En stærk fødevarebranche kræver ildsjæle

Landbrug & Fødevarer hædrer igen i år branchens skarpeste fagpersoner indenfor dagligvarehandlen. Og de nominerede til årets fagpriser er netop nu fundet.

 

Har du prøvet at være i en butik, hvor du kan mærke, at de ansatte brænder for deres arbejde? Det kommer du til, hvis du besøger de dygtige butikker, der er nomineret til Landbrug & Fødevarers fagpriser.

Det handler om viden og håndværk, og om oprigtig interesse for både råvarer og kunder. I år uddeles Slagterprisen, Mejeriprisen og Frugt- og grøntprisen til butikker, som gør noget særligt inden for netop deres område.

Kunden i centrum
Lærke Kirstine Lund, der er chefkonsulent i afdelingen for afsætning, ernæring & markedsudvikling hos Landbrug & Fødevarer, siger:

”Både slagterne og de ansvarlige for mejeri og frugt og grønt skal formå at sætte kunden i centrum. Det gælder for alle kunder. Også de travle, for dem bliver der flere og flere af. Den dygtige fagmand kan hjælpe med måltidet og kan se ud over sin egen kategori,” siger hun og fortsætter:

”Hvilke grøntsager passer til den her udskæring af kød? Og hvilken ost ville være særlig lækker i en salat?”

Priser skal inspirere andre til at blive bedre
Landbrug & Fødevarers priser sætter fokus på fagfolk, der gør forbrugernes hverdag bedre. Både når de køber ind og hjemme i køkkenet.

"Alle priser er en vigtig løftestang for dagligvarehandlen, og der er kamp til stregen hvert år. Hver pris har en jury og skarpe kriterier. Der skal blandt andet leveres på oplevelse for kunden, på kvalitet og på godt håndværk. Ved at dele de gode eksempler, håber vi, at andre butikker vil lade sig inspirere og selv blive bedre indenfor deres kategori,” siger Lærke Kirstine Lund.

De nominerende er:

Slagterprisen


’Privatslagtere’:
Slagtermestrene Bjarke Jensen og Mark Purkær, Slagter-Riget, Aarhus
Slagtermester Jacob A. Nielsen, Slagter Jacob, Kalundborg
Slagtermester Jesper Christiansen, Slagter Jesper, Farum

’Slagtere i supermarkeder/hypermarkeder’:
Slagtermester René E. Larsen, SuperBrugsen, Kerteminde
Slagtermester Jan Spetzler, MENY, Holbæk
Slagtermester Jakob Magnusson, MENY, Præstø

Mejeriprisen

’Discount’:
Mejeriansvarlig Peter Holbæk Gregersen, Lidl, Skive
Mejeriansvarlig Jacob Johansen, Rema1000, Haderslev
Mejeriansvarlig Kenneth Bo Hansen, Aldi Svendborg

’Supermarkeder/hypermarkeder’:

Mejeriansvarlig Lise Salomonsen, Salling Super, Aarhus
Mejeriansvarlig Esben Steen Andreas, Bilka One Stop, Fields, København S

Frugt- og grøntprisen


’Discount’
Fakta, Hobro
Lidl, Vejle
Rema 1000, Marienlund, Odense

’Supermarkeder/hypermarkeder’
Bilka, Skalborg
Føtex, Helsingør
Kvickly, Holte
Vil du vide mere?
Læs mere om priserne herunder:

Mejeriprisen
Frugt- og grøntprisen
Slagterprisen


For yderligere info., kontakt:
Slagterprisen og Mejeriprisen
Vickie Enné Ryge, chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer, tlf.: 33 39 42 62

Frugt- og grøntprisen
Lærke Kirstine Lund, chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer, tlf.: 33 39 44 19