Bæredygtig griseproduktion
Danmark er blandt de mest miljøeffektive, når det handler om produktion af grisekød. I dag produceres fx to slagtegrise med samme miljøbelastning, som én gris havde i 1985.
Klimaaftryk og griseproduktion
Klimagasser er en gruppe af luftarter, som omfatter kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) m.fl. Øges koncentrationen af disse luftarter i atmosfæren, får det samlet set jordens temperatur til at stige og dermed ændres klimaet på jorden. Når vi producerer fødevarer i form af mælk, kød, korn mv., udledes fx metan som bøvs fra mave- og tarmgas, når husdyrene fordøjer foderet, samt når husdyrgødningen opbevares i stalde og gødningslagre.
For at dyrke korn på landbrugsjorden, er der behov for at tildele kvælstof i form af husdyrgødning eller handelsgødning for ikke at udpine jorden. En negativ sideeffekt af det tildelte kvælstof er, at der i jorden via biologiske processer sker dannelse af lattergas, som er en meget potent klimagas. Modsat binder planterne også kuldioxid via fotosyntese, hvilket samtidig er en del af klimaløsningen.
Produktion af foder på de dyrkede landbrugsarealer er en af de store kilder til emission af drivhusgasser ved animalsk fødevareproduktion. Foder fra dyrkede arealer er årsag til størstedelen af det samlede klimaaftryk fra griseproduktionen i landmandsledet, før grisene leveres til slagtning. Det skyldes en negativ sideeffekt af at tildele kvælstof på arealerne, hvor der som følge af biologiske processer i jorden dannes lattergas (lattergas i jord dannes via nitrifikation af ammonium til nitrat eller ved denitrifikation af nitrat til frit kvælstof).
Avlsarbejde og konstant udvikling gør en forskel
Siden slut 80’erne er det blevet almindeligt at iblande enkelte aminosyrer i foder til grise, for på den måde at opnå et mere balancerede sammensat foder. Helt konkret har et foder i dag et meget lavere indhold af sojaskrå end tidligere. Gennem innovation og forskning ved man, at man kan reducere brugen af sojaskrå i foder, bl.a. ved at iblande enkelte aminosyrer. Fx indeholder et foder til slagtegrise i dag cirka 148 gram protein pr. foderenhed, mens indholdet i slut 80’erne var oppe på cirka 185 gram protein.
Beregnes isoleret på effekt af aminosyrer, så vil en gris (avlsmæssigt: 2019-gris) som tildeles et 2019-foder udskille 31 procentenheder mindre totalt kvælstof end hvis samme gris fik tildelt et typisk foder fra slut 80’erne. Det tilsvarende tal for ammoniakfordampning er 36 procentenheder lavere for grisen på et 2019-foder, i forhold til at samme gris fik tildelt et foder fra slut 80’erne.
Avl for højere tilvækst og forbedret foderudnyttelse samt avl for flere fødte grise pr. kuld har ligeledes yderligere bidraget til den positive udvikling.
Men også skift fra fast gødning og ajle til specielle staldsystemer har tilsvarende reduceret ammoniaktabet.
Med hensyn til fosfor har en udbredt brug af enzymet ”fytase” bidraget til faldet i udskilt fosfor pr. gris. Det reducerede forbrug af kunstgødning og den øgede udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning har gjort, at landbruget siden 1990 næsten har halveret udvaskningen af kvælstof ud til vandmiljøet.
Reduktion af klimapåvirkning i grisestalden
Det er først og fremmest det foder fra de dyrkede marker, som grisene spiser og dernæst emission af metan fra de opbevarede husdyrgødninger, som er hovedkilden til emission af klimagasser ved produktion af grisekød. Det direkte energiforbrug i stalden har kun har ansvar for en mindre del af klimaftrykket.
Klimapåvirkningen fra grisestalde kan mindskes ved fx at praktisere hyppig gylleudslusning, hvilket bevirker at der udskilles mindre metan fra gyllen.
Teoretisk set vurderes det, at griseproduktionens emission af metan kan reduceres op til 22 procent, hvis hyppig udslusning praktiseres i 90 % af alle slagtesvinestalde. Isoleret set vil dette tiltag reducere landbrugets samlede emission med cirka 246 kt CO2-ækv., hvilket svarer til godt 2 % af landbrugets samlede emission af klimagas. Det er selvfølgelig ikke gratis og vurderes at ville koste erhvervet 15-18 mio. kr. årligt som følge af ekstra arbejdsforbrug.
Derudover vil tiltag som valg af foderråvarer og mere optimal fodersammensætning til grisene samt nye moderne avlsmetoder bidrage til en løbende reduktion af klimapåvirkningen. Fx vil den årlige avlsfremgang løbende reducere det samlede foderforbrug for at producere en gris fra fødsel til slagtning.
Livet som gris
Dyrevelfærd er et buzzword. Men hvordan vejleder du dine kunder i forhold til dyrevelfærd, når de står ved køddisken? Og hvad du kan fortælle dine gæster om det kød, I bruger i dit køkken, når det kommer til dyrevelfærd? Få et overblik her.
Smag & tilberedning
På denne side kan du finde information om tilberedning af kød, smag og sensorik samt forskellige griseracer og krydsninger
Kød & sundhed
Forskere er langt fra enige om, hvilken betydning kød har for vores sundhed. Ny undersøgelse peger på, at en samlet sund kost betyder mere end mængden af kød.
Benchmark
Få et overblik over forskellene i produktionen af grise i en række europæiske lande. Benchmark-analysen har til formål at skabe synlighed om produktionsforholdene på tværs af grænser i EU.