Mejeriprodukters fremtid og nye trends
Danskerne elsker mejeri – fra morgenbordets mælk til dessertbordets oste. Mejerikategorien har en væsentlig rolle i danskernes kost og kultur, men samtidigt står branchen i en spændende transformation. Vi ser gamle klassikere få nyt liv og nye trends inspirerer forbrugernes spisevaner. For fødevareindustrien og detailhandlen giver forandringen nye udfordringer – og med det opstår nye muligheder.
11.12.2024
Fra hverdagsmad til kulturelt fænomen
BMO – bedre kendt som bolle med ost – har for alvor sat sit præg på den danske madscene. Det, der tidligere har været kendetegnet som en hurtig klapsammenmad for danske forbrugere, har opnået kultstatus på de sociale medier, hvor ny-klassikeren er genoplivet – og det er et godt eksempel på, hvordan klassiske og simple mejeriprodukter kan genopfindes og tiltrække nye segmenter. En tilsvarende ny-klassiker er nemme protein wrap eller dip, hvor hytteost er genopfundet som en kerneingrediens i et nyt forbrug.
Gul ost er fortsat vinderen på danskernes morgenbord
Data fra Landbrug & Fødevarer (LF Voxometer, maj 2024) viser, at gul ost forsat topper som det mest populære tilvalg til danskernes morgenmad. Mejeriprodukter er stadig dybt forankret i danskernes madkultur, og BMO’ens popularitet understreger, at der er et stort potentiale for at nytænke mejeriprodukter med afsæt i trends, innovation, nytænkning og kommunikation.
Snacks: Et marked med stort potentiale
Mejerikategorien står stærkt hos danskerne som en vigtig del af danskernes madkultur. Vi køber dem efter vane, og vores tillid til dansk mejeri er stor. Men mejeri er også under forandring, hvilket vores kostcyklus understreger:
-
Snacks og mellemmåltider er en integreret del af danskernes dagligdag.
-
Mellemmåltider/snacks spises ofte derhjemme.
-
51% af danske voksne spiser aftensnacks i weekenden.
-
31% af danske børn spiser mindst tre mellemmåltider om dagen
-
Størstedelen af snacks/mellemmåltider bliver købt i supermarkedet (i forbindelse med de daglige indkøb)
(Kilde: LF Fødevaredagen 17 september 2024, LF Epinion 2022)
Formiddagssnacks, eftermiddagssnacks og aftenssnacks spises både i hverdagen og i weekenden - både on the go og hjemme. F.eks. spiser 4 ud af 10 danskere eftermiddagssnacks og tilsvarende aftenssnacks (LF Fødevaredagen 17 september, LF Epinion 2022). Alligevel udnytter mejerikategorien ikke i fuldt omfang dette marked. Selvom mejeriprodukterne fylder meget i vores spisevaner, så oplever danskerne mejeriafdelingerne i supermarkederne som statiske, forudsigelige og kedelige – ikke ting vi forbinder med selvforkælende snacks. En vej frem her er at vise lidt mere mod og frækhed - når nu mejeriprodukter har alt det, vi leder efter: De er sunde, smager godt og kommer i mange varianter, der kan bruges alle tider på dagen. At gentænke mejerikategorien, ved at sikre indbydende og spændende emballager, branding og kommunikation, kan mejeris position som et sjovt mellemmåltid styrkes.
Trends der baner vejen!Vi skaber nyt liv i mejerikategorien, og hvis mejeriets relevans og vigtige del af danskernes kost skal vedligeholdes, skal vi imødekomme nye trends i danskernes spisevaner. Her kan tre relevante trends fremhæves:
(kilde: LF Fødevaredagen 17 september 2024; Nørgaard Mikkelsen Food Trends 2023, Kontaktchef Anja Fribo, Nørgård Mikkelsen og Strategisk Food Planner og Food Specialist Hanne, Harbo Foodplanning)
|
Hvad gør vi nu?
Mejeriprodukter skal i fremtiden positioneres som mere end blot dagligvarer. Ved at forstærke fortællingen om deres bæredygtige værdier, brede anvendelighed og evne til at levere både smag, ernæring og kvalitet på alle tidspunkter af dagen, kan mejeri styrke sin relevans og anvendelse hos danskerne og sætte nye trends.
Potentialet er tydeligt! Og mejeriprodukter kan blive den ultimative kombination af smag, ansvarlighed, hverdag og snacking. Sæt i gang!