Danmarks offentlige køkkener vækker opsigt i Storbritannien

Hvordan får man mere økologi, flere planter og lavere CO₂ – uden at sprænge budgettet? Det spørgsmål samlede britiske og danske eksperter i House of Commons, hvor interessen for Danmarks tilgang til sundere og grønnere offentlige måltider var stor.

15.06.2025

Storbritannien ser mod Danmark for sundere offentlig bespisning

Danske og britiske eksperter samledes for at undersøge, hvordan Storbritannien kan få inspiration fra Danmarks tilgang til et grønnere og sundere offentligt bespisning.

En rundbordsdebat om bæredygtige fødevaresystemer fandt sted i sidste uge i House of Commons, det britiske parlament. Her samledes danske og britiske eksperter for at undersøge, hvordan Storbritannien kan få inspiration fra Danmarks – og særligt Københavns Kommunes – tilgang til fødevareindkøb og offentligt bespisning.

Debatten, ledet af parlamentsmedlem Irene Campbell, handlede bl.a. om Danmarks succesfulde model for offentlige fødevareindkøb og planterige kostinitiativer med fokus på potentielle anvendelser i britisk sammenhæng.

Ebbe Korsgaard Andersen, chefkonsulent for Planterige Fødevarer i Landbrug & Fødevarer, deltog og diskuterede blandt andet Danmarks overgang til mere planterige kostformer:

"De britiske deltagere var meget interesserede i at høre, hvordan man i Københavns Kommune er lykkedes med at indfri flere målsætninger på samme tid - højere andel af økologi, flere planter og lavere CO2 udledning fra indkøb af fødevarer. Det var en øjenåbner for mange, at det kan gøres indenfor budget, hvis blot man investerer i kompetenceudvikling." -

"Sammenlignet med Danmark spiser briterne relativt usundt og der er derfor et enormt økonomisk potentiale for dem i at få skubbet befolkningens kostvaner i en sundere retning. Her vil de meget gerne lære af Danmark, særligt hvordan man igennem offentlige køkkener kan øge folkesundheden ved at servere mere grønt", siger Ebbe Korsgaard Andersen.

Debatten i House of Commons er et skridt mod et potentielt samarbejde mellem Danmark og Storbritannien for fremme et mere bæredygtigt, sundt og økonomisk levedygtigt fødevaresystem i Storbritannien.

Kontakt

Chefkonsulent, Planter & Planterige Fødevarer

Ebbe Korsgaard Andersen

2345 8905 ebka@lf.dk