Klima

Det danske fødevareerhverv skal være klimaneutralt i 2050. Det er Landbrug & Fødevarers vision. Men hvilke tiltag kan landmanden og branchen tage for at gøre kødet mere klimavenligt? Det kan du læse mere om her.

Husdyrproduktionen tager klimaet alvorligt og arbejder konstant på at optimere og udvikle løsninger, som kan skabe en bæredygtig vej mod et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050. Men hvor mange drivhusgasser udleder produktionen af husdyr egentlig? Og hvad har betydning for udledningen? Det er et bredt emne, som kan være svært at gennemskue - heldigvis kan du blive klogere her.

Forbrugere og bæredygtighed – lær din målgruppe bedre at kende

Analyse - danskernes syn på klima og bæredygtighed

Hvad tænker forbrugerne om bæredygtighed?

Tænder dine kunder på bæredygtighed?

Kvæg

Der er stort fokus på at sikre en så klimavenlig oksekødsproduktionen som mulig. Det ses ved, at branchen hele tiden optimerer oksekødsproduktionen og effektiviserer hele kæden, med klima for øje. En undersøgelse fra Wageningen Universitet i 2011 kårede Danmark til at have den mest effektive mælkeproduktion og den tredje mest klimaeffektive oksekødsproduktion Det skyldes blandt andet:

Foderet er nøje sammensat. Det bevirker, at foderforbruget per kg kød der produceres er mindst muligt.
Der går ikke noget til spilde af koen – det hele bliver brugt.
Oksekødsproduktionen i Danmark er kendetegnet ved at have en af de laveste udledninger af drivhusgasser i verden
Danmark er blandt de bedste til at avle strategisk og der er flere projekter i gang med at udvikle endnu mere klimaeffektive køer gennem avl.
I Det Miljøøkonomiske Råds rapport fra 2019 konkluderes det, at den danske animalske produktion er hele 50 pct. mere klimaeffektiv end animalsk produktion uden for EU

Dyk længere ned i de enkelte emner herunder.

Fodersammensætning

Sammen med drivhusgasudledning er foderfremstilling en af de ting, der påvirker klimaet mest. Derfor er det vigtigt, at foderet udnyttes rigtigt. En korrekt sammensætning af foderet fører nemlig til et reduceret foderforbrug per kg kød. Og det er med til at sætte et mindre aftryk på klimaet for hvert kilo kød, der produceres.

Gennem årene er der i landbruget blevet udviklet på både dyrkning af foder og fodersammensætning. I dag dyrker landmændene foder med mindst mulig klimaudledning, fordi planterne er blevet forædlet, dyrkningsmetoderne er optimeret og sammensætningen af foderet bliver udnyttet bedre.

Udnyttelse af hele koen - hvad bliver den brugt til?

Når det skal opgøres, om en produktion er klimavenlig, tages der ikke kun højde for udledning af drivhusgasser gennem opvækst og produktion, men også udnyttelsen af koen – altså, hvad den bliver brugt til. Læs mere i Rapporten ’Environmental impact of beef’ fra Aarhus Universitet , som tager udgangspunkt i 13 forskellige oksekødssystemer og deres miljøpåvirkning ud fra seks områder, herunder klimapåvirkning.

80 pct. af oksekødet i Danmark kommer fra mælkeproduktionen. Når køerne ikke længere leverer nok mælk, bliver de slagtet og oftest lavet til hakkekød. Det danske hakkekød kommer altså primært fra malkekøer. Ved at udnytte koen på denne måde, bliver den samlede klimapåvirkning mindre. Den danske mælkeproduktion er blandt Europas og dermed verdens mest klimaeffektive, fordi malkekøerne har høj udnyttelse af foderet og derfor giver meget mælk.

En klimaeffektiv oksekødsproduktion kræver et minimalt spild af de ressourcer, som bruges til mælk og kød, hvilket de danske slagterier er rigtig gode til. Når det kommer til udnyttelse og optimering af hele dyret, så bliver alt brugt og intet går til spilde. Udover mælken og kødet fra kvæget, bruges huden til læder, blodet til medicin, restkødet til minkfoder og vomindholdet til produktion af biodiesel og biogas. Ved at bruge hele koen til foder, energi, medicinske produkter og lædervarer bliver den samlede klimapåvirkning fordelt på mange produkter. De dele, som ikke bliver brugt i Danmark, bliver ofte eksporteret til andre lande for at sikre, at alle dele bliver brugt.

Lav udledning af drivhusgasser

En rapport fra FNs landbrugsorganisation viser, at verdens mest klimavenlige kød kommer fra Europa. Oksekød fra Sydamerika udleder, ifølge FAO, 76 kg CO₂-ækvivalenter/kg, hvorimod oksekød fra Europa udleder under 30 kg CO₂-ækvivalenter/kg. Dansk oksekød ligger langt under det Europæiske gennemsnit og udleder i gennemsnit kun 13,9 kg CO₂-ækvivalenter/kg. Det gør Danmark til en af de mest klimaeffektive oksekødsproduktioner i Europa og verden.

Slagtekyllinger

En benchmark har kastet lyst over produktionen af slagtekyllinger i en række europæiske lande. Benchmarken røber, at slagtekyllingeproduktion i Danmark, i forhold til sammenlignelige lande, har en forholdsvis lav klimabelastning og nogle helt konkrete styrkepositioner, når det kommer til produktionens påvirkning på klimaet. Det gælder bl.a.:

Korrekt fodersammensætning, som mindsker drivhusgasudledning
Lavt vandforbrug
Lavt energiforbrug til opvarmning og belysning

Læs mere om de forskellige punkter herunder.

Du kan også dykke ned i benchmarken 'Dansk slagtekyllingeproduktion i et internationalt perspektiv'.

Fodersammensætning

Slagtekyllingernes foderforbrug spiller en stor rolle, når det kommer til udledning af drivhusgasser. Det er, ifølge livscyklusanalyser af slagtekyllingekød, dyrkningen og transporten af korn og soja der bidrager mest i forhold til udledning af drivhusgasser.
Det er derfor vigtigt at have en effektiv foderomsætning, så klimaet påvirkes mindst muligt.
Jo bedre foderudnyttelsen er, jo lavere er klimapåvirkningen. En høj foderudnyttelse opnås ved at have et meget højt sundhedsniveau og foder, der svarer præcist til dyrenes behov.
Sunde kyllinger vokser nemlig bedre og forbruger mindre foder.
I slagtekyllingeproduktionen bruges desuden en race, som er særligt god til at omsætte foderet til kød på kroppen. Kyllingerne spiser kun godt 1,5 kg foder for at vokse 1 kg, og det er hovedårsagen til, at kyllingekød er den kødtype med det laveste klimaaftryk.

Vandforbrug

Vandforbruget i den danske slagtekyllingeproduktion er væsentligt lavere end i øvrige sammenlignelige lande, som Sverige og Tyskland.

Energiforbrug

I Danmark er energiforbruget til f.eks. opvarmning og belysning i slagtekyllingeproduktionen markant under niveauet i forhold til sammenlignelige lande f.eks. Sverige og Tyskland.

Kilde: Comparing the life cycle greenhouse gas emissions of dairy and pork systems across countries using land-use opportunity costs, Wirsenius, A, et.al., 2020

Grise

Danske landmænd tager klimaet alvorligt. Og alle dele af erhvervet arbejder konstant på at optimere og udvikle løsninger, der gør produktionen mere effektiv. Men hvad betyder det helt konkret? Det kan du læse mere om her

Dansk griseproduktion er blandt de mest klimaeffektive i verden. Men derfor arbejder landbruget løbende med tiltag, der styrer produktionen i en mere og mere klimavenlig retning.

Den internationalt anerkendte amerikanske tænketank, World Resources Institute (WRI), har i 2020 udarbejdet en rapport (Comparing the life cycle greenhouse gas emissions of dairy and pork systems across countries using land-use opportunity costs) – delvist finansieret af Landbrug & Fødevarer – der viser, at dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive lande.

I analysen sammenligner WRI forskellige landes produktion af grisekød. Blandt landene med de mest klimaeffektive landbrug findes, udover Danmark, også Tyskland og Holland i griseproduktionen.

Analysen viser blandt andet, at den lave klimagasudledning blandt andet skyldes en meget høj foderudnyttelse i husdyrproduktionen. Derudover er den danske håndtering af husdyrgødning og det relativt kølige klima med til at mindske fordampningen af klimagasser.

Hvad så med fremtiden?

I en ny WRI-rapport fra 2021 under titlen ”A Pathway to Carbon Neutral Agriculture in Denmark”, sættes der fokus på vigtigheden af landbruget og dets udviklingsmuligheder, som skal være med til at sikre en kraftig CO2-reduktion. Rapporten fremsætter en række konkrete bud på, hvordan landbruget kan omstille for at nå de ønskede mål, og fremhæver b.la. følgende faktorer:

Lande kan ikke reducere landbrugets udledning ved at producere færre fødevarer – det ville blot flytte udledning til andre lande. Derimod har verden brug for at producere mere på mindre areal. Dette er i lyset af, at det forventes, at efterspørgslen - særligt i udviklingslande - vil stige med 45% fra 2017 til 2050. Det er selvom de vestlige lande, og andre lande med et højt kødforbrug, reducerer deres forbrug markant.
Lande med stort forbrug af mejeriprodukter og kød skal, ifølge rapporten, reducere deres forbrug, samtidig med at de effektivt skal udvide deres produktion. Ifølge WRI er nøglen, at de vestlige lande skal gå forrest ved fortsat at udvikle og forske i produktionen, så mejeriprodukter og griseproduktion udleder mindre og foderforholdet optimeres.

Fremtiden i praksis

Så hvordan imødekommer danske griseproducenter ovenstående? Der bliver kigget nærmere på foderet, slagterierne vil være klimaneutrale, og så skal der et øget fokus på mindre men bedre kød for at skabe mere med mindre. Det er nogle af de tiltag, som branchen arbejder på.

Fokus på foderet

Fremstilling af foder spiller en vigtig rolle i klimaregnskabet ved opdræt af dyr. Det er nemlig en af de faktorer, der påvirker klimaet allermest. Og derfor er det et vigtigt fokusområde. Indenfor opdræt af både kyllinger, kvæg og grise arbejdes der løbende på at optimere foderforbruget. En nøje tilrettelagt sammensætning af foderet fører nemlig til et reduceret foderforbrug – og det er i sidste ende med til at sænke klimaaftrykket for hvert kilo kød, der produceres.

Mål: Klimaneutrale slagterier

Slagterierne arbejder også seriøst på at reducere deres CO2-aftryk – og slagterierne stopper ikke, før de er helt klimaneutrale. For at komme så langt sørger de for at udnytte hele slagtekroppen fra dyrene. Det betyder, at den klimabelastning, der forekommer ved selve slagtningen, opvejes af, at hele dyret anvendes – og der undgås således spild. Ikke engang den husdyrgødning, som forekommer på slagteriet, går til spilde. Den anvendes i stedet til produktion af biogas.

Mindre men bedre kød

Fremtiden byder på mindre men bedre kød. Der skal skabes mere med mindre, og det stiller krav til måden vi tænker grisekødet ind i vores retter på. Ved at fokusere på håndværksteknikker der får det bedste frem i kødets smag og tekstur, åbnes der op for nye og spændende muligheder, hvor kødet bruges som krydderi, smagsgiver og ernæringsoptimering i grønne retter. Vi skal både holde fast i vores madtraditioner, men også turde udfordre og tænke kødets rolle på nye måder.

Bliv endnu klogere på, hvordan hele branchen arbejder mod et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050.

Benchmark - Gris

Få et overblik over forskellene i produktionen af grise i en række europæiske lande.
Benchmark-analysen har til formål at skabe synlighed om produktionsforholdene på tværs af grænser i EU. Vælg det emne, der interesserer dig og markér derefter hvilke lande du vil sammenligne.

DANISH er en ordningen som sikrer og dokumenterer, at danske besætninger med grise lever op til dansk lovgivning og branchekrav med særlig fokus på god dyrevelfærd, høj fødevaresikkerhed og en klar sporbarhed.

Vælg kategori

Vælg Emne

Vælg land

Benchmark - Gris | Kvalitet og kontrol Sundhed og medicinanvendelse Foder Staldindretning og dyrevelfærd Miljø Transport Fødevaresikkerhed Forhold på slagteri | Danmark - DANISH Danmark - UK-produktion England Tyskland Holland Belgien Polen Sverige - Danmark - DANISH Danmark - UK-produktion England Tyskland Holland Belgien Polen Sverige

Parameter	Danmark - DANISH	Danmark - UK-produktion	England	Tyskland	Holland	Belgien	Polen	Sverige
Kvalitetssystem	DANISH Produktstandard (QSG) (QSG siden 1995, certificering siden 2007)	Produktstandard for englandsgrise (siden 1998)	The Red Tractor scheme (siden 2000)	Grundcertificering Gris (siden 2010)	IKB Varken (siden 1995)	Certus (siden 1999)	PQS (siden 2009)	Grundcertificering Gris (siden 2010)
Dækning	95 % af produktionen. Heraf 15 % under UK-produktionen.	15 % af produktionen	Ca. 90 % af produktionen	Ca. 95 % af produktionen	Ca. 99 % af produktionen	Ca. 40 % af produktionen	Under 5 % af produktionen	100 % af svineproducenterne. Slagterier accepterer ikke grise, der ikke er certificeret.
Identifikation og sporbarhed	CHR-nummer (besætningsnummer) Øremærker Flytteregister Leverandørnummer I Danmark slagtes kun danske grise.	CHR-nummer (besætningsnummer) Øremærker Flytteregister Leverandørnummer I Danmark slagtes kun danske grise.	CPH-nummer Tatovering på skuldre eller godkendte øremærker On-farm flytteregistrering kræves I UK slagtes kun engelske grise	QS-ID Øremærker Leverandørnummer I Tyskland slagtes primært QS-grise (f.eks. tyske, danske og hollandske).	UBN-nummer Øremærker Flytteregister ved identifikation gennem registreringssystem I Holland slagtes overvejende hollandske grise.	System af CHR-type Øremærker I Belgien slagtes overvejende belgiske grise.	System af CHR-type Øremærker I Polen slagtes både polske og udenlandske dyr.	Øremærker Leverandørnummer I Sverige slagtes kun svenske grise.
Audits	Uafhængig tredjepartskontrol hvert eller hvert 3. år afhængig af auditresultat. Kan ske uanmeldt med en varsling på maksimum 48 timer.	Uafhængig tredjepartskontrol hvert år. Heraf 10 % uanmeldte kontrolbesøg. Risikobaseret myndighedskontrol (uanmeldt i 5% af besætningerne).	Uafhængig tredjepartskontrol hvert år.	Uafhængig tredjepartskontrol hvert, hvert 2. eller hvert 3. år afhængig af auditresultat. Producenter kan vælge mellem: 1. Uanmeldt ordinær kontrol (48 timers varsel) 2. Anmeldt ordinær kontrol + et uanmeldt spot-audit ind imellem to ordinære.	Uafhængig tredjepartskontrol hvert år (risikobaseret).	Uafhængig tredjepartskontrol hvert år. Uanmeldt audit (48 timers varsel).	Myndighedskontrol i 5 % af besætningerne pr. år. Udvælgelsen af disse besætninger er 50% simpel tilfældig udvælgelse og 50% baseret på risikoanalyser og klassificering af besætninger.	Egenrevision hvert år og uafhængig tredjepartskontrol minimum hvert 2. år. Stikprøvekontrol i 5 % af besætningerne.

Parameter	Danmark -DANISH	Danmark - UK-produktion	England	Tyskland	Holland	Belgien	Polen	Sverige
Sundhedsrådgivning	Sundhedsrådgivningsaftaler er obligatoriske for besætninger af en vis størrelse. Omkring 90 % af svineproducenterne har indgået en sundhedsrådgivningsaftale med en dyrlæge. Der er mellem 9 og 12 årlige rådgivningsbesøg i sobesætninger og mellem 4 og 6 årlige rådgivningsbesøg i slagtesvinebesætninger. Antallet af besøg øges ved domme vedrørende dyrevelfærd, medicinanvendelse og dyresundhed. Besætninger uden en sundhedsrådgivningsaftale skal have mindst et årligt besøg af en dyrlæge. For alle besætninger gælder, at der ved overskridelse af fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug udløses et ’gult kort’ fra myndighederne, hvilket medfører øget overvågning og krav om udarbejdelse af handlingsplaner.	Sundhedsrådgivningsaftaler er obligatoriske for besætninger af en vis størrelse. Omkring 90 % af svineproducenterne har indgået en sundhedsrådgivningsaftale med en dyrlæge. Der er mellem 9 og 12 årlige rådgivningsbesøg i sobesætninger og mellem 4 og 6 årlige rådgivningsbesøg i slagtesvinebesætninger. Antallet af besøg øges ved domme vedrørende dyrevelfærd, medicinanvendelse og dyresundhed. Besætninger uden en sundhedsrådgivningsaftale skal have mindst et årligt besøg af en dyrlæge. For alle besætninger gælder, at der ved overskridelse af fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug udløses et ’gult kort’ fra myndighederne, hvilket medfører øget overvågning og krav om udarbejdelse af handlingsplaner.	Krav om kvartalsvise dyrlægebesøg.	Krav om 2 årlige dyrlægebesøg eller 1 besøg pr. slagtesvineperiode.	Krav om sundhedsrådgivningsaftale. Alle svineproducenter skal have en aftale med en besætningsdyrlæge. Dyrlægen skal besøge besætningen hver måned og lave en rapport efter besøget. Alle besætninger skal have en sundhedsplan og en besætningsspecifik behandlingsplan, der skal opdateres mindst én gang om året.	Krav om dyrlægebesøg hver fjerde måned for sygdomsovervågning. Rapporter registreres i den elektroniske I&R-database Sanitel. Den frivillige ordning med et veterinært sundhedsprogram kræver dyrlægebesøg hver anden måned af den samme dyrlæge, som kommer hver fjerde måned. For Certus-besætninger er veterinært sundhedsprogram obligatorisk.	Ingen specifikke regler. Dyrlægebesøg ved behov.	Ved alle landbrug, der har betinget medicin, er der krav om dyrlægebesøg hver 5. uge.
Sundhedsstatus	Alle besætninger deklareres i forhold til udvalgte sygdomme og Salmonella. Besætningernes sundhedsstatus registreres i en database og er offentligt tilgængelige på www.spf-sus.dk. Danmark har Trikinfri-status.	Alle besætninger deklareres i forhold til udvalgte sygdomme og Salmonella. Besætningernes sundhedsstatus registreres i en database og er offentligt tilgængelige på www.spf-sus.dk. Danmark har Trikinfri-status.	Sundhedsplan kræves på besætningen. Kvartalsvis dyrlægerapport indsendes til certificeringsorganet	Ingen central sundhedsovervågning.	Central overvågning ved Central Veterinary Institute (Wageningen UR) og GD Animal Health.	Ingen central sundhedsovervågning.	Ingen central sundhedsovervågning.	Sverige er fri for PRRS.
Udskrivning af medicin/antibiotika	Professionelle svinebesætninger skal have en sundhedsrådgivningsaftale. Dyrlægen sælger ikke medicin, men skriver en recept. Medicin udleveres fra apoteket. Herved adskilles salg fra veterinær rådgivning.	Professionelle svinebesætninger skal have en sundhedsrådgivningsaftale. Dyrlægen sælger ikke medicin, men skriver en recept. Medicin udleveres fra apoteket. Herved adskilles salg fra veterinær rådgivning.	Dyrlæger må gerne sælge medicin. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af besætningsdyrlægen.	Dyrlægen kan sælge medicin. Der kan kun udskrives antibiotika til 7 dage. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge.	Dyrlægen kan sælge medicin. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge.	Dyrlægen kan sælge medicin. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge.	Dyrlægen kan sælge medicin. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge.	Dyrlægen må ikke sælge medicin. Medicin skal købes igennem apoteket. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge.
Registrering af medicinforbrug	Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen.	Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen.	Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen.	Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen.	Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen.	Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen.	Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen.	Produzenten haben den Arzneimittelverbrauch ihres Bestands zu registrieren und dokumentieren.
Overvågning af medicinforbrug	Medicinforbrug registreres i VETSTAT på dyregruppe-, besætningsejer- og dyrelægeniveau. Resultaterne offentliggøres hvert år i DANMAP-rapporten.	Medicinforbrug registreres i VETSTAT på dyregruppe-, besætningsejer- og dyrelægeniveau. Resultaterne offentliggøres hvert år i DANMAP-rapporten.	Central overvågning, men forslag om individuel overvågning på besætnings-/dyregruppeniveau er under overvejelse. Dokumentation af medicinforbrug skal gemmes i fem år.	Central overvågning. Der er i 2015 indført overvågning på besætningsplan.	Forbruget per besætning og aldersgruppe registreres i central database på besætningsejer- eller dyrlægeniveau.	Central overvågning. I brancheregi arbejdes der med registring på besætningsplan.	Central overvågning. I brancheregi arbejdes der med registring på besætningsplan.	Central overvågning, men ikke på dyregruppe-, besætningsejer- eller dyrlægeniveau. Apoteket registrerer al den medicin, der ordineres og afrapporterer statistikken årligt.
Totalforbrug af antibiotika - alle kødtyper (2012)	44,9 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)	44,9 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)	62,1 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)	179,1 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)	69,9 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)	156,6 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)	151,2 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)	12,6 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)

Parameter	Danmark - DANISH	Danmark - UK-produktion	England	Tyskland	Holland	Belgien	Polen	Sverige
Fremstilling/Produktion	Offentlig kontrol. Foder skal være indkøbt fra danske autoriserede eller QS-godkendte foderstofvirksomheder. Frekvensen af myndighedskontrol fastsættes på baggrund af en risikovurdering og frekvensen varierer mellem 1-5 årlige besøg.	Offentlig kontrol. Foder skal være indkøbt fra danske autoriserede eller QS-godkendte foderstofvirksomheder. Frekvensen af myndighedskontrol fastsættes på baggrund af en risikovurdering og frekvensen varierer mellem 1-5 årlige besøg.	Færdigfoder må kun købes af UFAS (Universal Feed Assurance Schemes) godkendte foderstofforretninger. Råvarer skal være fra FEMASgodkendt leverandør. Hjemmeblandere skal følge ‘Industry Code of Practice’ for fodring på landbrug.	Foder må kun købes fra QS-godkendte foderstofvirksomheder.	Foder må kun købes fra GMP+ godkendte foderstofvirksomheder.	Foder må kun købes fra GMP+ og FASFC-godkendte foderstofleverandører.	Offentlig kontrol.	Offentlig kontrol af svenske foderstofvirksomheder. Myndighedskontrolfrekvensen afhænger af risikogruppe og varierer mellem én inspektion hvert 10. år til 18 inspektioner årligt.
Kød og benmel	Ikke tilladt	Ikke tilladt	Ikke tilladt	Ikke tilladt	Ikke tilladt	Ikke tilladt	Ikke tilladt	Ikke tilladt
Blodprodukter	Tilladt	Ikke tilladt	Ikke tilladt	Tilladt	Tilladt	Tilladt	Tilladt	Tilladt
Animalsk fedt	Tilladt	Ikke tilladt	Ikke tilladt	Tilladt	Tilladt	Tilladt	Tilladt	Tilladt
Antibiotiske vækstfremmere	Ikke tilladt siden 2000.	Ikke tilladt siden 2000.	Ikke tilladt siden 2006.	Ikke tilladt siden 2004.	Ikke tilladt siden 2006.	Ikke tilladt siden 2006.	Ikke tilladt siden 2006.	Ikke tilladt siden 1986.
Bi-produkter fra catering, madaffald etc.	Madaffald er ikke tilladt.	Madaffald er ikke tilladt.	Madaffald er ikke tilladt.	Madaffald er ikke tilladt.	Madaffald er ikke tilladt.	Madaffald er ikke tilladt.	Madaffald er ikke tilladt.	Madaffald er ikke tilladt.
GMO/GVO	Brug af GMO-foder tilladt.	Brug af GMO-foder tilladt.	Brug af GMO-foder tilladt.	Brug af GMO-foder tilladt.	Brug af GMO-foder tilladt.	Brug af GMO-foder tilladt.	Brug af GMO-foder tilladt.	Brug af GMO-foder tilladt. Der findes områder, hvor foderet er GMO-frit.
Proteinkilder/sammensætning af foder	Fiskemel må ikke anvendes til slagtesvin større end 40 kg.	Fiskemel må ikke anvendes til slagtesvin større end 40 kg.	Ingen begrænsninger på brug af fiskemel.	Tilladt, men kun i besætninger udelukkende med svineproduktion.	Ingen begrænsninger på brug af fiskemel.	Fiskemel må ikke anvendes til slagtesvin større end 40 kg.	Ingen begrænsninger på brug af fiskemel.	Tilladt. Der er en grænseværdi for iblanding af fiskemel i slagtesvinefoder.

Parameter	Danmark - DANISH	Danmark - UK-produktion	England	Tyskland	Holland	Belgien	Polen	Sverige
Drægtige søer	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Stien må på intet sted være smallere end 3 m. Der skal være strøelse på det faste/drænede gulv. Ifølge en ny dansk lovgivning skal søer være løsgående fra fravænning til 7 dage før farring. Lovgivningen gælder fra 1. januar 2015 i nybyggerier og fra 1. januar 2035 i alle bygninger.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Stien må på intet sted være smallere end 3 m. Der skal være strøelse på det faste/drænede gulv. Ifølge en ny dansk lovgivning skal søer være løsgående fra fravænning til 7 dage før farring. Lovgivningen gælder fra 1. januar 2015 i nybyggerier og fra 1. januar 2035 i alle bygninger.	Løsgående fra fravænning til 7 dage før forventet faring. Mindst 2,8 m mellem stisider, ved 6 eller færre søer/sopolte dog mindst 2,4 m. Omkring 40 % af søerne er udendørs.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Mindst 2,8 m mellem stisider eller mindst 2,4 m mellem stisider ved grupper med mindre end 6 grise.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Mindst 2,8 m mellem stisider. Søer og gylte skal opstaldes i grupper fra 4 uger efter inseminering til 7 dage før forventet farring.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Mindst 2,8 m mellem stisider. Søer og gylte skal opstaldes i grupper fra 4 uger efter inseminering til 7 dage før forventet farring.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Mindst 2,8 m mellem stisider.	Søer og gylte skal være løsgående. Mindst 2,8 m mellem stisider.
Diegivende søer/farestier	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal endvidere, om nødvendigt, være en varmekilde. Den danske svinebranche har som målsætning, at 10 % af søerne skal være løsgående i farestien i 2020 og efter 2021 skal alle nybyggede farestalde være indrettet til løsdrift.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal endvidere, om nødvendigt, være en varmekilde. Den danske svinebranche har som målsætning, at 10 % af søerne skal være løsgående i farestien i 2020 og efter 2021 skal alle nybyggede farestalde være indrettet til løsdrift.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal endvidere, om nødvendigt, være en varmekilde.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde.	Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde.	Søer og gylte skal være løsgående i farestien. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde.
Fravænning af pattegrise	Efter 28 dage. Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde.	Efter 28 dage. Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde.	Efter 28 dage, ved batch produktion 21 dage.	Efter 28 dage. Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde.	Efter 28 dage. Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde.	Efter 28 dage. Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde.	Efter 28 dage. Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde.	Efter 28 dage.
Beskæftigelses- og rodemateriale	Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart rode- og beskæftigelsesmateriale. Beskæftigelses- og rodematerialer skal være af naturmaterialer og i kontakt med gulvet.	Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart rode- og beskæftigelsesmateriale. Beskæftigelses- og rodematerialer skal være af naturmaterialer og i kontakt med gulvet.	Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale. Kæder alene er ikke tilladt.	Alle svin skal have permanent adgang til manipulerbart materiale. Materialet skal være uskadeligt, og der skal være nok. Kæde med plastpåhæng tilladt.	Alle svin skal have permanent adgang til manipulerbart materiale. Materialet skal være uskadeligt, og der skal være nok. Kæde med plastpåhæng tilladt. En enkelt kæde er utilstrækkeligt.	Alle svin skal have permanent adgang til manipulerbart materiale som f.eks. halm, fodbolde, kæder etc. Brug af bildæk og behandlet hårdt træ er forbudt.	Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale. Materialet skal være uskadeligt, og der skal være nok.	Alle svin skal have daglig adgang til halm og strøelse.
Gulv til smågrise og slagtesvin	I stier til avls- og slagtesvin skal mindst 1/3 af gulvet være fast eller drænet gulv. I stier til smågrise skal mindst 1/2 af gulvet være fast eller drænet.	I stier til avls- og slagtesvin skal mindst 1/3 af gulvet være fast eller drænet gulv. I stier til smågrise skal mindst 1/2 af gulvet være fast eller drænet.	Fuldspaltegulve tilladt forudsat at spaltebredde og bredden af spalteåbninger overholdes.	Fuldspaltegulve tilladt.	Krav om 40 % fast gulv til smågrise og slagtesvin.	Fuldspaltegulve tilladt.	Fuldspaltegulve tilladt.	Fuldspaltegulve er forbudt. Mindst 2/3 af gulvet skal være fast gulv.
Overbrusning	Alle grise over 20 kg, inklusive søer, skal have overbrusning eller anden anordning, der kan køle dem.	Alle grise over 20 kg, inklusive søer, skal have overbrusning eller anden anordning, der kan køle dem.	Ingen krav	Ingen krav	Ingen krav	Ingen krav	Ingen krav	Krav om overbrusning i slagtesvinestalde.
Sygestier	Krav om sygestier. Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Det samlede antal sygestier anbefales at udgøre mindst 2-5 % af det samlede antal indendørs stipladser til søer. Mindst 2/3 af det samlede minimumsareal skal være et blødt underlag. Der skal være en varmekilde i form af varmelampe, strøelse eller gulvvarme, og der skal være mulighed for afkøling.	Krav om sygestier. Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Det samlede antal sygestier anbefales at udgøre mindst 2-5 % af det samlede antal indendørs stipladser til søer. Mindst 2/3 af det samlede minimumsareal skal være et blødt underlag. Der skal være en varmekilde i form af varmelampe, strøelse eller gulvvarme, og der skal være mulighed for afkøling.	Krav om sygestier. Krav om isolering af dyr med infektionssygdomme.	Krav om sygestier. Syge eller tilskadekommende dyr skal isoleres i en sti med tør eller bekvem strøelse.	Krav om sygestier. Sygestierne skal være godt ventilerede og skal være varme og tørre.	Krav om sygestier, men ingen specifikke regler.	Krav om sygestier, men ingen specifikke regler.	Krav om sygestier. Sygestierne skal være temperaturregulerede.
Kastrering	Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse.	Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse.	Følger EU-lovgivningen Kastration er ikke tilladt efter Red Tractor standarden. Ifølge UK-lovgivningen er kastration dog tilladt op til syvende levedøgn.	Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse.	Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse.	Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse.	Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Senere kastration skal udføres under bedøvelse.	Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Fra 2016 er det forbudt at kastrere uden anvendelse af lokalbedøvelse.
Halekupering	Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt mellem dag 2 og 4 efter fødslen, og maksimalt halvdelen af halen må bortkuperes.	Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt mellem dag 2 og 4 efter fødslen, og maksimalt halvdelen af halen må bortkuperes.	Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt 3 dage efter fødslen.	Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt 4 dage efter fødslen.	Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt de første 3 dage efter fødslen.	Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt de første 7 dage efter fødslen.	Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt de første 7 dage efter fødslen.	Ikke tilladt
Reduktion af tænder	Tandklipning er ikke tilladt. Tandslibning er tilladt, men ikke på rutinemæssig basis. Tandslibning skal ske inden for de første tre dage efter fødsel.	Tandklipning er ikke tilladt. Tandslibning er tilladt, men ikke på rutinemæssig basis. Tandslibning skal ske inden for de første tre dage efter fødsel.	Tandslibning og - klipning er tilladt inden for de første 72 timer efter fødsel, men ikke på rutinemæssig basis.	Tandslibning er tilladt inden for de første syv dage efter fødsel, men ikke på rutinemæssig basis.	Tandslibning er tilladt inden for de første 72 timer efter fødsel, men ikke på rutinemæssig basis.	Tandslibning er tilladt inden for de første syv dage efter fødsel, men ikke på rutinemæssig basis.	Tandklipning er tilladt inden for de første 7 dage efter fødsel.	Tandklipning er ikke tilladt. Tandslibning er tilladt, men ikke på rutinemæssig basis. Tandslibning skal ske inden for de første syv dage efter fødsel.

Parameter	Danmark - DANISH	Danmark - UK-produktion	England	Tyskland	Holland	Belgien	Polen	Sverige
Tilførsel af nitrat (N)	140 kg N/ha	140 kg N/ha	170 kg N/ha	170 kg N/ha	170 kg N/ha	170 kg N/ha	170 kg N/ha	170 kg N/ha, dog maksimalt 22 kg P/ha som gennemsnit over 5 år
Opbevaring af gylle	Nødvendig opbevaringskapacitet, dog mindst 6 måneders produktion. For svin svarer det typisk til mindst 9 måneders opbavaring. Gylletanken skal være overdækket eller have flydelag.	Nødvendig opbevaringskapacitet, dog mindst 6 måneders produktion. For svin svarer det typisk til mindst 9 måneders opbavaring. Gylletanken skal være overdækket eller have flydelag.	Opbevaringskapacitet til 6 måneders produktion.	Opbevaringskapacitet til 6-9 måneders produktion, afhængig af region.	Opbevaringskapacitet til mindst 7 måneders produktion. Gylletanken skal være overdækket, men ingen krav til materiale.	Opbevaringskapacitet til mindst 7 måneders produktion. Gylletanken skal være overdækket, men ingen krav til materiale.	Opbevaringskapacitet til min 4-6 måneders produktion. Gylletanken skal være overdækket, men ingen krav til materiale.	Opbevaringskapacitet til min. 6-10 måneders produktion. Gylletanken skal være overdækket.
Foderudnyttelse: Omfatter foder til smågrise og slagtesvin, Kg foder/kg tilvækst (Interpig 2014 samt egne beregninger)	2,48	2,48	2,38	2,61	2,44	2,71	-	2,69
Gylleudbringning/udnyttelse af næringsstoffer	Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. februar til høst og fra høst til 1. oktober for vinterafgrøder. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 75 %.	Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. februar til høst og fra høst til 1. oktober for vinterafgrøder. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 75 %.	Gylle må udbringes mere eller mindre hele året, undtagen fra 1. august til 1. november. England har handlingsprogram med krav om udnyttelse af husdyrgødning for svinegylle: 35 % fra 2012.	Krav til udbringningstidspunkt kendes ikke, og der findes ingen specifikke krav i EU-lovgivningen. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 60 %.	Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. februar til 15. september. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 60-80 % afhængig af jordtype.	Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. januar til 1. september. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 60-80 % afhængig af jordtype.	Udbringning af gylle/husdyrgødning må finde sted fra d. 1. marts til d. 30. november. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 60 %.	Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. marts til 1. november. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 29-95 % afhængig af afgrødetype og tidspunkt for udbringning.

Parameter	Danmark - DANISH	Danmark - UK-produktion	England	Tyskland	Holland	Belgien	Polen	Sverige
Kontrol	Myndighedskontrol samt kontrol via slagteriernes egenkontrol og Global Red Meat Standard. Vognmænd skal følge lovkrav samt branchekrav i ’Håndbog for svinetransport’.	Myndighedskontrol samt kontrol via slagteriernes egenkontrol og Global Red Meat Standard. Vognmænd skal følge lovkrav samt branchekrav i ’Håndbog for svinetransport’.	Vognmænd skal være certificeret efter ABP Livestock Transport Standard.	Vognmænd skal være certificeret efter QS-transportstandard.	Vognmænd skal være certificerede efter IKB-transportstandard.	Vognmænd skal være certificeret efter Certus-/ CodianPlus-transportstandard.	Myndighedskontrol.	Myndighedskontrol.
Krav til indretning af lastbil	Slagterierne har specificeret og skærpet kravene til indretning af lastbiler. Alle biler er f.eks. indrettet med mekanisk ventilation, GPS, drikkevandsanlæg og vandforstøvningsanlæg på alle transporter. Kravene kontrolleres ved ankomst til slagteriet.	Slagterierne har specificeret og skærpet kravene til indretning af lastbiler. Alle biler er f.eks. indrettet med mekanisk ventilation, GPS, drikkevandsanlæg og vandforstøvningsanlæg på alle transporter. Kravene kontrolleres ved ankomst til slagteriet.	RTA Dyretransport Program. Regler baseret på EU lovgivning.	Ingen specifikke krav udover EU-lovgivning.	Enkelte krav udover EU-lovgivning, f.eks. GPS på alle transporter.	Ingen specifikke krav udover EU-lovgivning.	Ingen specifikke krav udover EU-lovgivning.	Mekanisk temperaturregulering ved høje udendørstemperaturer.
Gruppehåndtering af slagtesvin under transport	Grisene transporteres i mindre grupper (15-20) og så vidt muligt stivis.	Grisene transporteres i mindre grupper (15-20) og så vidt muligt stivis.	RTA Dyretransport Program. Arealkrav ifølge EU lovgivningen. BMPA-standards kræver transport i grupper som på gården.	Grisene blandes. Der er maksimumgruppestørrelser for transport af smågrise (op til 120 for 10 kg grise og maks. 35 op til 30 kg).	Transport i peer-grupper. Ingen blanding.	Det anbefales, at grisene transporteres stivis.	Grisene blandes.	Grisene blandes.
Uddannelse af vognmænd/chauffører (Kompetencebevis)	Krav om deltagelse i et branchekursus har eksisteret siden starten af 1990’erne. Kurset blev erstattet af en formel uddannelse ved ikraftræden 1. januar 2007 af forordning 1/2005.	Krav om deltagelse i et branchekursus har eksisteret siden starten af 1990’erne. Kurset blev erstattet af en formel uddannelse ved ikraftræden 1. januar 2007 af forordning 1/2005.	RTA Dyretransport Program. Krav om uddannelse via EU lovgivning	Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning.	Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning.	Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning.	Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning.	Krav om uddannelse siden 2005.
Dødelighed under transport	0,007 % i 2014 (gælder for slagtesvin)	0,007 % i 2014 (gælder for slagtesvin)	Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske.	Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske.	Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske.	Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske.	Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske.	0,03 % i 2013-2015 (gælder for slagtesvin og søer)

Parameter	Danmark - DANISH	Danmark - UK-produktion	England	Tyskland	Holland	Belgien	Polen	Sverige
Salmonellaovervågning	Obligatorisk national handlingsplan siden 1993. Kontrollen omfatter bl.a. foder, avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Deklaration af avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Derudover særtransport og -slagtning af niveau 3-grise og ferskkødsovervågning.	Obligatorisk national handlingsplan siden 1993. Kontrollen omfatter bl.a. foder, avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Deklaration af avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Derudover særtransport og -slagtning af niveau 3-grise og ferskkødsovervågning.	Salmonellaovervågning skal være del af besætningers veterinære sundhedskontrolprogram.	Overvågning via QS-systemet. Omfatter overvågning af foder, slagtesvinebesætninger og ferskkødsovervågning.	Overvågning via IKB-systemet. Omfatter overvågning af slagtesvinebesætninger og ferskkødsovervågning.	Obligatorisk national handlingsplan indtil april 2015 (via lovgivning). Handlingsplanen er dog stadig obligatorisk for Certus certificerede besætninger. Omfatter overvågning af slagtesvinebesætninger og ferskkødsovervågning.	Både EU-godkendte og ikke EU-godkendte slagterier skal have overvågning af forekomst i det ferske kød.	Obligatorisk national handlingsplan. Omfatter overvågning af foder, avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Sverige har 0-tolerance mod Salmonella.
Forekomst af salmonella (fersk svinekød)	Ifølge EFSA (2008) er forekomsten 3,3 % (inden kølning). I Danmark udtages salmonellaprøver efter kølning, hvilket giver et mere retvisende billede af den reelle forekomst af Salmonella i det ferske kød til forbrugeren. I 2014 var forekomsten 0,98 %.	Ifølge EFSA (2008) er forekomsten 3,3 % (inden kølning). I Danmark udtages salmonellaprøver efter kølning, hvilket giver et mere retvisende billede af den reelle forekomst af Salmonella i det ferske kød til forbrugeren. I 2014 var forekomsten 0,98 %.	Ifølge EFSA-rapport (2008) var der (før køling) salmonella på 13,5 % af slagtekroppene. Slagterierne undersøger fortsat for salmonella, men nyere data er ikke tilgængelige.	Resultater ikke tilgængelige. Tyskland deltog ikke i EFSA's baselineundersøgelse fra 2008.	Resultater ikke tilgængelige. Holland deltog ikke i EFSA's baselineundersøgelse fra 2008.	Resultater ikke tilgængelige. Ifølge EFSA var forekomsten i 2008 18,8 % (før kølning).	Resultater ikke tilgængelige. Men ifølge EFSA var forekomsten i 2008 1,3 % (før kølning).	0-tolerance og dermed ingen forekomst af Salmonella i fersk kød. Ifølge EFSA var forekomsten i 2008 0 %.
Reststofovervågning	Nationalt overvågningsprogram med omkring 10.000 myndighedsprøver pr. år. (Ifølge EU-regler skal man teste 0,05 % af antal slagtede dyr pr. år, hvilket svarer til 9.500 stikprøver i DK 2013). Heril kommer ca. 14.000 egenkontrolprøver (2013-tal) for antibiotikarester.	Nationalt overvågningsprogram med omkring 10.000 myndighedsprøver pr. år. (Ifølge EU-regler skal man teste 0,05 % af antal slagtede dyr pr. år, hvilket svarer til 9.500 stikprøver i DK 2013). Heril kommer ca. 14.000 egenkontrolprøver (2013-tal) for antibiotikarester.	Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler.	Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler.	Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler.	Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler.	Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler.	Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler.
Forekomst af reststoffer - antal positive prøver (National Residue Monitoring Plans, Commission Staff Working Paper, 2010)	Fødevarstyrelsen (2013) Væksthormoner (A3): 0 Tungmetaller (B3c): 0 Antibiotika (B1): 2 Forbudte stoffer (A6): 0 Pesticider (B3a): 0	Fødevarstyrelsen (2013) Væksthormoner (A3): 0 Tungmetaller (B3c): 0 Antibiotika (B1): 2 Forbudte stoffer (A6): 0 Pesticider (B3a): 0	Væksthormoner (A3): 0 Tungmetaller (B3c): 0 Antibiotika (B1): 4 Forbudte stoffer (A6): 0 Pesticider (B3a): 0	Væksthormoner (A3): 0 Tungmetaller (B3c): 282 Antibiotika (B1): 5 Forbudte stoffer (A6): 2 Pesticider (B3a): 0	Væksthormoner (A3): 9 Tungmetaller (B3c): 0 Antibiotika (B1): 29 Forbudte stoffer (A6): 0 Pesticider (B3a): 0		Væksthormoner (A3): 4 Tungmetaller (B3c): 4 Antibiotika (B1): 5 Forbudte stoffer (A6): 2 Pesticider (B3a): 0	Væksthormoner (A3): 0 Tungmetaller (B3c): 0 Antibiotika (B1): 0 Forbudte stoffer (A6): 1 Pesticider (B3a): 0

Parameter	Danmark - DANISH	Danmark - UK-produktion	England	Tyskland	Holland	Belgien	Polen	Sverige
Opstaldning	Gruppevis håndtering, hvilket betyder, at grisene så vidt muligt ikke blandes. Alle grise opstaldes i mindre grupper (10-15 dyr).	Gruppevis håndtering, hvilket betyder, at grisene så vidt muligt ikke blandes. Alle grise opstaldes i mindre grupper (10-15 dyr).	RTA Meat Processing Program (British Quality Assured Pork - BQAP) og opstaldning i grupper som på gården. Nogle slagterier har gruppevis håndtering. BMPA-standards kræver CCTV-overvågning af staldene.	Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes.	Opstaldning i peer-grupper. Ingen blanding.	Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes.	Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes.	Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes.
Uddannelse af staldpersonale	Krav om uddannelse af staldpersonale i dyrevelfærd/håndtering af dyr.	Krav om uddannelse af staldpersonale i dyrevelfærd/håndtering af dyr.	RTA Meat Processing Program (British Quality Assured Pork - BQAP). Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig via EU-lovgivning fra 2013.	Uddannelse i overensstemmelse med bestemmelserne i loven the Infection Protection Act, og denne uddannelse skal dokumenteres. Sådanne kurser skal iscenesættes mindst en gang om året i QS-ordningen.	Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig via EU-lovgivning.	Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig via EU-lovgivning.	Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig via EU-lovgivning.	Krav om uddannelse af staldpersonale i dyrevelfærd/håndtering af dyr.