Slagter- og Delikatesseprisen 2026

Nu kan du indstille landets bedste slagter- og delikatesseafdeling og landets bedste slagterbutik!

24.03.2026

Slagter- og Delikatesseprisen 2026 - hyldest til branchens bedste 

I 2026 fejrer Landbrug & Fødevarer igen Danmarks dygtigste fagfolk med uddelingen af Slagter- og Delikatesseprisen. Prisen hylder de bedste fagfolk på tværs af detailbranchen og anerkender både det traditionelle slagterhåndværk og det brede sortiment af delikatessevarer. Prisen uddeles i to kategorier: super- og hypermarkeder samt privatslagter.

Vinderne afsløres ved et storslået awardshow på Fødevaredagen den 15. september 2026 på Hindsgavl Slot. Der er åbent for indstillinger frem til tirsdag den 28. april. 

Slagterprisen har fået nyt navn i 2026 

Ved at inkludere 'delikatesse' i navnet, signalerer prisen, at den anerkender både det traditionelle slagterhåndværk og det brede sortiment af delikatessevarer, som ofte er en vigtig del af moderne slagterforretninger. Navnet kombinerer nu begge elementer på en måde, der er genkendelig, beskrivende og indbydende for både fagfolk og kunder. 

 Prisen anerkender de dedikerede fagfolk, der gør en særlig indsats for at løfte niveauet i slagter- og delikatesse på tværs af detailbranchen - og samtidig sikrer fortsat udvikling og videreuddannelse af medarbejderne.  
  

Det er slagter- og delikatesseteamet der gør forskellen! 

Slagter- og Delikatesseprisen er en af branchens mest markante anerkendelser og gives til de slagtermestre og teams, der formår at kombinere solidt håndværk med lederskab, nytænkning og stærke kundeoplevelser. Bag enhver vinder står et engageret team, der i fællesskab skaber kvalitet og kundeservice i særklasse, og hvor uddannelse og faglighed er i fokus. Prisen uddeles i to kategorier: den bedste slagter- og delikatesseafdeling i super- og hypermarkeder og den bedste privatslagter. 

"Slagter- og Delikatesseprisen er en hyldest af branchens bedste, håndværket og butikken. Prisen anerkender med det nye navn både det traditionelle slagterhåndværk og det brede sortiment af delikatessevarer. Vi hylder en nytænkende og dynamisk tilgang til faget, hvor slagtermesteren har fokus på fortsat videreuddannelse af medarbejdere – og sammen med sit team sikrer de gode kundeoplevelser " - udtaler Eva Kunnerup Mohrsen, chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer. 


Hvem gør det bedst - efter din mening?

Indstil din favorit i super- og hypermarkeder eller hos privatslagter senest den 28. april ved at udfylde indstillingsskemaet. Kun én kandidat pr. indstillingsskema.  


Sådan indstiller du: 

  • Udfyld indstillingsskemaet via følgende links med kontaktoplysninger om kandidat og indstiller samt begrundelse. 

Indstilling til Slagter- og Delikatesseprisen i kategorien: Slagter i super- og hypermarkeder

Indstilling til Slagter- og Delikatesseprisen i kategorien: Privatslagter

  • Bede kandidaten optage en kort film (max. 2 min.) med mobilen, som skal indeholde butik, sortiment og produktions- og opbevaringslokaler. 

    Video sendes på mail til dors@lf.dk evt. via wetransfer.com. i emnefeltet på mailen skrives: Video, Slagterprisen samt butikkens navn. 

  • Sikre at kandidaten og 1-2 fra teamet (selvvalgt antal deltagere fra teamet) har mulighed for at deltage i indstillingsmøde med slagterprisjury den 4. maj 2026 hos FødevareDanmark, Poppelvej 83, 5230 Odense M. 

 

Hvem kan indstille? 

  • Fagkonsulenter, regionschefer og sortimentschefer centralt fra dagligvarekæderne kan indstille kandidater i kategorien ’slagter i super- og hypermarked’. 

  • Kandidater i kategorien ”privatslagter”, indstilles af fagkonsulenter hos FødevareDanmark. 

  • Forudsætningen for at kunne blive indstillet er, at den indstillede kandidat skal være slagteruddannet og tager ansvar for videreuddannelse af teamet. 

 

Sådan findes de nominerede 

Juryen gennemgår de indkomne indstillinger på et indstillingsmøde mandag den 4. maj hos FødevareDanmark, Poppelvej 83, 5320 Odense M, hvor videoen fra de indstillede kandidater vises - og juryen efterfølgende har mulighed for at stille spørgsmål / have dialog med de indstillede kandidater ud fra indstillingskriterier og indsendt video med kandidat og butik. Den indstillede kandidat samt 1-2 fra slagterteamet deltager (selvvalgt antal deltagere fra teamet). 

 

Hvad sker der nu – tidsplan 

24. marts åbnes for indstilling af kandidater til super- og hypermarkeder samt privatslagter. 


28. april er deadline for indstillinger for super- og hypermarkeder samt privatslagter. 


4. maj
møde med alle indstillede kandidater, hvorefter juryen beslutter hvem der, blandt de indstillede, skal nomineres i kategorien super- og hypermarkeder samt privatslagter.


7. maj
de nominerede kandidater offentliggøres.
Alle nominerede kontaktes de nominerede og offentliggøres på goderaavarer.dk.


Maj/juni
uanmeldte butiksbesøg.
I denne periode får de nominerede kandidater uanmeldt besøg af juryen samt en Mystery shopper. 


15. september 
prisoverrækkelse og awardshow.
Slagter- og Delikatesseprisen 2026 overrækkes ved stort awardshow 15. september 2026 på Fødevaredagen på Hindsgavl Slot i Middelfart. 

 

Slagter- og Delikatesseprisen 2026 er finansieret af Svineafgiftsfonden.

Læs mere om Slagter- og Delikatesseprisen