Hjælp søges: hvordan tilbereder man gris?

Ny undersøgelse viser at danskerne kommer til kort, når der er gris på menuen. For få ved egentlig, hvordan gris tilberedes bedst. Og det er en skam.

Hjælp søges

Aldrig har danskerne været så vilde med at lave mad som nu. For at lave mad er hipt. Men danskerne snyder sig selv for gastronomiske oplevelser. For når de går i køkkenet er det sjældent i selskab med det rette udstyr - få danskere anvender nemlig stegetermometer, langtidssteger eller ser på emballagen for anbefalet tilberedningstid.

Det viser en ny markedsundersøge fra Landbrug & Fødevarer, dyk ned i den lige her

Flere har forsøgt, men de færreste gør det

En del har forsøgt sig med langtidsstegning af større stykker kød – faktisk hele 75 procent. Men de færreste forbrugere bruger den metode hver gang de steger et større stykke kød. Når det kommer til stegetermometeret er det 67 procent af danskerne som enten har brugt eller bruger sådan et, når de tilbereder større stege eller stykker af kød. Faktisk er det kun 10 procent, som angiver, at de anvender et stegetermometer hver gang de tilbereder kødet. Dermed snyder de sig selv for lækre madoplevelser med saftige og møre stege af gris.

Svaret finder de på smartphonen

Internettet har for længst gjort sit indtog i køkkenet. De fleste søger nemlig på nettet, når de skal tilberede stegen og skeler ikke meget til den anbefalede tilberedningstid på pakningen. Faktisk angiver 40 procent, at de sjældent kigger på den anbefalede tilberedning på emballagen. Faktisk svarer hele 26 procent at de ikke ved, hvilken centertemperatur de forskellige udskæringer skal have. Og det kan måske forklare danskernes manglende brug af stegetermometer.

Det skal være let

De tre udskæringer af gris der vinder kapløbeter mørbrad, hakket grisekød og flæskesteg. Selvom det er hakket grisekød, som danskerne umiddelbart er mest fortrolige med, er det mørbrad og flæskesteg, der vinder på smagen. Danskerne vægter altså smagen af gris højere end fortrolighed med tilberedning.

Se flere typer udskæringer

Grisen må gerne være rosa 

Men der hvor danskerne snyder sig selv i højeste potens er hvad angår myterne om grisens farve. For en tilberedt steg af gris må gerne være rosa. Hele 51 procent af danskerne er enig eller overvejende enig i, at grisekød ikke må svagt rosa stegt. Dette til trods for, at restauranter gør det, da det giver en bedre gastronomisk oplevelse – især for de magre udskæringer.

Hver anden dansker mener altså ikke, at rosastegning er i orden. Heller ikke efter at have læst en vejledning om rosastegning. Her svarer kun 36 procent, at de kunne finde på at tilberede kødet rosa, næste gang de går i køkkenet og 37 procent holder fortsat fast i deres udgangspunkt.

Myterne skal aflives

Myterne gør som myter gør – holder det pågældende fast, så der ingen udvikling sker. Det skal der laves om på, så danskerne ikke længere snyder sig selv for gastronomiske oplevelser. Danskerne skal udstyres med stegetermometer og ny viden om, at rosastegning er en gevinst for smagen, for lige netop smagen er den vi bedst kan lide og vægter højest.

Er du nogle gange i tvivl om tilberedningstid og centertemperaturer? Bliv klædt på til at vejlede dine kunder