Benchmark

Få et overblik over forskellene i produktionen af grise i en række europæiske lande. Benchmark-analysen har til formål at skabe synlighed om produktionsforholdene på tværs af grænser i EU.

Vælg det emne, der interesserer dig og markér derefter hvilke lande du vil sammenligne. DANISH er en ordningen som sikrer og dokumenterer, at danske besætninger med grise lever op til dansk lovgivning og branchekrav med særlig fokus på god dyrevelfærd, høj fødevaresikkerhed og en klar sporbarhed

  • Danmark
  • England
  • Belgien
  • Polen
  • Holland
  • Sverige
  • Tyskland
  • Danmark (UK)
  • Kvalitet og kontrol
  • Sundhed og medicinanvendelse
  • Foder
  • Staldindretning og dyrevelfærd
  • Miljø
  • Transport
  • Fødevaresikkerhed
  • Forhold på slagteri
Danmark England Belgien Polen Holland Sverige Tyskland Danmark (UK)
Kvalitetssystem DANISH Produktstandard (QSG) (QSG siden 1995, certificering siden 2007) The Red Tractor scheme (siden 2000) Certus (siden 1999) PQS (siden 2009) IKB Varken (siden 1995) Grundcertificering Gris (siden 2010) Grundcertificering Gris (siden 2010) Produktstandard for englandsgrise (siden 1998)
Dækning 95 % af produktionen. Heraf 15 % under UK-produktionen. Ca. 90 % af produktionen Ca. 40 % af produktionen Under 5 % af produktionen Ca. 99 % af produktionen 100 % af svineproducenterne. Slagterier accepterer ikke grise, der ikke er certificeret. Ca. 95 % af produktionen 15 % af produktionen
Identifikation og sporbarhed CHR-nummer (besætningsnummer) Øremærker Flytteregister Leverandørnummer I Danmark slagtes kun danske grise. CPH-nummer Tatovering på skuldre eller godkendte øremærker On-farm flytteregistrering kræves I UK slagtes kun engelske grise System af CHR-type Øremærker I Belgien slagtes overvejende belgiske grise. System af CHR-type Øremærker I Polen slagtes både polske og udenlandske dyr. UBN-nummer Øremærker Flytteregister ved identifikation gennem registreringssystem I Holland slagtes overvejende hollandske grise. Øremærker Leverandørnummer I Sverige slagtes kun svenske grise. QS-ID Øremærker Leverandørnummer I Tyskland slagtes primært QS-grise (f.eks. tyske, danske og hollandske). CHR-nummer (besætningsnummer) Øremærker Flytteregister Leverandørnummer I Danmark slagtes kun danske grise.
Audits Uafhængig tredjepartskontrol hvert eller hvert 3. år afhængig af auditresultat. Kan ske uanmeldt med en varsling på maksimum 48 timer. Uafhængig tredjepartskontrol hvert år. Uafhængig tredjepartskontrol hvert år. Uanmeldt audit (48 timers varsel). Myndighedskontrol i 5 % af besætningerne pr. år. Udvælgelsen af disse besætninger er 50% simpel tilfældig udvælgelse og 50% baseret på risikoanalyser og klassificering af besætninger. Uafhængig tredjepartskontrol hvert år (risikobaseret). Egenrevision hvert år og uafhængig tredjepartskontrol minimum hvert 2. år. Stikprøvekontrol i 5 % af besætningerne. Uafhængig tredjepartskontrol hvert, hvert 2. eller hvert 3. år afhængig af auditresultat. Producenter kan vælge mellem: 1. Uanmeldt ordinær kontrol (48 timers varsel) 2. Anmeldt ordinær kontrol + et uanmeldt spot-audit ind imellem to ordinære. Uafhængig tredjepartskontrol hvert år. Heraf 10 % uanmeldte kontrolbesøg. Risikobaseret myndighedskontrol (uanmeldt i 5% af besætningerne).
Danmark England Belgien Polen Holland Sverige Tyskland Danmark (UK)
Sundhedsrådgivning Sundhedsrådgivningsaftaler er obligatoriske for besætninger af en vis størrelse. Omkring 90 % af svineproducenterne har indgået en sundhedsrådgivningsaftale med en dyrlæge. Der er mellem 9 og 12 årlige rådgivningsbesøg i sobesætninger og mellem 4 og 6 årlige rådgivningsbesøg i slagtesvinebesætninger. Antallet af besøg øges ved domme vedrørende dyrevelfærd, medicinanvendelse og dyresundhed. Besætninger uden en sundhedsrådgivningsaftale skal have mindst et årligt besøg af en dyrlæge. For alle besætninger gælder, at der ved overskridelse af fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug udløses et ’gult kort’ fra myndighederne, hvilket medfører øget overvågning og krav om udarbejdelse af handlingsplaner. Krav om kvartalsvise dyrlægebesøg. Krav om dyrlægebesøg hver fjerde måned for sygdomsovervågning. Rapporter registreres i den elektroniske I&R-database Sanitel. Den frivillige ordning med et veterinært sundhedsprogram kræver dyrlægebesøg hver anden måned af den samme dyrlæge, som kommer hver fjerde måned. For Certus-besætninger er veterinært sundhedsprogram obligatorisk. Krav om dyrlægebesøg hver fjerde måned for sygdomsovervågning. Rapporter registreres i den elektroniske I&R-database Sanitel. Den frivillige ordning med et veterinært sundhedsprogram kræver dyrlægebesøg hver anden måned af den samme dyrlæge, som kommer hver fjerde måned. For Certus-besætninger er veterinært sundhedsprogram obligatorisk. Krav om sundhedsrådgivningsaftale. Alle svineproducenter skal have en aftale med en besætningsdyrlæge. Dyrlægen skal besøge besætningen hver måned og lave en rapport efter besøget. Alle besætninger skal have en sundhedsplan og en besætningsspecifik behandlingsplan, der skal opdateres mindst én gang om året. Ved alle landbrug, der har betinget medicin, er der krav om dyrlægebesøg hver 5. uge. Krav om 2 årlige dyrlægebesøg eller 1 besøg pr. slagtesvineperiode. Sundhedsrådgivningsaftaler er obligatoriske for besætninger af en vis størrelse. Omkring 90 % af svineproducenterne har indgået en sundhedsrådgivningsaftale med en dyrlæge. Der er mellem 9 og 12 årlige rådgivningsbesøg i sobesætninger og mellem 4 og 6 årlige rådgivningsbesøg i slagtesvinebesætninger. Antallet af besøg øges ved domme vedrørende dyrevelfærd, medicinanvendelse og dyresundhed. Besætninger uden en sundhedsrådgivningsaftale skal have mindst et årligt besøg af en dyrlæge. For alle besætninger gælder, at der ved overskridelse af fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug udløses et ’gult kort’ fra myndighederne, hvilket medfører øget overvågning og krav om udarbejdelse af handlingsplaner.
Sundhedsstatus Alle besætninger deklareres i forhold til udvalgte sygdomme og Salmonella. Besætningernes sundhedsstatus registreres i en database og er offentligt tilgængelige på www.spf-sus.dk. Danmark har Trikinfri-status. Sundhedsplan kræves på besætningen. Kvartalsvis dyrlægerapport indsendes til certificeringsorganet Ingen central sundhedsovervågning. Ingen central sundhedsovervågning. Central overvågning ved Central Veterinary Institute (Wageningen UR) og GD Animal Health. Sverige er fri for PRRS. Ingen central sundhedsovervågning. Alle besætninger deklareres i forhold til udvalgte sygdomme og Salmonella. Besætningernes sundhedsstatus registreres i en database og er offentligt tilgængelige på www.spf-sus.dk. Danmark har Trikinfri-status.
Udskrivning af medicin/antibiotika Professionelle svinebesætninger skal have en sundhedsrådgivningsaftale. Dyrlægen sælger ikke medicin, men skriver en recept. Medicin udleveres fra apoteket. Herved adskilles salg fra veterinær rådgivning. Dyrlæger må gerne sælge medicin. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af besætningsdyrlægen. Dyrlægen kan sælge medicin. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge. Dyrlægen kan sælge medicin. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge. Dyrlægen kan sælge medicin. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge. Dyrlægen må ikke sælge medicin. Medicin skal købes igennem apoteket. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge. Dyrlægen kan sælge medicin. Der kan kun udskrives antibiotika til 7 dage. Udskrivning af medicin kræver diagnose stillet af dyrlæge. Professionelle svinebesætninger skal have en sundhedsrådgivningsaftale. Dyrlægen sælger ikke medicin, men skriver en recept. Medicin udleveres fra apoteket. Herved adskilles salg fra veterinær rådgivning.
Registrering af medicinforbrug Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen. Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen. Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen. Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen. Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen. Producenten skal registrere og dokumentere medicinforbruget i besætningen. Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen. Producenten skal registrere medicinforbruget i besætningen.
Overvågning af medicinforbrug Medicinforbrug registreres i VETSTAT på dyregruppe-, besætningsejer- og dyrelægeniveau. Resultaterne offentliggøres hvert år i DANMAP-rapporten. Central overvågning, men forslag om individuel overvågning på besætnings-/dyregruppeniveau er under overvejelse. Dokumentation af medicinforbrug skal gemmes i fem år. Central overvågning. I brancheregi arbejdes der med registring på besætningsplan. Central overvågning. I brancheregi arbejdes der med registrering på besætningsplan. Forbruget per besætning og aldersgruppe registreres i central database på besætningsejer- eller dyrlægeniveau. Central overvågning, men ikke på dyregruppe-,besætningsejer- eller dyrlægeniveau. Apoteket registrerer al den medicin, der ordineres og afrapporterer statistikken årligt. Central overvågning. Der er i 2015 indført overvågning på besætningsplan. Medicinforbrug registreres i VETSTAT på dyregruppe-, besætningsejer- og dyrelægeniveau. Resultaterne offentliggøres hvert år i DANMAP-rapporten.
Totalforbrug af antibiotika - alle kødtyper 44,9 mg antibiotika/kg dyr (biomasse) 62,1 mg antibiotika/kg dyr (biomasse) 156,6 mg antibiotika/kg dyr (biomasse) 156,6 mg antibiotika/kg dyr (biomasse) 69,9 mg antibiotika/kg dyr (biomasse) 12,6 mg antibiotika/kg dyr (biomasse) 179,1 mg antibiotika/kg dyr (biomasse) 44,9 mg antibiotika/kg dyr (biomasse)
Danmark England Belgien Polen Holland Sverige Tyskland Danmark (UK)
Fremstilling/Produktion Offentlig kontrol. Foder skal være indkøbt fra danske autoriserede eller QS-godkendte foderstofvirksomheder. Frekvensen af myndighedskontrol fastsættes på baggrund af en risikovurdering og frekvensen varierer mellem 1-5 årlige besøg. Færdigfoder må kun købes af UFAS (Universal Feed Assurance Schemes) godkendte foderstofforretninger. Råvarer skal være fra FEMASgodkendt leverandør. Hjemmeblandere skal følge ‘Industry Code of Practice’ for fodring på landbrug. Foder må kun købes fra GMP+ og FASFC-godkendte foderstofleverandører. Offentlig kontrol. Foder må kun købes fra GMP+ godkendte foderstofvirksomheder. Offentlig kontrol af svenske foderstofvirksomheder. Myndighedskontrolfrekvensen afhænger af risikogruppe og varierer mellem én inspektion hvert 10. år til 18 inspektioner årligt. Foder må kun købes fra QS-godkendte foderstofvirksomheder. Offentlig kontrol. Foder skal være indkøbt fra danske autoriserede eller QS-godkendte foderstofvirksomheder. Frekvensen af myndighedskontrol fastsættes på baggrund af en risikovurdering og frekvensen varierer mellem 1-5 årlige besøg.
Kød og benmel Ikke tilladt Ikke tilladt Ikke tilladt Ikke tilladt Ikke tilladt Ikke tilladt Ikke tilladt Ikke tilladt
Blodprodukter Tilladt Tilladt Tilladt Tilladt Tilladt Tilladt Ikke tilladt
Animalsk fedt Tilladt Ikke tilladt Tilladt Tilladt Tilladt Tilladt Tilladt Ikke tilladt
Antibiotiske vækstfremmere Ikke tilladt siden 2000. Ikke tilladt siden 2006. Ikke tilladt siden 2006. Ikke tilladt siden 2006. Ikke tilladt siden 2006. Ikke tilladt siden 1986. Ikke tilladt siden 2004. Ikke tilladt siden 2000.
Bi-produkter fra catering, madaffald etc. Madaffald er ikke tilladt. Madaffald er ikke tilladt. Madaffald er ikke tilladt. Madaffald er ikke tilladt. Madaffald er ikke tilladt. Madaffald er ikke tilladt. Madaffald er ikke tilladt. Madaffald er ikke tilladt.
GMO/GVO Brug af GMO-foder tilladt. Brug af GMO-foder tilladt. Brug af GMO-foder tilladt. Brug af GMO-foder tilladt. Brug af GMO-foder tilladt. Brug af GMO-foder tilladt. Der findes områder, hvor foderet er GMO-frit. Brug af GMO-foder tilladt. Brug af GMO-foder tilladt.
Proteinkilder/sammensætning af foder Fiskemel må ikke anvendes til slagtesvin større end 40 kg. Ingen begrænsninger på brug af fiskemel. Fiskemel må ikke anvendes til slagtesvin større end 40 kg. Ingen begrænsninger på brug af fiskemel. Ingen begrænsninger på brug af fiskemel. Tilladt. Der er en grænseværdi for iblanding af fiskemel i slagtesvinefoder. Tilladt, men kun i besætninger udelukkende med svineproduktion. Fiskemel må ikke anvendes til slagtesvin større end 40 kg.
Danmark England Belgien Polen Holland Sverige Tyskland Danmark (UK)
Drægtige søer Opstaldes efter EU-lovgivningen. Stien må på intet sted være smallere end 3 m. Der skal være strøelse på det faste/drænede gulv. Ifølge en ny dansk lovgivning skal søer være løsgående fra fravænning til 7 dage før farring. Lovgivningen gælder fra 1. januar 2015 i nybyggerier og fra 1. januar 2035 i alle bygninger. Løsgående fra fravænning til 7 dage før forventet faring. Mindst 2,8 m mellem stisider, ved 6 eller færre søer/sopolte dog mindst 2,4 m. Omkring 40 % af søerne er udendørs. Opstaldes efter EU-lovgivningen. Mindst 2,8 m mellem stisider. Søer og gylte skal opstaldes i grupper fra 4 uger efter inseminering til 7 dage før forventet farring. Opstaldes efter EU-lovgivningen. Mindst 2,8 m mellem stisider. Opstaldes efter EU-lovgivningen. Mindst 2,8 m mellem stisider. Søer og gylte skal opstaldes i grupper fra 4 uger efter inseminering til 7 dage før forventet farring. Søer og gylte skal være løsgående. Mindst 2,8 m mellem stisider. Opstaldes efter EU-lovgivningen. Mindst 2,8 m mellem stisider eller mindst 2,4 m mellem stisider ved grupper med mindre end 6 grise. Opstaldes efter EU-lovgivningen. Stien må på intet sted være smallere end 3 m. Der skal være strøelse på det faste/drænede gulv. Ifølge en ny dansk lovgivning skal søer være løsgående fra fravænning til 7 dage før farring. Lovgivningen gælder fra 1. januar 2015 i nybyggerier og fra 1. januar 2035 i alle bygninger.
Diegivende søer/farestier Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal endvidere, om nødvendigt, være en varmekilde. Den danske svinebranche har som målsætning, at 10 % af søerne skal være løsgående i farestien i 2020 og efter 2021 skal alle nybyggede farestalde være indrettet til løsdrift. Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal endvidere, om nødvendigt, være en varmekilde. Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde. Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde. Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde. Søer og gylte skal være løsgående i farestien. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde. Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal være en varmekilde. Opstaldes efter EU-lovgivningen. Krav om passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. Pattegrisene skal have et leje, der er adskilt fra soen. Der skal endvidere, om nødvendigt, være en varmekilde. Den danske svinebranche har som målsætning, at 10 % af søerne skal være løsgående i farestien i 2020 og efter 2021 skal alle nybyggede farestalde være indrettet til løsdrift.
Fravænning af pattegrise Efter 28 dage. Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde. Efter 28 dage, ved batch produktion 21 dage. Efter 28 dage. Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde. Efter 28 dage. Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde. Efter 28 dage. Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde. Efter 28 dage. Efter 28 dage. Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde. Efter 28 dage. Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde.
Beskæftigelses- og rodemateriale Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart rode- og beskæftigelsesmateriale. Beskæftigelses- og rodematerialer skal være af naturmaterialer og i kontakt med gulvet. Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale. Kæder alene er ikke tilladt. Alle svin skal have permanent adgang til manipulerbart materiale som f.eks. halm, fodbolde, kæder etc. Brug af bildæk og behandlet hårdt træ er forbudt. Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale. Materialet skal være uskadeligt, og der skal være nok. Alle svin skal have permanent adgang til manipulerbart materiale. Materialet skal være uskadeligt, og der skal være nok. Kæde med plastpåhæng tilladt. En enkelt kæde er utilstrækkeligt. Alle svin skal have daglig adgang til halm og strøelse. Alle svin skal have permanent adgang til manipulerbart materiale. Materialet skal være uskadeligt, og der skal være nok. Kæde med plastpåhæng tilladt. Alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart rode- og beskæftigelsesmateriale. Beskæftigelses- og rodematerialer skal være af naturmaterialer og i kontakt med gulvet.
Gulv til smågrise og slagtesvin I stier til avls- og slagtesvin skal mindst 1/3 af gulvet være fast eller drænet gulv. I stier til smågrise skal mindst 1/2 af gulvet være fast eller drænet. Fuldspaltegulve tilladt forudsat at spaltebredde og bredden af spalteåbninger overholdes. Fuldspaltegulve tilladt. Fuldspaltegulve tilladt. Krav om 40 % fast gulv til smågrise og slagtesvin. Fuldspaltegulve er forbudt. Mindst 2/3 af gulvet skal være fast gulv. Fuldspaltegulve tilladt. I stier til avls- og slagtesvin skal mindst 1/3 af gulvet være fast eller drænet gulv. I stier til smågrise skal mindst 1/2 af gulvet være fast eller drænet.
Overbrusning Alle grise over 20 kg, inklusive søer, skal have overbrusning eller anden anordning, der kan køle dem. Ingen krav Ingen krav Ingen krav Ingen krav Krav om overbrusning i slagtesvinestalde. Ingen krav Alle grise over 20 kg, inklusive søer, skal have overbrusning eller anden anordning, der kan køle dem.
Sygestier Krav om sygestier. Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Det samlede antal sygestier anbefales at udgøre mindst 2-5 % af det samlede antal indendørs stipladser til søer. Mindst 2/3 af det samlede minimumsareal skal være et blødt underlag. Der skal være en varmekilde i form af varmelampe, strøelse eller gulvvarme, og der skal være mulighed for afkøling. Krav om sygestier. Krav om isolering af dyr med infektionssygdomme. Krav om sygestier, men ingen specifikke regler. Krav om sygestier, men ingen specifikke regler. Krav om sygestier. Sygestierne skal være godt ventilerede og skal være varme og tørre. Krav om sygestier. Sygestierne skal være temperaturregulerede. Krav om sygestier. Syge eller tilskadekommende dyr skal isoleres i en sti med tør eller bekvem strøelse. Krav om sygestier. Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Det samlede antal sygestier anbefales at udgøre mindst 2-5 % af det samlede antal indendørs stipladser til søer. Mindst 2/3 af det samlede minimumsareal skal være et blødt underlag. Der skal være en varmekilde i form af varmelampe, strøelse eller gulvvarme, og der skal være mulighed for afkøling.
Kastrering Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse. Følger EU-lovgivningen. Kastration er ikke tilladt efter Red Tractor standarden. Ifølge UK-lovgivningen er kastration dog tilladt op til syvende levedøgn. Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse. Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Senere kastration skal udføres under bedøvelse. Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse. Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Fra 2016 er det forbudt at kastrere uden anvendelse af lokalbedøvelse. Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse. Kastrering skal udføres mellem 2. og 7. levedøgn. Der er krav om anvendelse af smertelindrende behandling i forbindelse med kastration. Efter grisenes 7. levedøgn skal kastration udføres under bedøvelse.
Halekupering Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt mellem dag 2 og 4 efter fødslen, og maksimalt halvdelen af halen må bortkuperes. Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt 3 dage efter fødslen. Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt de første 7 dage efter fødslen. Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt de første 7 dage efter fødslen. Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt de første 3 dage efter fødslen. Ikke tilladt Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt 4 dage efter fødslen. Ifølge EU-lovgivningen er rutinemæssig halekupering ikke tilladt. Hvis halekupering er nødvendigt, er det kun tilladt mellem dag 2 og 4 efter fødslen, og maksimalt halvdelen af halen må bortkuperes.
Reduktion af tænder Tandklipning er ikke tilladt. Tandslibning er tilladt, men ikke på rutinemæssig basis. Tandslibning skal ske inden for de første tre dage efter fødsel. Tandslibning og - klipning er tilladt inden for de første 72 timer efter fødsel, men ikke på rutinemæssig basis. Tandslibning er tilladt inden for de første syv dage efter fødsel, men ikke på rutinemæssig basis. Tandklipning er tilladt inden for de første 7 dage efter fødsel. Tandslibning er tilladt inden for de første 72 timer efter fødsel, men ikke på rutinemæssig basis. Tandklipning er ikke tilladt. Tandslibning er tilladt, men ikke på rutinemæssig basis. Tandslibning skal ske inden for de første syv dage efter fødsel. Tandslibning er tilladt inden for de første syv dage efter fødsel, men ikke på rutinemæssig basis. Tandklipning er ikke tilladt. Tandslibning er tilladt, men ikke på rutinemæssig basis. Tandslibning skal ske inden for de første tre dage efter fødsel.
Danmark England Belgien Polen Holland Sverige Tyskland Danmark (UK)
Tilførsel af nitrat (N) 140 kg N/ha 170 kg N/ha 170 kg N/ha 170 kg N/ha 170 kg N/ha 170 kg N/ha, dog maksimalt 22 kg P/ha som gennemsnit over 5 år 170 kg N/ha 140 kg N/ha
Opbevaring af gylle Nødvendig opbevaringskapacitet, dog mindst 6 måneders produktion. For svin svarer det typisk til mindst 9 måneders opbavaring. Gylletanken skal være overdækket eller have flydelag. Opbevaringskapacitet til 6 måneders produktion. Opbevaringskapacitet til mindst 7 måneders produktion. Gylletanken skal være overdækket, men ingen krav til materiale. Opbevaringskapacitet til min 4-6 måneders produktion. Gylletanken skal være overdækket, men ingen krav til materiale. Opbevaringskapacitet til mindst 7 måneders produktion. Gylletanken skal være overdækket, men ingen krav til materiale. Opbevaringskapacitet til min. 6-10 måneders produktion. Gylletanken skal være overdækket. Opbevaringskapacitet til 6-9 måneders produktion, afhængig af region. Nødvendig opbevaringskapacitet, dog mindst 6 måneders produktion. For svin svarer det typisk til mindst 9 måneders opbavaring. Gylletanken skal være overdækket eller have flydelag.
Foderudnyttelse: Omfatter foder til smågrise og slagtesvin, Kg foder/kg tilvækst (Interpig 2014 samt egne beregninger) 2,48 2,38 2,71 2,44 2,69 2,61 2,48
Gylleudbringning/udnyttelse af næringsstoffer Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. februar til høst og fra høst til 1. oktober for vinterafgrøder. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 75 %. Gylle må udbringes mere eller mindre hele året, undtagen fra 1. august til 1. november. England har handlingsprogram med krav om udnyttelse af husdyrgødning for svinegylle: 35 % fra 2012. Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. januar til 1. september. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 60-80 % afhængig af jordtype. Udbringning af gylle/husdyrgødning må finde sted fra d. 1. marts til d. 30. november. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 60 %. Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. februar til 15. september. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 60-80 % afhængig af jordtype. Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. marts til 1. november. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 29-95 % afhængig af afgrødetype og tidspunkt for udbringning. Krav til udbringningstidspunkt kendes ikke, og der findes ingen specifikke krav i EU-lovgivningen. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 60 %. Udbringning af gylle må kun finde sted i planternes vækstsæson, dvs. fra 1. februar til høst og fra høst til 1. oktober for vinterafgrøder. Udnyttelseskrav af kvælstof i svinegylle er 75 %.
Danmark England Belgien Polen Holland Sverige Tyskland Danmark (UK)
Kontrol Myndighedskontrol samt kontrol via slagteriernes egenkontrol og Global Red Meat Standard. Vognmænd skal følge lovkrav samt branchekrav i ’Håndbog for svinetransport’. Vognmænd skal være certificeret efter ABP Livestock Transport Standard. Vognmænd skal være certificeret efter Certus-/CodianPlus-transportstandard. Myndighedskontrol. Vognmænd skal være certificerede efter IKB-transportstandard. Myndighedskontrol. Ingen specifikke krav udover EU-lovgivning. Myndighedskontrol samt kontrol via slagteriernes egenkontrol og Global Red Meat Standard. Vognmænd skal følge lovkrav samt branchekrav i ’Håndbog for svinetransport’.
Krav til indretning af lastbil Slagterierne har specificeret og skærpet kravene til indretning af lastbiler. Alle biler er f.eks. indrettet med mekanisk ventilation, GPS, drikkevandsanlæg og vandforstøvningsanlæg på alle transporter. Kravene kontrolleres ved ankomst til slagteriet. RTA Dyretransport Program. Regler baseret på EU lovgivning. Ingen specifikke krav udover EU-lovgivning. Ingen specifikke krav udover EU-lovgivning. Enkelte krav udover EU-lovgivning, f.eks. GPS på alle transporter. Mekanisk temperaturregulering ved høje udendørstemperaturer. Ingen specifikke krav udover EU-lovgivning. Slagterierne har specificeret og skærpet kravene til indretning af lastbiler. Alle biler er f.eks. indrettet med mekanisk ventilation, GPS, drikkevandsanlæg og vandforstøvningsanlæg på alle transporter. Kravene kontrolleres ved ankomst til slagteriet.
Gruppehåndtering af slagtesvin under transport Grisene transporteres i mindre grupper (15-20) og så vidt muligt stivis. RTA Dyretransport Program. Arealkrav ifølge EU lovgivningen. BMPA-standards kræver transport i grupper som på gården. Det anbefales, at grisene transporteres stivis. Grisene blandes. Transport i peer-grupper. Ingen blanding. Grisene blandes. Grisene blandes. Der er maksimumgruppestørrelser for transport af smågrise (op til 120 for 10 kg grise og maks. 35 op til 30 kg). Grisene transporteres i mindre grupper (15-20) og så vidt muligt stivis.
Uddannelse af vognmænd/chauffører (Kompetencebevis) Krav om deltagelse i et branchekursus har eksisteret siden starten af 1990’erne. Kurset blev erstattet af en formel uddannelse ved ikraftræden 1. januar 2007 af forordning 1/2005. RTA Dyretransport Program. Krav om uddannelse via EU lovgivning Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning. Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning. Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning. Krav om uddannelse siden 2005. Krav om uddannelse siden 2008 via EU-lovgivning. Krav om deltagelse i et branchekursus har eksisteret siden starten af 1990’erne. Kurset blev erstattet af en formel uddannelse ved ikraftræden 1. januar 2007 af forordning 1/2005.
Dødelighed under transport 0,007 % i 2014 (gælder for slagtesvin) Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske. Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske. Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske. 0,03 % i 2013-2015 (gælder for slagtesvin og søer) Statistik savnes, men dødeligheden vurderes at være højere end den danske. 0,007 % i 2014 (gælder for slagtesvin)
Danmark England Belgien Polen Holland Sverige Tyskland Danmark (UK)
Salmonellaovervågning Obligatorisk national handlingsplan siden 1993. Kontrollen omfatter bl.a. foder, avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Deklaration af avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Derudover særtransport og -slagtning af niveau 3-grise og ferskkødsovervågning. Salmonellaovervågning skal være del af besætningers veterinære sundhedskontrolprogram. Obligatorisk national handlingsplan indtil april 2015 (via lovgivning). Handlingsplanen er dog stadig obligatorisk for Certus certificerede besætninger. Omfatter overvågning af slagtesvinebesætninger og ferskkødsovervågning. Både EU-godkendte og ikke EU-godkendte slagterier skal have overvågning af forekomst i det ferske kød. Overvågning via IKB-systemet. Omfatter overvågning af slagtesvinebesætninger og ferskkødsovervågning. Obligatorisk national handlingsplan. Omfatter overvågning af foder, avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Sverige har 0-tolerance mod Salmonella. Overvågning via QS-systemet. Omfatter overvågning af foder, slagtesvinebesætninger og ferskkødsovervågning. Obligatorisk national handlingsplan siden 1993. Kontrollen omfatter bl.a. foder, avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Deklaration af avls-, so- og slagtesvinebesætninger. Derudover særtransport og -slagtning af niveau 3-grise og ferskkødsovervågning.
Forekomst af salmonella (fersk svinekød) Ifølge EFSA (2008) er forekomsten 3,3 % (inden kølning). I Danmark udtages salmonellaprøver efter kølning, hvilket giver et mere retvisende billede af den reelle forekomst af Salmonella i det ferske kød til forbrugeren. I 2014 var forekomsten 0,98 %. Ifølge EFSA-rapport (2008) var der (før køling) salmonella på 13,5 % af slagtekroppene. Slagterierne undersøger fortsat for salmonella, men nyere data er ikke tilgængelige. Resultater ikke tilgængelige. Ifølge EFSA var forekomsten i 2008 18,8 % (før kølning). Resultater ikke tilgængelige. Men ifølge EFSA var forekomsten i 2008 1,3 % (før kølning). Resultater ikke tilgængelige. Holland deltog ikke i EFSA's baselineundersøgelse fra 2008. 0-tolerance og dermed ingen forekomst af Salmonella i fersk kød. Ifølge EFSA var forekomsten i 2008 0 %. Resultater ikke tilgængelige. Tyskland deltog ikke i EFSA's baselineundersøgelse fra 2008. Ifølge EFSA (2008) er forekomsten 3,3 % (inden kølning). I Danmark udtages salmonellaprøver efter kølning, hvilket giver et mere retvisende billede af den reelle forekomst af Salmonella i det ferske kød til forbrugeren. I 2014 var forekomsten 0,98 %.
Reststofovervågning Nationalt overvågningsprogram med omkring 10.000 myndighedsprøver pr. år. (Ifølge EU-regler skal man teste 0,05 % af antal slagtede dyr pr. år, hvilket svarer til 9.500 stikprøver i DK 2013). Heril kommer ca. 14.000 egenkontrolprøver (2013-tal) for antibiotikarester. Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler. Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler. Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler. Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler. Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler. Nationalt overvågningsprogram i overensstemmelse med EU-regler. Nationalt overvågningsprogram med omkring 10.000 myndighedsprøver pr. år. (Ifølge EU-regler skal man teste 0,05 % af antal slagtede dyr pr. år, hvilket svarer til 9.500 stikprøver i DK 2013). Heril kommer ca. 14.000 egenkontrolprøver (2013-tal) for antibiotikarester.
Forekomst af reststoffer - antal positive prøver (National Residue Monitoring Plans, Commission Staff Working Paper, 2010) Fødevarstyrelsen (2013) Væksthormoner (A3): 0 Tungmetaller (B3c): 0 Antibiotika (B1): 2 Forbudte stoffer (A6): 0 Pesticider (B3a): 0 Væksthormoner (A3): 0 Tungmetaller (B3c): 0 Antibiotika (B1): 4 Forbudte stoffer (A6): 0 Pesticider (B3a): 0 Væksthormoner (A3): 4 Tungmetaller (B3c): 4 Antibiotika (B1): 5 Forbudte stoffer (A6): 2 Pesticider (B3a): 0 Væksthormoner (A3): 9 Tungmetaller (B3c): 0 Antibiotika (B1): 29 Forbudte stoffer (A6): 0 Pesticider (B3a): 0 Væksthormoner (A3): 0 Tungmetaller (B3c): 0 Antibiotika (B1): 0 Forbudte stoffer (A6): 1 Pesticider (B3a): 0 Væksthormoner (A3): 0 Tungmetaller (B3c): 282 Antibiotika (B1): 5 Forbudte stoffer (A6): 2 Pesticider (B3a): 0 Fødevarstyrelsen (2013) Væksthormoner (A3): 0 Tungmetaller (B3c): 0 Antibiotika (B1): 2 Forbudte stoffer (A6): 0 Pesticider (B3a): 0
Danmark England Belgien Polen Holland Sverige Tyskland Danmark (UK)
Opstaldning Gruppevis håndtering, hvilket betyder, at grisene så vidt muligt ikke blandes. Alle grise opstaldes i mindre grupper (10-15 dyr). RTA Meat Processing Program (British Quality Assured Pork - BQAP) og opstaldning i grupper som på gården. Nogle slagterier har gruppevis håndtering. BMPA-standards kræver CCTV-overvågning af staldene. Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes. Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes. Opstaldning i peer-grupper. Ingen blanding. Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes. Ingen gruppevis behandling. Grisene blandes. Gruppevis håndtering, hvilket betyder, at grisene så vidt muligt ikke blandes. Alle grise opstaldes i mindre grupper (10-15 dyr).
Uddannelse af staldpersonale Krav om uddannelse af staldpersonale i dyrevelfærd/håndtering af dyr. Uddannelse i overensstemmelse med bestemmelserne i loven the Infection Protection Act, og denne uddannelse skal dokumenteres. Sådanne kurser skal iscenesættes mindst en gang om året i QS-ordningen. Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig via EU-lovgivning. Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig via EU-lovgivning. Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig via EU-lovgivning. Krav om uddannelse af staldpersonale i dyrevelfærd/håndtering af dyr. Krav om uddannelse af staldpersonale i dyrevelfærd/håndtering af dyr. RTA Meat Processing Program (British Quality Assured Pork - BQAP). Krav om uddannelse af dyrevelfærdsansvarlig via EU-lovgivning fra 2013.