Mejeriprisen: Mejeri og madkultur hænger sammen

MEJERIPRISEN ER TILBAGE IGEN I 2024

 
Efter en timeout i 2023 er Mejeriprisen tilbage igen i 2024. Håndværket, den faglige stolthed og viden er fortsat i højsædet, men prisen gentænkes. 

Med Mejeriprisen hylder Landbrug & Fødevarer de mejeriafdelinger i dagligvarehandlen, der gør det ekstra godt og inspirerer til den gode madoplevelse og som mestrer at sætte producenter og produkt i fokus.

Mejeriprisen nytænkes, men vil fortsat have to kategorier, men juryen har endnu ikke lagt sig fast på hvilke kategorier det bliver i 2024. 

I 2022 var vinderne af Mejeriprisen:

  • Super- og hypermarkeder: Ostemester Kenneth Østergreen, MENY Fabrikvej, Viborg
  • Private Ostehandlere: Klingenberg Ost & Delikatesser, Odense.

Følg med i vores nyhedsbrev - GodeRåvarer, og hold dig opdateret når der bliver åbnet op for indstillingerne.

 

MEJERIPRISEN 2023

2023 var et turbulent år. I Landbrug & Fødevarer oplever vi, at mange af vores medlemmer er usikre på fremtiden og løbende må tilpasse produktion og ressourceanvendelse. Samtidig er der også store omstruktureringer i dagligvarehandlen. Flere er på vej ud af markedet og andre skifter til nye koncepter.

Landbrug & Fødevarer tog derfor en timeout fra tre af vores fødevarepriser i 2023. Det drejede sig om Mejeriprisen, Frugt- og grøntprisen og Slagterprisen.

Vi er heldigvis stærk tilbage i år 2024 med nye koncepter, som bidrager til at skabe synlighed, anerkendelse af fagligheden og det innovative.

MEJERIPRISEN 2022

Vindere af Mejeriprisen 2022 er blevet kåret. Der var hård konkurrence blandt ostehandlerne, hvor det i sidste ende blev Klingenberg Ost i Odense, der løb med titlen. MENY på Fabrikvej i Viborg fik overrakt en ærespris for sit seriøse arbejde med mejerikategorien gennem lang tid, der har resulteret i en unik mejeriafdeling.

Merværdi med magisk mejeriafdeling
MENY i Viborg har haft stor succes med at satse på mejeriafdelingen – som har grene ud i hvert hjørne af butikken. Derfor gik Mejeriprisens ærespris til MENY, da de er unikke i deres tilgang til at inspirere til mersalg gennem sameksponering med andre produkter, både i den gigantiske mejeriafdeling, men også i andre af butikkens afdelinger. Vinderen af prisen for ostehandlere, Klingenberg Ost fra Odense formår også at udfolde mejerikategoriens mange muligheder med sit enorme sortiment af både lokale delikatesser og eksotiske oste.

Årets Mejeripriser går for første gang til en privat ostehandler efter flere år, hvor vi har fokuseret på disountbutikkerne. De private ostehandlere har en særlig rolle med muligheden for at yde den helt personlige kundebetjening. Kunderne guides, udfordres og vejledes med smagsprøver og viden. Vinderen i år udmærker sig ved et særligt stort udvalg og ved at give en fantastisk og helt personlig kundeoplevelse i et ellers tæt felt af fantastiske ostebutikker fra hele landet, siger chef for Marked & Ernæring i Landbrug & Fødevarer, Mette Jasper Gammicchia.

I supermarkedskategorien har vi valgt at præmiere et supermarked, hvor mejeriafdelingen skiller sig ud og sætter nye standarder for, hvordan en mejerafdeling kan drives. Kunderne udfordres til krydssalg og mersalg på alle tænkelige måder i butikken og mejeriprodukterne appellerer til nye brugsanvendelser og måltidssammenhænge", siger Mette Jasper Gammicchia.

Juryen havde især øje på sortimentets størrelse og kvalitet, samt hvordan butikkens iscenesættelse af ostene skiller sig ud. Og selvfølgelig den gode kundeoplevelse.

Ærespris og fynsk ostestolthed
Mejeriprisen var i 2022 opdelt i en ærespris i kategorien for Super- og hypermarkeder og en kategori for de klassiske Ostehandlere. Prisens formål er at hylde de butikker, der giver kunderne ny inspiration i mejeriets verden og deler ud af de gode smagsoplevelser med ost.

De to vindere iscenesætter ost på så overbevisende vis, at juryen blev blæst omkuld af deres passion og honorerede det med en Mejeripris. Det var to stolte vindere fra MENY på Fabrikvej i Viborg og Klingenberg i Odense, der modtog de velfortjente Mejeripriser foran en sal fyldt med folk fra fødevarebranchen til Fødevaredagen 2022 på Hindsgavl Slot:

 

Vinder af Mejeriprisen 2022 i kategorien ’Ostehandlere’
Klingenberg Ost & Delikatesser, Odense. Marie Clemmensen og kolleger modtog på vegne af ostehandler Kaj Jørgensen diplomet.

 

Vinder af Mejeriprisen i kategorien ’Super- og hypermarkeder’
Ostemester Kenneth Østergreen, MENY Fabrikvej, Viborg

”Det er mega fedt, det her. Det er en kæmpe cadeau til det arbejde, man gør hver dag for at skabe oplevelser for sine kunder. Det er det, jeg går på arbejde for hver eneste dag”, siger Kenneth Østergreen fra MENY Viborg, der vinder i kategorien ”Supermarked/hypermarked”.

”Det er lækkert at blive anerkendt for det stykke arbejde, vi laver til dagligt. Det giver vores team styrke, og det skaber glade kunder. Det er super flot at komme i liga med de bedste og så endda løbe med prisen. Det kan man kun glæde sig over. Den statuette kommer op på disken i butikken. Så glæder vi os bare til at udnytte samarbejdet med Steensgaard Herregaard , som vi er overtaget af – flere fynske specialiteter er på vej”, siger teamet fra Klingenberg Ost i Odense, der vinder i kategorien ”Private ostehandlere”.
 


NOMINEREDE
De nominerede i kategorien Private Ostehandlere er:

Manfred Dieter Schedler, ostehandler, JAMA Ost, Risskov
Allan Caseus, ostehandler, Caseus Ost og Delikatesser, Roskilde
Kaj Jørgensen, ostehandler, Klingenberg Ost, Odense

Den nominerede i kategorien Supermarked/hypermarked
Kenneth Østergreen, ostemester, MENY Viborg
I kategorien ”Supermarkeder/hypermarked” har L&F valgt at nominere én kandidat, som indstilles for sit helt særlige arbejde med ostekategorien.

De nominerede forstår alle at sætte ost på dagsordenen i butikken og tilbyder et bredt udvalg af oste fra ind- og udland, inspirerer til mersalg og udfordrer kundernes smagsløg med spændende tilbehør, der fremhæver ostenes smag. De formår at guide, udfordre og inspirere kunden til den bedste spiseoplevelse med ost.

”Ostene er vigtige, fordi de bidrager til en god smagfuld start på dagen, giver velsmag og fylde til retten, fungerer som centralt element på tapasbrættet eller udgør la grande finale som dessert. Både de små og store mejerier udvikler konstant nye spændende oste, hvor især der er sket meget inden for udvalget af hårde oste og tilbehør, der fremhæver smag og tekstur. Derfor kræver det viden om produkterne og producenterne for at kunne hjælpe kunden til det bedste køb og madoplevelse, og denne evne fortjener hyldest,” siger Mette Gammicchia.

 

MEJERIPRISEN 2022

Mejeri og madkultur hænger sammen. Ost er ikke bare ost. Derfor hylder Landbrug & Fødevarer hvert år supermarkeder og i 2022 som noget nyt, private ostehandlere, der gør det ekstra godt, og som trods coronanedlukning har formået at holde et højt niveau i forsøget på at inspirere kunderne til den bedste madoplevelse, og som samtidig formår at sætte både producenterne og produktet i fokus.

”Kunderne efterspørger lokale varer, men vil ikke gå på kompromis med de kulinariske oplevelser. Det kræver særlige ildsjæle, viden og kunnen for at guide kunderne til det helt rigtige valg og samtidig en helt speciel indkøbsoplevelse. Samtidig sker der en enorm udvikling i udbuddet af oste på det danske marked og juryen har derfor i år valgt at sætte et særligt fokus på de dygtige ostehandlere, og vi har derfor etableret en kategori for de private ostehandlere i årets udgave af Mejeriprisen 2022,” siger afdelingsleder og jurymedlem Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer.

 

Mejeriprisen finansieres af Mælkeafgiftsfonden

 

Guide promovering

Guidelines for promovering i forbindelse med nominering/vundne fagpriser 

Vi glæder os over, at der bliver skabt opmærksomhed om priserne – og vi opfordrer jer til at udnytte de muligheder, nomineringen/prisen giver jer. Det er dog vigtigt for os at pointere, at nomineringen/prisen kun er gældende for den nominerede /evt. vindende butik – ikke for hele kæden. For at sikre prisernes troværdighed samt at ingen kommer i klemme i forhold til vildledende markedsføring, kommer her guidelines for promovering i forbindelse med nominering/vundne fagpriser:

  • I må promovere netop den butik, der er nomineret / evt. har vundet.
  • I landsdækkende eller regionale tilbudsaviser oa. reklamer skal det fremgå sammen med logoet for prisen, at det er netop den helt bestemte butik, der er nomineret og evt. har vundet prisen.

Kontakt os endelig i tilfælde af spørgsmål.

Held og lykke!

Kriterier, supermarked/hypermarked, Mejeriprisen 2022

Download kriterierne for Mejeriprisen 2022 - supermarked/hypermarked

Kriterierne gælder for mejeriafdelinger i kategorien ”Supermarked/hypermarked”.

Her kan du se, hvilke punkter der kan spille en rolle i den endelige bedømmelse:

Friskhed – vægter 25 % af den samlede vurdering

  • Kunderne tilbydes friske varer – datostyring
  • Butikken tilbyder kunderne sæson-aktuelle produkter (standard fremgangsmåder ift. de 4 årstider)
  • Afdelingen er veltrimmet (fuldt space) og har en høj varetilgængelighed

Sortiment og iscenesættelse – vægter 25 % af den samlede vurdering

  • Afdelingen har et sortiment med dybde og bredde, som inspirerer kunden
  • Afdelingen viser nyskabende ideer
  • Afdelingen synliggør både mennesket bag varerne (fx mejeristen/brandet) og mennesket foran varerne (medarbejderne i butikken – hvad gør den enkelte for at fremme kategorien). Begge bidrager til kundeoplevelsen og skaber værdi

Kunden i centrum – vægter 25 % af den samlede vurdering

  • Afdelingen har skabt et rum, der spiller på kategoriens sanselighed (look and feel)
  • Afdelingen har fokus på at hjælpe med kundens planlagte køb (ease to shop) og samtidig friste til mersalg, opslag og evt. krydssalg
  • Kunden møder kategorien flere steder på sin rejse gennem butikken

Differentiering og vækst – vægter 25 % af den samlede vurdering

  • Afdelingen adskiller sig fra konkurrenterne i kategorien i sit arbejde på gulvet
  • Afdelingen gør en indsats for at være en del af lokalsamfundet (evt. fokus på lokale varer, lokale ansatte, kundefokus)
  • Der kan dokumenteres vækst i afdelingen (fortæl hvor I er vækstet og hvordan

Send video

  • Send en kort video med en hilsen fra kandidaten og en kort rundtur i den afdeling, der er indstillet (fri form og ingen krav til professionel klipning).
    Send den på mail til Anne Lund på alu@lf.dk (brug evt. wetransfer.com til tunge filer) – i emnefelt skrives: Video, Mejeriprisen, butiksnavn

Juryen kigger bredt på udtryk og salg i den enkelte afdeling – og forholder sig til en række punkter, som hver især vægter i den samlede vurdering. Juryen er opmærksom på, at vilkårene og mulighederne ikke er identiske i kategorien ”Supermarked/hypermarked”. Ligeledes er juryen opmærksom på forskelle i kundegrundlaget. Det tager juryen naturligvis højde for i sin vurdering.
Juryen vurderer indstillingerne i forhold til indstillingskriterierne samt ser den korte video af kandidat og butik, som sendes separat på mail til Landbrug & Fødevarer. (Se under kriteriepunkterne).
Herefter finder juryen de nominerede i begge kategorier.

De nominerede får uanmeldte besøg af juryen og et uanmeldt besøg af en mystery-shopper.

Juryen forventer, at den/de butiksansatte, der repræsenterer en indstillet mejeriafdeling, er gennemgående i hele prisforløbet. Fra indstillingsdagen til en eventuel nominering og frem til og med Fødevaredagen. Det er en forudsætning for at kunne vinde prisen.

Når man indstilles til prisen, skal man have haft en glad smiley fra FVST min. 6 mdr. før indstillingsdatoen. Man skal ligeledes have en glad smiley i hele nomineringsperioden (frem til Fødevaredagen) – ellers ekskluderes man fra nomineringsfeltet. Vinder man og får man herefter 1 år frem en sur smiley, så skal al markedsføring stoppe. Titlen som vinder beholder kandidaten.

Kriterier, private ostehandlere, Mejeriprisen 2022

Download kriterierne for Mejeriprisen 2022 - private ostehandlere

Kriterierne gælder for ”Private Ostehandlere”.

Her kan du se, hvilke punkter der kan spille en rolle i den endelige bedømmelse:

Friskhed – vægter 15 % af den samlede vurdering

  • Kunderne tilbydes friske varer – dato styring
  • Butikken tilbyder kunderne sæson-aktuelle produkter (standard fremgangsmåder ift. de 4 årstider/højtider)
  • Butikken er veltrimmet (fuldt space) og har en høj varetilgængelighed

Sortiment og iscenesættelse – vægter 35 % af den samlede vurdering

  • Butikken har et sortiment med dybde og bredde, som inspirerer kunden
  • Butikken viser nyskabende ideer i form af tilbehør og anvendelse
  • Butikken synliggør både mennesket bag ostene (fx mejeristen/brandet) og mennesket foran varerne (medarbejderne i butikken – hvad gør den enkelte for at fremme kategorien). Begge bidrager til kundeoplevelsen og skaber værdi

Kunden i centrum – vægter 35 % af den samlede vurdering

  • Butikken har skabt et rum, der spiller på kategoriens sanselighed (look and taste)
  • Butikken har fokus på at hjælpe med kundens planlagte køb (ease to shop) og samtidig friste til mersalg, opslag og evt. krydssalg
  • Kunden møder en veloplagt vejledning og fortælling om oste, mejerier og smag

Differentiering og vækst – vægter 15 % af den samlede vurdering

  • Butikken adskiller sig fra konkurrenterne i kategorien i sit arbejde med præsentation og inspiration
  • Butikken gør en indsats for at være en del af lokalsamfundet (evt. fokus på lokale varer, lokale ansatte, kundefokus)
  • Der kan dokumenteres vækst i butikken (fortæl hvor I er vækstet og hvordan)

Send video

  • Send en kort video med en hilsen fra kandidaten og en kort rundtur i butikken, der er indstillet (fri form og ingen krav til professionel klipning) eller en skriftlig begrundelse.
    Send den på mail til Anne Lund på alu@lf.dk (brug evt. wetransfer.com til tunge filer) – i emnefelt skrives: Video, Mejeriprisen, butiksnavn

Juryen kigger bredt på udtryk og salg i den enkelte butik – og forholder sig til en række punkter, som hver især vægter i den samlede vurdering’. Ligeledes er juryen opmærksom på forskelle i kundegrundlaget. Det tager juryen naturligvis højde for i sin vurdering.
Juryen vurderer indstillingerne i forhold til indstillingskriterierne samt ser den korte video af kandidat og butik, som sendes separat på mail til Landbrug & Fødevarer. (Se under kriteriepunkterne).
Herefter finder juryen de nominerede i kategorien.

De nominerede får uanmeldte besøg af juryen og et uanmeldt besøg af en mystery-shopper.

Juryen forventer, at den/de butiksansatte, der repræsenterer en indstillet ostebutik, er gennemgående i hele prisforløbet. Fra indstillingsdagen til en eventuel nominering og frem til og med Fødevaredagen. Det er en forudsætning for at kunne vinde prisen.

Når man indstilles til prisen, skal man have haft en glad smiley fra FVST min. 6 mdr. før indstillingsdatoen. Man skal ligeledes have en glad smiley i hele nomineringsperioden (frem til Fødevaredagen) – ellers ekskluderes man fra nomineringsfeltet. Vinder man og får man herefter 1 år frem en sur smiley, så skal al markedsføring stoppe. Titlen som vinder beholder kandidaten.


Jury, Mejeriprisen 2022

Stefan Andersen, Category Manager Dairy, Egg, Cheese, Dagrofa
Jacob Skovgaard Jørvad, Customer/marketing Director, Arla Danmark
Dorthe Vester, Key Account Manager, Thise Mejeri
Lean Rud Sonne Pedersen, Key Account Manager, Them Andelsmejeri
Ingmar Wietz, salgskonsulent, Naturmælk & Øllingegaard
Katarina Engberg, Category Manager, Cheese, Salling Group
Torben Lund, kategorichef, Rema1000
Jonas Meilgaard, Category Manager Dairy, Aldi

Mette Gammicchia, Chef for Marked & Ernæring, Landbrug & Fødevarer

 

Trofæ

Trofæ til vinderne af Fødevarepriserne 2022

Biografi - billedhugger Erik Heide
Erik Heide er født 1934 i Øster Jølby på Mors. Han er uddannet på Kunstakademiets malerskole (prof. Kræsten Iversen) fra 1951-54, og på den grafiske skole (prof. Holger J. Jensen) i 1957. Siden 1958 har han dog udelukkende arbejder som billedhugger.

En vigtig del af Erik Heides værk består af udsmykninger i kirker. Blandt andet en række nye kirker landet over, hvor han har stået for en total udsmykning af kirkerummet med alterbord, prædikestol, døbefont, krucifiks osv. Han arbejder fortrinsvis i grove materialer som træ, granit og støbejern, og med en dyb forståelse og respekt for de kristne grundsymboler, som han omsætter til et enkelt og kraftfuldt moderne formsprog.

Ud over kirkekunsten har Erik Heide skabt en lang række skulpturer og relieffer af mere verdslig karakter, også her med grove materialer og forenklede former, ofte dyreformer som fuglen, fisken, hunden – eller mennesket. Hans værker findes på pladser og torve i mange byer landet over.

Ved siden af sin kunst har Erik Heide blandt andet bistået Vejdirektoratet med den æstetiske udformning af forskellige større vejanlæg.

Erik Heide har modtaget en række stipendier og udmærkelser, ligesom han har varetaget mange betydningsfulde stillinger og hverv indenfor kunstlivet. Han har været repræsenteret på utallige udstillinger, og hans værker er repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Kobberstiksamlingen og forskellige museer i provinsen. De vigtigste oplysninger om hans virke på de forskellige områder kan findes i Weilbach. Dansk kunstnerleksikon og Kraks blå bog.

Fra 1994 har Erik Heide været medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen. Herudover er han fast udstiller på Vraa-udstillingen og på Veksølund. På Veksølund kan man endvidere i en permanent museumsudstilling, åbnet 2003, se en del modeller til nogle af de senere store værker.

Skrevet af Jørgen Nielsen

Tidligere vindere

 

Vinderne af Mejeriprisen 2021 kom fra Odense

Rema1000, Marienlund i Odense og BILKA i Odense, var vindere af dette års Mejeripris,som netop er uddelt på Fødevaredagen i Middelfart.

Flere supermarkeder har stor succes med at satse på mejeriafdelinger – og det behøver ikke kun at begrænse sig til et hjørne af butikken. Det kan brede sig rundt i hele butikken og inspirere til mersalg gennem sameksponering. Mejerikategorien er en kategori med mange muligheder, og vinderne af Mejeriprisen formår at udfolde disse muligheder.

- Årets Mejeripriser går til to butikker, som formår at arbejde målrettet medmejerikategorien, så der skabes synergi mellem mejeri og andre afdelinger i butikkerne.

Mejeriafdelingerne fremstår veltrimmede og med et meget stort udvalg af friske mejerivarer. Der er fokus på at skræddersy udvalget til de lokale behov og samtidig have friske og sæsonaktuelle varer på hylderne. Det er vigtigt at tænke ud af boksen og skabe nye oplevelser for kunderne, f.eks. igennem tapasanretninger og nemme løsninger, der inspirerer til krydssalg”, siger chef for Marked & Ernæring i Landbrug & Fødevarer, Mette Jasper Gammicchia.

Juryen har i år lagt særlig vægt på friskhed, sortiment og iscenesættelse, kunden i centrum ,og hvordan butikken skiller sig ud fra mængden.

Stolte vinderbutikker
Mejeriprisen er opdelt i en Discount kategori og en Super- og hypermarkeder kategori. Prisen hylder de butikker, der formår at inspirere kunderne til nye oplevelser med mælkeprodukter. Alle de nominerede til Mejeriprisen, har gjort en stor dyd ud af, hvordan præsentationen af mejeriprodukterne skal være, så kunderne får den bedste oplevelse.
Det gælder også de to vindere, som formåede at overbevise juryen om, at de går den ekstramil for at skabe en indbydende mejeriafdeling. Det var ligeledes to stolte vindere fra REMA1000, Marienlund, Odense og Bilka, Odense, der kunne modtage priserne foran en sal fyldt med folk fra fødevarebranchen på Hindsgavl Slot.

Vinder af Mejeriprisen 2021, Discount

- Vi er meget stolte. Det var en stor overraskelse og helt fantastisk at vinde mejeriprisen - det er kæmpe stort, siger mejeriansvarlig, Roksana Huber fra Rema1000.

Vinder af Mejeriprisen 2021,Supermarked/hypermarked

- Vi er super glade for det. Det er et kæmpe skulderklap til vores team. Det er så fed en oplevelse, siger mejeriansvarlig, Allan Granly fra Bilka.

 

NOMINEREDE 

De nominerede i kategorien Discount var:

  • Mejeriansvarlig, souschef Roksana Huber, REMA 1000, Odense
  • Mejeriansvarlig, souschef, Rebecca Marie Nyberg, ALDI Helsingør

De nominerede i kategorien Supermarked/hypermarked var:

  • Mejeriansvarlig Allan Granly, BILKA Odense
  • Mejeriansvarlig Morten Tramm / salgsleder Patrick Garfort, MENY Nærum
  • Mejeriansvarlig, butikschef Patrick Rothgarn Drost, Magasin Mad & Vin/Klingenberg Ost & Delikatesser
 

Mejeriprisen finansieres af Mælkeafgiftsfonden

 

Venstre: Slagtermester Christian Steen Hansen, Salling Super i Aarhus, midten: Mejeriansvarlig Lise Salomonsen, Salling Super i Aarhus. Højre: Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer.

Glæden var stor hos personalet fra Salling Super i Aarhus og REMA 1000 i Stenlille, da de blev kåret som vindere af Mejeriprisen 2020 på Fødevaredagen. Prisen uddeles hvert år og er arrangeret af Landbrug & Fødevarer med repræsentanter fra fødevarebranchen.

Der var seks nominerede butikker i kategorien. Alle har de fået uanmeldt besøg af en fagjury og en ’mystery-shopper’. På den baggrund er butikkerne hver især blevet vurderet på parametrene; varernes friskhed, kundebetjening, sortiment og iscenesættelse. Og i år er det altså butikkerne fra Aarhus og Stenlille, der har klaret sig bedst, mener juryen.

Vinder mejeriansvarlig James Dobson, REMA 1000, Stenlille – med blomster: købmand Per Hjortstrand, REMA 1000, Stenlille

- Rema 1000 i Stenlille har arbejdet målrettet med mejerikategorien. Kunderne tilbydes sæsonaktuelle varer og fristes flere steder i butikken til mersalg. Samtidig er der fokus på madspild og produkter fra lokale mejerier. Mejeriafdelingen fremstår desuden toptrimmet og inspirerende, siger Mette Jasper Gammicchia, jurymedlem og afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer.

Også Salling Super i Aarhus får stor ros fra juryen.

- Salling Super i Aarhus fremstår som et fyrtårn for mejerikategorien og lyser op med passion, tårnhøj faglighed og et af landets bedste udvalg af indenlandske og udenlandske oste. Kunderne vejledes, serviceres og inspireres fra de træder ind i butikken af et veluddannet, imødekommende personale,” siger Mette Jasper Gammicchia, jurymedlem og afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer.

To stolte vinderbutikker

Det var stolte vindere, der indtog scenen og fik overrakt Mejeriprisen på Fødevaredagen. - Jeg tror det først og fremmest handler om, at vi aldrig skuffer kunderne. Og så er medarbejderne dem, som får det hele til at fungere i hverdagen, siger James Dobson, der er mejeriansvarlig hos Rema1000 i Stenlille og vinder af Mejeriprisen i kategorien discount. I Aarhus, hvor Salling Super er placeret, er humøret også i top. Supermarkedet vandt mejeriprisen i kategorien bedste hyper- og supermarked.

På scenen var det en rigtig glad mejeriansvarlig, som tog imod prisen.

-Vi håbede på at vinde. Vi synes selv, vi har Danmarks flottes mejeriafdeling. Vi gør rigtig meget ud af oste og det er fedt, at det ikke kun kunderne, men også juryen der kan se det”, siger mejeriansvarlig Lise Salomonsen, der har arbejdet i 12 år i Salling Super. Afdelingen var også nomineret i 2018 som landets bedste mejeriafdeling i kategorien, men 2020 udgaven af Fødevaredagen blev lykkens gang.

Som følge af COVID-19 restriktionerne blev Fødevaredagen i år primært afholdt digitalt. Uddelingen af de traditionsrige fødevarepriser blev dog vanen tro overrakt på selve Fødevaredagen. 

Nominerede i kategorien Discount:

Rema1000 Stenlille
Mejeriansvarlig James Dobson

Lidl Hillerød
Mejeriansvarlig Matilde Jensen

ALDI, Stege
Mejeriansvarlig Bo Larsen

Nominerede i kategorien Supermarked/hypermarked:

SPAR Snedsted
Mejeriansvarlig Andy Smart

Salling Super Aarhus
Mejeriansvarlig Lise Salomonsen

MENY Rotunden
Mejeriansvarlig Mette Hostrup Iversen

   

Mejeriprisen finansieres af Mælkeafgiftsfonden


Mejeriprisvinder 2019 i kategorien 'Supermarked', her sammen med direktør Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Mejeriprisvinder 2019 i kateorien 'Supermarked', her sammen med direktør Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer 

Glæden var stor hos personalet i Meny i Aalborg SV og Aldi i Aabybro, da de blev kåret som vindere af Mejeriprisen 2019 på Landbrug & Fødevarers store branchedag, Fødevaredagen. Under kåringen blev vinderne hyldet af kollegaer fra hele den danske fødevarebranche, mens de modtog deres trofæ.

Der var seks nominerede med i opløbet, som alle har fået uanmeldt besøg af en fagjury og en ’mystery-shopper’. Her er de nominerede blevet vurderet nøje på parametrene varernes friskhed, kundebetjening, sortiment og iscenesættelse. Og på baggrund heraf løb de to vindere med sejren.

Vickie Enné Ryge, der er jurymedlem og chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, siger:

”Hos Aldi i Aabybro har Henrik Jensen og hans team nærmest formået at omdanne hele butikken til én stor mejeriafdeling. Kunden bliver på elegant vis fristet af mejeriprodukter hele vejen gennem butikken. Og så er der fokus på sæson, vind og vejr.”

 

Mejeriprisvinder 2019 i kategorien 'Discount', her sammen med direktør Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Juryen har også rosende ord til den anden vinder:

”Meny i Aalborg SV udmærker sig ved at have en fænomenal ekspertise indenfor ost. Det veluddannede personale har helt styr på håndteringen af det enorme udvalg – og yder de et højt serviceniveau. Her bliver kunderne både hjulpet, fristet og inspireret,” siger Vickie Enné Ryge.

To stolte vinderbutikker
Det var stolte vindere, der kom op på scenen og fik overrakt Mejeriprisen på Fødevaredagen.

”Det er rigtig dejligt at vinde prisen her i dag. Det er noget, vi har arbejdet rigtig hårdt på at opnå og noget, som vi er utrolig glade for og stolte over,” siger Henrik Jensen, der er mejeriansvarlig hos Aldi i Aabybro og vinder af Mejeriprisen i kategorien Discount.

Humøret var også i top hos Meny i Aalborg SV:

”Det betyder alt, at vi vinder her i dag. Jeg kan næsten ikke sige noget lige nu, men vi har arbejdet hårdt for det her i fem år, så det betyder utrolig meget for både jeg selv og mine medarbejdere,” siger Mette Pedersen, der er mejeriansvarlig hos Meny i Aalborg SV og vinder af Mejeriprisen i kategorien Super- og hypermarkeder.

Mejeriprisens jury består af:
Majbritt Hansen, sortimentschef, Meny, Dagrofa
Kathrine From Rosendahl, Instore Manager Arla Foods
Lukas Hartmann, Senior Buyer Dairy, Lidl Danmark
Jørgen Boye, Group Vice President, Commercial Fresh Food, Salling Group
Julian Schmidt, Indkøber, Aldi Danmark
Torben Lund, kategorichef, Rema 1000
Jacob Elholm Nissen, kategorichef, Coop Danmark
Dorthe Vester, Key Account Manager, Thise Mejeri
Erik Rasmussen, salgschef, Them Andelsmejeri
Vickie Enné Ryge, chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

For yderligere information, kontakt:
Linda Gjaldbæk, pressekonsulent hos Landbrug & Fødevarer, tlf.: 26 84 28 80 eller mail: lghj@lf.dk

Find vinderfotos, profilfoto og logo til download på mejeriprisen.dk pressematerialer.

 

NOMINEREDE

De nominerede i kategorien ‘Discount’ var:

Lidl, Thisted, Mejeriansvarlig Alice Pedersen
Rema1000, Risskov (Ndr. Strandvej),Mejeriansvarlig Daniel Petersen
Aldi, Svendborg, Mejeriansvarlig Kenneth Bo Hansen
Aldi Aabybro, Mejeriansvarlig Henrik Jensen

De nominerede i kategorien ‘Supermarkeder/hypermarkeder’ var:

Bilka Slagelse, Mejeriansvarlig Thea Madsen
Meny Aalborg SV, Mejeriansvarlig Mette Pedersen

 

   

Mejeriprisen finansieres af Mælkeafgiftsfonden

 

Kig indenfor hos MENY i Aalborg SV, som er vinder af Mejeriprisen 2019 i kategorien ’Super- og Hypermarkeder’.
Aldi i Aabybro er vinder af Mejeriprisen 2019 i kategorien ’Discount’. Se, hvordan der ser ud i vinderbutikken.

Mejeriprisvinder 2018 i kategorien 'Discount', her sammen med direktør Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Der var jubel blandt personalet hos Bilka One Stop i Field’s og Lidl i Skive, da de blev kåret som vindere af Mejeriprisen 2018 på Landbrug & Fødevarers store branchedag, Fødevaredagen, hvor vinderne blev hyldet af fødevarekollegaer fra hele Danmark.

Vickie Enné Ryge, der er jurymedlem og chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, siger:

”De to vinder-butikker skiller sig ud ved at inspirere til brug af mejeriprodukter med et hav af gode sameksponeringer i hele butikken. Fanger man som kunde de dygtige oste-specialister hos Bilka One Stop, Field’s, så får man en på opleveren. De er klædt på til at have en god kundedialog og har helt styr på ostens ABC. Hos Bilka kan man også deltage i forskellige mejeri-events fx ’lav din egen milkshake’ eller ’kværn dit eget smør’, så var juryen ikke i tvivl om, at vinderen i supermarkedskategorien var fundet.”

Mejeriprisvinder 2018 i kategorien 'Supermarked', her sammen med direktør Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer

En inspiration og et forbillede
”Også i Lidl i Skive, der vandt i discountkategorien, er personalet meget dedikeret, og juryen er særlig imponeret over deres fokus på at få udvidet mejeriafdelingen til hele butikken. Man møder kategorien på hele kunderejsen rundt i butikken. I bake-off, i frugt- og grøntafdelingen, i vinområdet – og når der uddeles spændende smagsprøver. Der er ingen tvivl om, at Lidl Skive inspirerer og er forbilleder for deres kollegaer i branchen. Det er rigtig dejligt, at vi med Mejeriprisen kan sprede de gode takter fra vinderbutikkerne og dermed være med til at løfte hele kategorien,” siger Vickie Enné Ryge.

Stolte vindere
Det var to stolte vinder-afdelinger, der kom på scenen på Fødevaredagen og modtog deres trofæ som vindere af Mejeriprisen:

”Det er simpelthen så fedt lige nu. Vi har fået skabt et godt hold, der gør, hvad de kan for at få det til at lykkes hver dag, og det er dét, vi høster frugten af nu,” siger Esben Andreas, der er mejeriansvarlig hos BILKA One Stop, Field’s, og vinder i supermarkedskategorien.
Glæden var også stor hos Lidl i Skive:

”Det er en kæmpe, kæmpe ære. Jeg er nok nødt til lige at få det hele lidt på afstand, for det er lidt overvældende,” siger Peter Holbæk Gregersen, der er mejeriansvarlig hos Lidl i Skive og vinder i discountkategorien.

Hans kompagnon, Rasmus Kloster Hansen, tilføjer:

”Vi er simpelthen så glade. Der er lagt stor vægt på samarbejdet, og det betyder alt i den her sammenhæng.”

Mejeriprisens jury består af:
Majbritt Hansen, Dagrofa
Torben Lund, Rema 1000
Jørgen Boye, Salling Group
Lukas Hartmann, Lidl
Jacob Nissen, COOP
Dorthe Vester, Thise
Erik Rasmussen, Them
Søren Edelholt, Arla
Nikka Jørgensen, Naturmælk
Lars Witt Jensen, Mejeriforeningen
Vickie Enné Ryge, Landbrug & Fødevarer

Læs pressemeddelelsen: Opprioritering af mejeri i butikken giver fornem pris  

For yderligere information, kontakt:
Vickie Enné Ryge, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, tlf.: 33 39 42 62 og mail: vkr@lf.dk eller
Linda Gjaldbæk, pressekonsulent hos Landbrug & Fødevarer, tlf.: 26 84 28 80 og mail: lgjh@lf.dk

NOMINEREDE

Mejeriprodukter kan være en god smagsgiver til måltider over hele kostdøgnet. Blandt andet derfor uddeler Landbrug & Fødevarer til oktober en pris til landets bedste mejeriafdelinger. De nominerede til den eftertragtede pris er nu fundet.

Vickie Enné Ryge, der er jurymedlem og ansvarlig for Mejeriprisen hos Landbrug & Fødevarer, siger:

”Vi oplever, at mejerikategorien spiller en større og større rolle som smagsgiver i måltidet. Fx spændende oste som topping på varme retter eller i salaten. Oste-tapas vinder frem. Mejeri har berettigelse i hoved- og mellemmåltider fordelt på hele dagen og alle ugedage.”

Vickie Enné Ryge glæder sig over det gode nominerede felt; det er nogle butikker, der virkelig har formået at sætte kategorien i spil:

”Vi har set et stort engagement hos butikkerne i forhold til oprindelse og friskhed. Den danske oprindelse på produkterne er afgørende for kunderne, og mejeriafdelingens fokus på friskhed er vigtig, fordi det vidner om butikkens holdning til friskhed generelt,” siger hun.

Høj faglighed og kunden i centrum
Mejeriprisen giver mulighed for, at både discountkæder og supermarkeder/hypermarkeder kan udmærke sig – og juryen har set blandt de mange indstillede kæder, at der er kommet et endnu større fokus på at sikre fagligheden blandt personalet i mejeriafdelingerne til fordel for kunderne. Et fællestræk ved alle nominerede er, at de er meget passionerede omkring arbejdet med kategorien. Og kunden er deres øverste chef. Det vil en mystery shopper forhåbentlig kunne bevidne.

”Dagligvarekæderne har fået øjnene op for værdien af uddannet personale i mejeriafdelingen. De ved godt, at mejeri-kategorien ikke kun handler om et spændende sortiment, men også om at have medarbejdere, der kan guide og inspirere deres kunder, fx ved smagsprøver, ryge egne oste og gode sam-eksponeringer,” siger Vickie Enné Ryge.

Hjælp dine kunder med at se ostens potentiale 

De nominerede i kategorien ’Discount’ var:

Lidl, Skive
Mejeriansvarlig Peter Holbæk Gregersen

Rema1000, Haderslev
Mejeriansvarlig Jacob Johansen

Aldi, Svendborg
Mejeriansvarlig Kenneth Bo Hansen

De nominerede i kategorien ’supermarkeder/hypermarkedet’ var:

Salling Super, Aarhus

Mejeriansvarlig Lise Salomonsen

Bilka One Stop, Fields, København S
Mejeriansvarlig Esben Steen Andreas

Priserne overrækkes på Fødevaredagen
Vindernavnene offentliggøres og priserne blev overrakt på Landbrug & Fødevarers store branchedag, Fødevaredagen, der fandt sted den 9. oktober på Hindsgavl Slot i Middelfart.

Mejeriprisen finansieres af Mælkeafgiftsfonden


Meny i Hørsholm vinder Mejeriprisen 2017 i kategorien Supermarked - her sammen med direktør i Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen

Landets bedste mejeriafdelinger er fundet

Der var jubel blandt personalet hos Meny i Hørsholm og Rema 1000 i Allerød, da de blev kåret som vindere af Mejeriprisen 2017 på Landbrug & Fødevarers store branchedag, Fødevaredagen, hvor vinderne blev hyldet af kollegaer fra hele mad-Danmark.

Vickie Enné Ryge, der er jurymedlem og chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, siger:

- De to vinder-butikker skiller sig ud ved at inspirere til at bruge mejerivarer på nye måder og friste kunderne med mejeriprodukter flere steder på deres tur rundt i butikken. Det faguddannede personale hos Meny i Hørsholm er klædt godt på til at have en god kundedialog. Kombineret med deres brede sortiment og fokus på gode, hjemmelavede produkter med velsmag, så var juryen ikke i tvivl om, at vinderen i supermarkedskategorien var fundet.

- Også i Rema 1000 i Allerød, der vandt i discountkategorien, er personalet meget dedikeret, og juryen er særlig imponeret over deres fokus på friskhed og deres kritiske datostyring. Og så naturligvis over den virkelig veltrimmede og præsentable afdeling. Der er ingen tvivl om, at de inspirerer og er forbilleder for deres kollegaer i branchen. Det er fantastisk, at vi med Mejeriprisen kan sprede de gode takter fra vinderbutikkerne og dermed være med til at løfte hele kategorien, siger Vickie Enné Ryge.

Glade vindere
Det var to stolte vinder-afdelinger, der kom på scenen på Fødevaredagen og modtog deres trofæ som vindere af Mejeriprisen:

- Jeg er stolt og meget, meget glad. Det giver benzin til at fortsætte. Så jeg tør godt love, at næste år bliver endnu sjovere og endnu vildere,” siger Allan Freese, der er mejeriansvarlig hos Meny i Hørsholm, og vinder i supermarkedskategorien.


Rema 1000 i Allerød er vinder af Mejeriprisen 2017 i discountkategorien - her sammen med direktør i Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen

Stemningen var også i helt i top hos Rema 1000 i Allerød:

- Det er helt fantastisk, det her. Mine medarbejdere er de bedste, og de har en kæmpestor andel i den her pris, siger Ian Dalsgaard, der er mejeriansvarlig hos Rema 1000 i Allerød og vinder i discountkategorien.

Mejeriprisens jury består af:
Mogens Poulsen, Thise
Søren Edelholt, Arla
Nikka Jørgensen, Naturmælk
Majbritt Hansen, Dagrofa
Torben Lund, Rema 1000
Lars Witt Jensen, Mejeriforeningen
Vickie Enné Ryge, Landbrug & Fødevarer

For yderligere information, kontakt:
Vickie Enné Ryge, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, tlf.: 33 39 42 62 og mail: vkr@lf.dk
Linda Gjaldbæk, pressekonsulent hos Landbrug & Fødevarer, tlf.: 26 84 28 80 og mail: lghj@lf.dk

Se hvordan det er ud i Danmarks bedste mejeriafdeling i kategorien 'Discount'.
Kig indenfor hos vinderen af Mejeriprisen 2017 i kateogrien 'Supermarked'.

Der var jubel blandt personalet hos Lidl i Thisted og Meny i Hellerup, da de blev kåret som vindere af Mejeriprisen 2016 på Landbrug & Fødevares store branchedag ’Fødevaredagen’.

Mejerivarer der inspirerer og ikke kun er henvist til mejeriafdelingen, men flot repræsenteret i hele butikken. Det er kvaliteter, der går igen hos vinderne af Mejeriprisen 2016.

Jurymedlem og afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer, Mette Gammicchia, siger:
”De to vinderbutikker skiller sig ud ved at inspirere til at bruge mejerivarer på nye måder – eksempelvis ved at friste kunderne med mejeriprodukter flere steder på deres tur rundt i butikken. Det faguddannede personale i Meny i Hellerup er klædt godt på til at have en god kundekontakt. Kombineret med det både brede og dybe sortiment var juryen ikke i tvivl om, hvem der skulle vinde.”

”Selvom det er første gang, vi uddeler Mejeriprisen, har vi set en flot interesse. I Lidl i Thisted er personalet gået ’all in’ på at vinde, og juryen var særligt imponeret over deres nytænkende tilgang til kategorien. Og så naturligvis over den veltrimmede og præsentable afdeling. Der er ingen tvivl om, at de inspirerer og er forbilleder for deres kollegaer i branchen. Det glæder mig, at vi med Mejeriprisen kan sprede de gode takter fra vinderbutikkerne og dermed løfte hele kategorien,” siger Mette Gammicchia.

Det var to stolte vinderafdelinger, der kom op på scenen på Fødevaredagen og modtog deres trofæ som vindere af Mejeriprisen for henholdsvis ’Discount’ og ’Supermarked’-kategorien.

”Jeg er simpelthen så megastolt. Lige nu har jeg en kæmpeklump i halsen, for den her pris betyder simpelthen så meget. Vi har arbejdet hårdt for den, og den er et bevis på, at vores store passion for og engagement i mejeribranchen betaler sig,” siger Thomas Fridlund, osteansvarlig i Meny i Rotunden i Hellerup.

Meny i Hellerup, vinder i kategorien 'Supermarked'

Stemningen var også i helt i top hos Lidl i Thisted: 

”Det er helt fantastisk det her. Det er en kæmpe ære, for det er et langsigtet arbejde, der ligger bag den her pris. Prisen er også et bevis på, at alt kan lade sig gøre, når man har mulighed for at drømme og føre dem ud i livet,” siger Thomas Kamp Koorsgaard, butikschef i Lidl på Østerbakken i Thisted. 

2016 var første gang, Mejeriprisen blev uddelt på Landbrug & Fødevarer store branchedag ’Fødevaredagen’.

Mette Jasper Gammicchia