Vil du være Økologisk Food Fighter?

Vi udfordrer de dygtigste elever til at slås for økologien og den faglige stolthed. Grib chancen nu.

Er du landbrugselev, slagter, kok, ernæringsassistent, cater, professionsbachelor i Ernæring og Sundhed eller Global Nutrition and Health, og tør du kæmpe for økologien, så er det lige dig vi søger. Læs med her, og find ud af hvordan du søger om at komme med på en once-in-a-lifetime tur gennem øko-Danmark. Turen varer fra søndag den 24. april til fredag den 29. april 2016.

Sådan ansøger du
Optag dig selv på mobilen, eller lad en af dine venner gøre det. Fortæl i filmen hvorfor det netop er dig, der skal spille én af hovedrollerne i Food Fighter 2016.

Filmen skal fremhæve din person, din originalitet og dit drive! Om du i filmen viser grafik, tekst, musik, fotos, animation, kartoffeltryk eller bare dig selv, er op til dig. Det vigtigste er, at du løser opgaven, så vi ikke er i tvivl om hvem du er, og at dit hjerte banker for økologien! Filmen må max vare 3 minutter.

Hvornår er deadline?
Upload din videoansøgning på Food Fighters facebookside og mail den også til Marie Haahr Jensen på mhje@lf.dk senest den 18. marts 2016 - så er du med i opløbet.

Hvorfor Økologiske Food Fighters?
Landbrug & Fødevarer ønsker at inspirere og støtte ambitiøse unge på erhvervs- og fødevareuddannelserne, så de kan udvikle deres faglighed og være med til at sætte økologi på dagsordenen.
Hvert år udvælges otte Fighters, som kommer på en hæsblæsende inspirationsrejse. På rejsen møder de nogle af de største ildsjæle fra fødevarebranchen. Temaet er økologi, og de udvalgte kan glæde sig til at få et unikt indblik i de problemstillinger, udfordring og muligheder, som økologien står overfor.

Faktaboks

Du kan se video og billeder fra tidligere års Food Fighter-ture her