Livet som gris

Dyrevelfærd er et buzzword. Men hvordan vejleder du dine kunder i forhold til dyrevelfærd, når de står ved køddisken? Og hvad du kan fortælle dine gæster om det kød, I bruger i dit køkken, når det kommer til dyrevelfærd? Få et overblik her.

I dag kigger forbrugerne ikke bare på den fødevare, der ligger foran dem – de tænker i stigende grad tilbage i produktionskæden. Næsten halvdelen af danskerne tænker over, hvordan dyrene har haft det, når de handler ind. Har dyret kunne bevæge sig frit? Er dyret blevet passet godt? Har dyret haft mulighed for at komme udenfor? Læs med, når vi stiller skarpt på, hvad dyrevelfærd er for en størrelse.

Kort sagt: Dyr der har det godt performer bedre

Når dyrene har det godt, har landmanden det godt. ”Dyr, som trives, performer bedre - hvad enten der er tale om at producere mælk eller have en god tilvækst. Derfor er landmanden altid interesseret i, at hans dyr har det godt,” siger kvalitetschef for DANISH Asger Kjær Nielsen fra SEGES Landbrug & Fødevarer.

Vores landmænd er kendt for at være blandt de bedste i verden til at opdrætte grise - og det med en høj standard for dyrevelfærd. Det er der flere grunde til – det skyldes blandt andet, at:

Grisene har dagligt adgang til brusebad og legetøj af naturmaterialer
Alle søer går løse, mens de er drægtige
Fuldspaltegulv er forbudt
Dødeligheden under transport er den laveste i verden. Det skyldes
kort transporttid og skærpede krav til transport.
Landmænd med grise afsætter hvert år 20 millioner til forskning i bedre dyrevelfærd
Der er en lovbefalet sundhedsaftale mellem dyrlæger og landmænd med hensyn til besøg, inspektion og medicinforbrug, som sikrer høj dyresundhed
Alle grise bliver smertelindret og lokalbedøves, før de kastreres

Et af pejlemærkerne på, at dyrevelfærden er høj, er forbruget af antibiotika. Det er nemlig mest optimalt at forebygge sygdomme i besætningen, så grisene ikke skal behandles. Myndigheder og landmænd har i mange år knoklet for at sænke antibiotikaforbruget i de danske grisestalde. Det er lykkedes. Endda så godt, at EU fremhæver Danmark som et foregangsland for disse initiativer.

Årtiers forskning har været med til at udvikle opdræt af grise. Landmænd og forskere er nu nået frem til, at en kombination af Landrace, Yorkshire og Duroc giver de mest robuste dyr og den bedste spisekvalitet.

Landmænd kan opdrætte grise efter forskellige koncepter. Hvilket staldsystem grisene går i og den måde, produktionen foregår på har indflydelse på, om der er tale om traditionel eller økologisk opdræt.

Nogle landmænd har grisene fra de fødes og til de er klar til slagtning. Andre har specialiseret sig i kun at opdrætte smågrise eller slagtesvin.

Læs mere om opdræt af grise

Det er vigtigt at grise får foder i lige præcis den mængde og med den ernæringsmæssige sammensætning, som de har behov for.

Foderet sikrer grisenes behov for energi og næringsstoffer, så de kan fungere og vokse optimalt. Og så giver det mæthed hos grisene og beskæftiger dem. Det er vigtigt at mængden af næringsstoffer er nøje afstemt, så der heller ikke er mere end grisen kan optage – så går det nemlig ud over miljøet og foderomkostningerne bliver unødvendigt høje.

Den største bestanddel i foderet er korn – primært hvede og byg. Derudover indeholder foderet soja eller raps, som bidrager med ekstra proteiner. Der tilsættes også vitaminer, mineraler og aminosyrer, enzymer og organiske syrer. Derudover kan også indgå andre ingredienser i foderet, for eksempel fiskemel og solsikkeskrå.

Læs mere om, hvad grise fodres med

Når grise transporteres, foregår det så skånsomt som muligt. Derfor er al transport af landbrugsdyr underlagt EU-lovgivning, som er suppeleret af danske bekendtgørelser.

Der er mange krav, som sikrer, at grisene ikke lider unødvendig overlast ved transport. Det gælder blandt andet, at:

Chaufføren skal være autoriseret af Fødevarestyrelsen og have bestået en uddannelse som transportør af dyr
Grisene skal være transportegnede – det vil sige, at det kun er dyr uden skavanker og skader, der må transporteres
Grisene må ikke kunne skade hinanden
Dyrene skal tilses og passes under transporten
Der er yderligere krav til transporter, som varer mere end otte timer.

Slagtning af grise sker mest muligt skånsomt, så de også i den sidste del af deres liv har det så godt som muligt.

Processerne i slagtning er:

Indtransport og opstaldning
Drivning, bedøvelse og stikning
Den urene slagtegang
Klassificering og afregning
Sværbehandling
Den rene slagtegang
Stempling
Køling
Opskæring
Kontrol

Slagterierne arbejder også seriøst på at reducere deres CO2-aftryk – og slagterierne stopper ikke, før de er helt klimaneutrale. For at komme så langt sørger de for at udnytte hele slagtekroppen fra dyrene. Det betyder, at den klimabelastning, der forekommer ved selve slagtningen, opvejes af, at hele dyret anvendes – og der undgås således spild. Ikke engang den husdyrgødning, som forekommer på slagteriet, går til spilde. Den anvendes i stedet til produktion af biogas.

Læs mere om, hvordan slagtningen af grise foregår

Hvad betyder 1, 2 og 3 hjerter?

Ved at vælge produkter med bedre dyrevelfærd til en lidt højere pris medvirker du til, at flere grise produceres under forbedrede forhold. Det er markedsdreven dyrevelfærd.

Allerede med et hjerte er dyrevelfærden løftet over dansk lovgivning, og for hvert hjerte der tilføjes i mærket, bliver dyrevelfærden bedre.

Kontrollen med Dyrevelfærdsmærket er statsgodkendt, og mærket er din garanti for, at dyrene har haft bedre forhold end dyr fra traditionel produktion.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Med 1 grønt hjerte er dyrevelfærden løftet over dansk lovgivning. Der er yderligere krav til staldforholdene. Dyrene får mere strøelse, mere plads og kortere transporttid til slagtning. Kyllingerne er af en langsommere voksende race, grisene halekuperes ikke, og kalven får en bedre start på livet.

Med 2 grønne hjerter er kravene fra hjerte 1 øget for at sikre endnu bedre dyrevelfærd. Her får dyrene endnu bedre plads og endnu mere strøelse. Kyllingerne kan have adgang til udeforhold, malkekøerne kommer på græs, og der er senere fravænning af pattegrisene.

Med 3 grønne hjerter er kravene fra hjerte 1 og 2 øget for at sikre meget bedre dyrevelfærd. Dyrene har meget mere plads. Kyllingerne kommer ud i det fri, alle kvæg går på græs og pattegrisene fødes i udendørs hytter.

Hvordan adskiller Dyrevelfærdsmærket sig fra den traditionelle produktion?

Grundkravene i Dyrevelfærdsmærket adskiller sig fra den traditionelle produktion på følgende områder:

Krav om fritgående søer i farestalden
Krav om fritgående søer i løbe- og kontrolafdelingen allerede nu uanset lovgivningens overgangsperiode frem til 2035
Krav om tildeling af halm som rode- og beskæftigelsesmateriale
Krav om 'hele haler' dvs. at grisene ikke er halekuperede og ikke har halebid.
Mere plads
For to hjerter er der yderligere krav om mere plads (30 %) og mere halm.
For tre hjerter er der yderligere krav om udeareal til grisene og mere halm.

Hvorfor netop disse kriterier?

Krølle på halen – hele haler uden halebid og halekupering – er en indikator for at grisene helt generelt trives. Det forudsætter plads, halm som rode- og beskæftigelsesmateriale, ventilation m.v.

Halm er vigtig for at opfylde grisenes naturlige behov for at lave rodebevægelser. Lovgivningen stiller krav om rode- og beskæftigelsesmateriale. Dyrevelfærdsmærket stiller krav om, at det skal være i form af halm. Mærket stiller i hjerte 1, 2 og 3 stigende krav til halm og om, hvordan det tildeles.

Løsgående søer: Ifølge lovgivningen skal søer være løsgående i flok fra fravænning til faring. Men der er ikke lovkrav om løsdrift i farestalden. Lovkravet om løsdrift i løbestalden bliver dog først fuldt gennemført i 2035. Dyrevelfærdsmærket stiller krav om løsdrift allerede nu i hele produktionsforløbet - også i farestalden. For hjerte 1 og 2 tillades farebøjle i et kort tidsrum ved faring. Muligheden for anvendelse af farebøjle er en afvejning af to dyreværnshensyn – at undgå ihjelligning af pattegrise overfor soens større bevægelsesfrihed.

Mere plads betyder, at risikoen for halebid reduceres.

Vil du læse mere om dyrevelfærden på hvert niveau?

Læs mere om de konkrete kriterier for hhv. 1, 2 og 3 hjerter i bekendtgørelsen for Dyrevelfærdsmærket

Kilde: Fødevarestyrelsen

Livet som gris

Kort sagt: Dyr der har det godt performer bedre

Produktion

Foder

Transport

Slagtning

Hvad betyder 1, 2 og 3 hjerter?

Med 1 grønt hjerte

Med 2 grønne hjerter

Med 3 grønne hjerter

Hvordan adskiller Dyrevelfærdsmærket sig fra den traditionelle produktion?

Hvorfor netop disse kriterier?

Vil du læse mere om dyrevelfærden på hvert niveau?