Nakkekotelet

Nakkekoteletten indeholder fedtmarmorering, da den skæres af nakkefilet. Det betyder, at nakkekoteletten i sig selv er en smagfuld kotelet, der kræver længere tilberedningstid end den mere magre kotelet fra kam. Nakkekoteletten kan med fordel tilberedes ved svag varme overlængere tid for et saftigt og velsmagende resultat.


Skærevejledning

Nakkekoteletter skæres af nakkefilet i lige tykke skiver på ca. 1, 1½ eller 2 cm.

Nakkefilet skæres af nakkekam.

Svær og fedt skæres af.  


Anprisninger

 

Der findes en lang række muligheder for at anprise fødevarer, men området er omfattet af forskellig og specifik eller uspecifik lovgivning, som naturligvis skal følges. Derfor giver vi dig her vejledning til, hvordan din virksomhed kan angribe anprisningen af denne fødevare.

Hent Excel-ark med anprisninger

Ønsker du at lære mere om anprisninger, kan du besøge vores anprisnings-univers

 


Tilberedning

Grundtilberedningsanvisning på pande

2 nakkekoteletter, 1½ cm tykke eller

2 nakkekoteletter, 2 cm tykke

salt og peber

fedtstofmængde efter eget valg - dog mindst 10 g smør eller 2 tsk olie 


Tilberedningstid: Ca. 15 minutter 
Stegesvind: Ca. 35 % 
• Dup nakkekoteletterne tørre med køkkenrulle. 
• Krydr med salt og peber. 
• Varm fedtstoffet på en pande ved god varme - smør skal være gyldent, olie skal være varm. Det skal sige "lyde", når kødet kommer på panden. 
• Brun nakkekoteletterne ca. 1 minut på hver side. 
• Skru ned til middel varme og steg dem færdige.
• 4 - 5 minutter på hver side, for 1½ cm tykke koteletter.
• 6 - 7 minutter på hver side, for 2 cm tykke koteletter til de er gennemstegte. 

Panerede nakkekoteletter på pande

2 nakkekoteletter, 1½ cm tykke eller
2 nakkekoteletter, 2 cm tykke
1 æg 
¾ - 1 dl rasp 
salt og peber 
25 g smør 

Tilberedningstid: Ca. 30 minutter 
Stegesvind: Ca. 10 % 
• Slå ægget ud på en tallerken og pisk det sammen med en gaffel. 
• På en anden tallerken blandes rasp med salt og peber. 
• Vend nakkekoteletterne, først i ægget og dernæst i raspen. 
• Lad smørret blive gyldent på en pande ved god varme. Det skal sige "lyde", når kødet kommer på panden. 
• Brun nakkekoteletterne ca. 1 minut på hver side. 
• Skru ned til svag varme og steg dem færdige.
• 6 - 7 minutter på hver side, for 1½ cm tykke koteletter til de er gennemstegte.

  • 8 - 9 minutter på hver side, for 2 cm tykke koteletter til de er gennemstegte

 

Tilberedningssvind: Ca. 35%

Grundtilberedningsanvisning på grill 

  • Krydr med salt, peber evt. krydderurter.
  • Grill 2 cm tykke nakkekoteletter, 2 cm tykke i ca. 8 min. på hver side og en del af tiden ved indirekte varme.