Kantinegæstens Stemme 2024
Ny analyse: Kantinerne gør det godt, men der kunne godt være mere fokus på råvarers kvalitet, oprindelse og produktionsform. Læs analysens vigtigste pointer her
15.04.2024 | Analyse, Foodservice
Landbrug & Fødevarer sætter i denne undersøgelse fokus på gæsters oplevelser og holdninger til den kantine, som de har adgang til enten via deres arbejde eller studie.
1500 danskere med adgang til kantine har deltaget i undersøgelsen.
Her er de 3 af de vigtigste pointer:
-
Kantinerne må gerne udfordre gæsterne med anderledes råvarer eller smage – men heller ikke for meget. Der skal nemlig samtidig være fokus på velkendt mad der mætter.
-
45 % foretrækker, at der er valgmuligheder med kød hver dag i deres kantine, men for flertallet af gæsterne er kvaliteten af kødet i retten vigtigere end mængden.
-
1 ud af 3 gæster kender ikke til, om deres kantine prioriterer dyrevelfærd eller ej. Med tanke på, at 58 % synes at ’god dyrevelfærd’ er vigtigt, understreger dette behovet for at kommunikere tydeligere om valg af råvarer, produktionsform og oprindelse.
Find analysen her