Fødevaresikkerhed

Fødevaresikkerhed er en tillidssag og en grundpille i fødevareproduktionen.

Danmark er altid blandt de første lande, der tager EU-regler til sig, og faktisk er vi også blandt dem, der går forrest med nye tiltag. Og flere lande roser Danmark for arbejdet med at nedbringe forbruget af antibiotika og søger inspiration hos os i deres arbejde med at minimere antibiotikaforbruget.

Rapport: Antibiotikaforbruget er faldet

 

Sikkerheden er i top

Det skal naturligvis være så sikkert som overhovedet muligt at spise madvarer. Derfor arbejder hele den danske fødevareindustri – fra jord til bord – med at højne fødevaresikkerheden i hele kæden. Det gør de så godt, at Danmark ude i verden er kendt for en høj standard indenfor fødevaresikkerhed. Det betyder blandt andet, at:

  • Der er fastsat tilbageholdelsestider for, hvornår dyr, der har modtaget medicin, må sendes til slagtning og hvornår mælken må leveres til konsum. Myndighederne overvåger løbende, om tilbageholdelsestiderne overholdes, og det er yderst sjældent, at der findes tegn på overskridelser.

  • Salmonella i danske æg og kyllinger er stort set udryddet, hvilket blandt andet skyldes, at Danmark har verdens skrappeste salmonella-kontrolprogram. Det betyder, at det nu er trygt at spise danske, friske æg på fx tatar. I 2018 fik ingen danskere salmonellainfektion fra hverken dansk kylling eller danske æg.

  • Det er altid muligt at spore, hvor et dyr har været. I Danmark er alle husdyr nemlig registeret i et CHR-register, som følger dyret livet igennem. Det bliver meldt ind til CHR-registeret, hver gang et dyr bliver flyttet – fx i forbindelse med salg eller slagtning.

  • Udskrivning af antibiotika er receptpligtig. Det betyder, at det skal være en dyrlæge, som har besluttet, at dyrene skal have antibiotika.

Den samlede indsats skal sikre, at fødevarer ikke indeholder sygdomsfremkaldende bakterier eller uønskede reststoffer.

Læs mere om fødevaresikkerhed i madvarer

 

Gris

De danske myndigheder og griselandmænd arbejder hele tiden for, at det altid er sikkert at spise grisekød.

  • Danmark har sammen med de andre skandinaviske lande en meget restriktiv antibiotikapolitik.

  • Dansk grisekød undersøges som et led i EU-lovgivningen løbende for indhold af uønskede stoffer. Dansk grisekød har en lav forekomst af salmonella. Det skyldes blandt andet, at alle producenter og slagterier er en del af et fuldt integreret salmonella-overvågningsprogram.

  • Vi registrerer, hvor meget antibiotika, der anvendes i hver eneste besætning. Det er enestående set i internationalt perspektiv.

  • De dyr, der har været syge og har fået medicinbehandling, skal tilbageholdes. Det betyder, at de ikke må leveres til slagtning, før tilbageholdelsestiden er gået. Denne procedure sikrer, at der ikke er medicinrester er i kødet.

Kylling

Hele slagtekyllingebranchen prioriterer fødevaresikkerhed rigtig højt. Det betyder blandt andet, at:

  • Den danske kyllingeproduktion har et meget lavt antibiotikaforbrug sammenlignet med de fleste andre lande.

  • Dansk kylling undersøges som et led i EU-lovgivningen løbende for indhold af uønskede stoffer.

  • Avancerede sporbarhedssystemer betyder, at man kan følge kyllingerne hele vejen tilbage i produktionskæden.

  • Der er iværksat omfattende handlingsplaner mod både salmonella og campylobacter i slagtekyllingeproduktionen.

  • Indsatsen har medført, at dansk kylling har en meget lav forekomst af salmonella og campylobacter, sammenlignet med andre lande i EU.

  • I 2018 fik ingen danskere salmonellainfektion fra hverken dansk kylling eller danske æg.

  • Der sikres en god hygiejne og en høj fødevaresikkerhed gennem hele slagteprocessen, blandt andet ved at følge udførlige manualer og egenkontrol.

 

Okse og kalv

Der bliver gjort mange tiltag i produktionen af okse- og kalvekød, som skal sikre, at fødevaresikkerheden er i top. Blandt andet gælder det, at:

  • Danmark er blandt de lande i verden, hvor forbruget af medicin til kvæg er lavest.

  • Vi registrerer, hvor meget antibiotika hvert eneste dyr får. Det er enestående set i internationalt perspektiv.

  • Sporbarheden er i top. Dansk oksekød kan altid spores tilbage til det kvægbrug, hvor dyret kom fra.

  • Der er vedtaget et saneringsprogram som skal gøre Danmark fri for Salmonella Dublin. Danmark et det eneste land i verden med et aktivt og målrettet saneringsprogram for Salmonella Dublin.

  • Danske og nordiske kreaturer har verdens bedste sundhedsstatus.

  • Danmark var et af de første lande i EU til at blive klassificeret som et land med en ubetydelig risiko for BSE (kogalskab).

  • De dyr, der har været syge og har fået medicinbehandling, må ikke sendes til slagtning, før tilbageholdelsestiden er gået. Det er den tid, der går, før den anvendte medicin er udskilt af dyret igen. Denne procedure sikrer, at der ikke er medicinrester er i kødet.

Benchmark - Gris

Få et overblik over forskellene i produktionen af grise i en række europæiske lande.

Benchmark-analysen for gris