Det mageløse æg

Danske Æg er noget så stolte af at lancere en lille bog om en storslået fødevare. I bogen har vi samlet viden til dig om egenskaber og anvendelsesmuligheder – alt det, der gør æg til noget helt særligt.

 

Af foodservice-konsulent Trine Møller Christensen, Landbrug & Fødevarer

Til dig der arbejder professionelt med mad
”Ægget er et af de mest fantastiske vidundere blandt alle vores fødevarer. Æg rummer stort set alle næringsstoffer, og alle større madkulturer har æg som fast ingrediens”, lyder det fra madanmelder og lektor i Madkundskab, Helle Brønnum Carlsen.

Og det er netop i samarbejde med Helle Brønnum Carlsen, at Landbrug & Fødevarer og Danske Æg lige har udgivet en bog til de professionelle køkkener. I bogen får du et overblik over alle de gastro-fysiske egenskaber æg har. Dem kan du bruge i din madlavning - både når du tilbereder kendte opskrifter - og når du opfinder nye retter.

Testet på kokke og køkkenchefer
Bogen blev testet på en masterclass for køkkenchefer fra restaurations- og kantineverdenen. Med kok Rasmus Munk, madanmelder Helle Brønnum Carlsen og Landbrug & Fødevarers chefkonsulent på foodservice Andreas Buchhave i spidsen.

”Æg er en af de mest interessante råvarer vi har. Mangfoldigheden af egenskaber og anvendelsesmuligheder er stor, men æggets potentiale udnyttes ikke. Derfor har vi udviklet dette materiale, der skal inspirere køkkenerne til at få endnu mere ud af ægget. Tilgangen i materialet et lidt teknisk og lidt ”nørdet” og på vores pilot-masterclass med kokkene oplevede vi, at det pirrerede kokkenes faglige nysgerrighed”, fortæller Andreas Buchhave.

Her finder du bogen ’Æg – om egenskaber og anvendelsesmuligheder’. 

Bogen er støttet af Fjerkræafgiftsfonden og produceret af Landbrug & Fødevarer samt Danske Æg.

Andreas Buchhave Jensen

Andreas Buchhave Jensen

Chefkonsulent - Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling

Telefon +4533394010

Mobil +4528960830


 

Trine Møller Christensen

Konsulent - Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling

Telefon +4533394439

Mobil +4540750089


Anina Kjær

Anina Kjær

Seniorkonsulent - Medlemsforhold & Foreningssekretariat

Telefon +4533394008

Mobil +4530178890