede adresser til flere Klingenberg-butikker, og jeg tror, det kunne blive starten på en opblomstring af den stolte ostehandlertradition, hvis vi med den her kæde kunne skabe lidt mere opmærksomhed om vores fag og de bedste danske oste,” siger Kasper Østergaard og fortsætter: ”Det er det, der er mit håb og min drøm, men nu tager vi lige én butik ad gangen.”

Ost til døren og showroom for professionelle
Kasper Østergaard går nye veje, for at åbne danskernes ostehorisont. I foråret åbner abonnementsordningen #cheeseweek, hvor danskerne hver uge eller hver måned kan få tilsendt lækre oste. Og i sommeren 2018 åbner Ostekælderen CPH, som er et modningskammer og oste-showroom, målrettet madprofessionelle. Læs mere om initiativerne på Klingenberg Ost & Delikatessers website.

Trend: Fedtforskrækkelsen er på retur