Myter om gris

Der er mange myter om griseproduktion, specielt blandt forbrugerne, og det kan være svært at finde rundt i. Vær med til at dræbe myterne, så vi sammen kan formidle sandheden i branchen såvel som til forbrugerne.

Står drægtige søer i boks i hele drægtighedsperioden? Hvad betyder flokmedicinering egentlig? Og bliver antibiotika overhovedet brugt som vækstfremmer hos grisene? Nedenfor får du dokumenterede svar, så du kan blive klogere på, hvad der er op og ned. 

Dokumentation og uddybning af nedenstående finder du under de respektive myter. 

Myte: Dyrevelfærden i dansk griseproduktion er dårlig.

Forkert

Dyrevelfærden er et væsentligt element hos de landmænd i Danmark, der producerer grise.

Myte: Drægtige søer står i en boks i hele drægtighedsperioden.

Forkert

Det er forbudt, at drægtige søer står i boks.

Myte: Danske grise går på fuldspaltegulve.

Forkert

Det er ikke tilladt at bygge stalde med fuldspaltegulve.

Myte: Danskerne er holdt op med at spise grisekød.

Forkert

Grisekød udgør den største andel af forbrugernes køb af fersk kød og fisk.

Myte: Grisekød er fedt og usundt.

Forkert

Der findes mange magre udskæringer, som kan nøglehulsmærkes.

Myte: Danske griseproducenter bruger antibiotika for at fremme væksten.

Forkert

Det er ikke lovligt at bruge antibiotika som vækstfremmer i Danmark.

Myte: Flokmedicinering betyder, at hele grisebesætningen får medicin samtidig.

Forkert

Det er kun den lille gruppe af grise, der går sammen, der behandles, hvis der er sygdom.

Myte: ”M” i MRSA står for ”multiresistent”

Forkert

"M" i MRSA står for Methicillin Resistent Stafylokok Aureus.