Fra kutter til køkken - bliv klogere på fangstmetoderne

I Danmark har vi et mål om at være blandt verdens mest bæredygtige fiskerinationer, og det afspejles i de metoder, vi anvender til at fange fisk og skaldyr. Fra trawl til garnfiskeri – danske fiskere arbejder målrettet på at sikre både høj kvalitet og minimal påvirkning af havmiljøet. Men hvordan foregår det egentlig i praksis? Hvilke metoder er mest effektive og miljøvenlige?

24.02.2025

Dansk fiskeri har som målsætning at være blandt de mest bæredygtige i verden, og EU’s kvotesystem sikrer en ansvarlig forvaltning af fiskebestandene i de nordiske farvande. Gennem en række forskellige fangstmetoder, som hver har deres styrker og anvendelsesområder, opnås både økonomisk effektivitet og hensyn til havmiljøet. Fiskeri er ikke kun et erhverv, men også vigtig for levering af en sund og klimavenlig kost.

Udover at være rig på fedtstoffer, vitaminer og mineraler, f.eks. vitamin D, jod og selen, så bidrager fisk og skaldyr også med protein, særligt fede fisk er gode kilder til de vigtige omega 3-fedtsyrer og vitamin D. Fødevarestyrelsen anbefaler at spise 350 gram fisk og skaldyr om ugen for at opnå de sundhedsmæssige fordele. (jf. Fødevarestyrelsen).

Men hvordan foregår fangsten af de fisk og skaldyr, vi nyder på tallerkenen? I denne artikel ser vi nærmere på de mest anvendte fangstmetoder i Danmark og hvordan de kombinerer effektivitet med hensynet til både havmiljøet og en ansvarlig ressourceforvaltning.

© Danmarks Fiskeriforening

Trawlfiskeri - en udbredt metode

Vidste du, at hovedparten af de fisk og skaldyr, der fiskes af danske fiskere, stammer fra fiskeri med slæbende redskaber, som f.eks. trawl, skrabere, og snurrevod. Disse redskaber anvendes på fartøjer, som står for ca. 90% af værdien i dansk fiskeri. Trawlfiskeri foregår typisk på vanddybder fra 15-20 meter vand og ud til ca. 400 meter, primært på ”glatte” havbundstyper som sandbund eller blød mudderbund. Metoden er vigtig for at kunne fange de fiskekvoter, Danmark tildeles af EU, og for at sikre en stabil forsyning af fisk og skaldyr til både det danske og europæiske marked. Der er en række arter som f.eks. dybhavsrejer, hesterejer, tobis, sperling, blåhvilling og brisling der kun kan fanges i trawl. Opgørelser fra DTU Aqua viser, at 80% af det danske farvand ikke blev påvirket af fiskeri med bundslæbende redskaber i 2022, mens knap 60% af det danske hav ikke er blevet påvirket af fiskeri med bundslæbende redskaber fra 2017-2022. 

Variation i trawl - skræddersyede løsninger

Et trawl er altid specifikt tilpasset til de arter af fisk og skaldyr, som fiskeren målretter sit fiskeri efter og til den havbund, som fiskeriet foregår på. Variationen i trawl er dermed virkelig stor – ligeledes er de trawldøre der anvendes, også meget forskellige. (jf. Danmarks Fiskeriforening). På den måde er det muligt at optimere sorteringen i trawlet, så fiskeren primært kun fanger de fiskearter, der ønskes. De mest almindelige arter, der fiskes med trawl i Danmark, er makrel og sild (pelagiske trawl), der ikke berører havbunden. Jomfruhummer og rejer, torsk og rødspætter samt arter som tobis, brisling og sperling til produktion af fiskemel og fiskeolie er alle vigtige arter for trawlfiskeriet.

Hvad er forskellen på bomtrawl og bundtrawl? 

Der er ofte forvirring omkring forskellen på bomtrawl og bundtrawl, da begge anvendes til at fange fisk og skaldyr, men adskiller sig i design og miljøpåvirkning. Bomtrawl benytter tværgående, ofte tunge bomme til at holde nettet åbent, og kan have en større indvirkning på havbunden, især når kædemåtter anvendes. I Danmark er de største bomtrawlere blevet udfaset, og lette bomtrawl bruges nu kun til fiskeri af hesterejer på sandbund og uden kædemåtter. Bundtrawl er fortsat den mest anvendte fangstmetode, hvor trawldøre holder nettet åbent, og ofte er hjul monteret på trawlet for at minimere bundpåvirkningen. Teknologiske fremskridt har gjort denne fangstmetode mere selektiv og brændstoføkonomisk.

Fremtidens bæredygtige trawlfiskeri

Det er vigtigt, at trawlfiskeriet fortsat udvikles i en stadig mere bæredygtig retning. Dette betyder, at trawl skal designes, så de forårsager minimal påvirkning af havbunden og samtidig minimerer bifangsten. I fiskeriet arbejder man f.eks. med at udvikle fiskeredskaberne så de fisker mere selektivt, så CO2-udledningen minimeres og så bundpåvirkningen mindskes. Et eksempel er brugen af såkaldte flydeskovle, der både kan minimere påvirkningen af havbunden og mindske udledningen af CO2. 

Bliv klogere på fangstmetoderne

Læs mere om de forskellige fangstmetoder ved at klikke ind på de enkelte metoder nedenfor:

En ansvarlig fremtid for dansk fiskeri

Dansk fiskeri er præget af et væld af fangstmetoder, der hver især har til formål at fremme bæredygtighed, kvalitet og effektivitet. I dag lander danske fiskere en bred vifte af fisk og skaldyr med det blå MSC-mærke, som dokumenterer deres bæredygtige oprindelse. Uanset om der fiskes muslinger i Limfjorden, rejer i Skagerrak eller jomfruhummer i Kattegat, er udviklingen af skånsomme teknologier og effektive forvaltningsstrategier afgørende. Det, der gør et fiskeri bæredygtigt - uanset redskabstype - er effektiv og ansvarlig forvaltning, der sikrer, at den pågældende redskabstype bruges på en bæredygtig måde, der ikke forårsager varig skade på miljøet og havbund (Marine Stewardship Council, msc.org). Kombinationen af innovation, regulering og ansvarlighed sikrer, at dansk fiskeri fortsat kan være et globalt forbillede for bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Du kan læse meget mere om bæredygtigt fiskeri og mærkningsordninger på www.2gangeomugen.dk. 

 

© Danmarks Fiskeriforening

Artiklen er udarbejdet med referencer til:

Danmarks Fiskeriforening - Danskernes Fiskere

Sustainable Fishing - MSC -Marine Stewardship Council

BLUS/Dansk Cater

Læs mere