Klima

Husdyrproduktionen tager klimaet alvorligt og arbejder konstant på at optimere og udvikle løsninger, som kan skabe en bæredygtig vej mod et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050. Men hvor mange drivhusgasser udleder produktionen af husdyr egentlig? Og hvad har betydning for udledningen? Det er et bredt emne, som kan være svært at gennemskue - heldigvis kan du blive klogere her.

Forbrugere og bæredygtighed – lær din målgruppe bedre at kende

Analyse - danskernes syn på klima og bæredygtighed 

Kvæg

Der er stort fokus på at sikre en så klimavenlig oksekødsproduktionen som mulig. Det ses ved, at branchen hele tiden optimerer oksekødsproduktionen og effektiviserer hele kæden, med klima for øje. En undersøgelse fra Wageningen Universitet i 2011 kårede Danmark til at have den mest effektive mælkeproduktion og den tredje mest klimaeffektive oksekødsproduktion Det skyldes blandt andet:

• Foderet er nøje sammensat. Det bevirker, at foderforbruget per kg kød der produceres er mindst muligt.

• Der går ikke noget til spilde af koen – det hele bliver brugt.

• Oksekødsproduktionen i Danmark er kendetegnet ved at have en af de laveste udledninger af drivhusgasser i verden

• Danmark er blandt de bedste til at avle strategisk og der er flere projekter i gang med at udvikle endnu mere klimaeffektive køer gennem avl.

• I Det Miljøøkonomiske Råds rapport fra 2019 konkluderes det, at den danske animalske produktion er hele 50 pct. mere klimaeffektiv end animalsk produktion uden for EU

Dyk længere ned i de enkelte emner herunder.

Slagtekyllinger

En benchmark har kastet lyst over produktionen af slagtekyllinger i en række europæiske lande. Benchmarken røber, at slagtekyllingeproduktion i Danmark, i forhold til sammenlignelige lande, har en forholdsvis lav klimabelastning og nogle helt konkrete styrkepositioner, når det kommer til produktionens påvirkning på klimaet. Det gælder bl.a.:

Læs mere om de forskellige punkter herunder.

Du kan også dykke ned i benchmarken 'Dansk slagtekyllingeproduktion i et internationalt perspektiv'.

Grise

Danske landmænd tager klimaet alvorligt. Og alle dele af erhvervet arbejder konstant på at optimere og udvikle løsninger, der gør produktionen mere effektiv. Men hvad betyder det helt konkret? Det kan du læse mere om her

Dansk griseproduktion er blandt de mest klimaeffektive i verden. Men derfor arbejder landbruget løbende med tiltag, der styrer produktionen i en mere og mere klimavenlig retning.

Den internationalt anerkendte amerikanske tænketank, World Resources Institute (WRI), har i 2020 udarbejdet en rapport (Comparing the life cycle greenhouse gas emissions of dairy and pork systems across countries using land-use opportunity costs) – delvist finansieret af Landbrug & Fødevarer – der viser, at dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive lande.

I analysen sammenligner WRI forskellige landes produktion af grisekød. Blandt landene med de mest klimaeffektive landbrug findes, udover Danmark, også Tyskland og Holland i griseproduktionen.

Analysen viser blandt andet, at den lave klimagasudledning blandt andet skyldes en meget høj foderudnyttelse i husdyrproduktionen. Derudover er den danske håndtering af husdyrgødning og det relativt kølige klima med til at mindske fordampningen af klimagasser.

Hvad så med fremtiden?

I en ny WRI-rapport fra 2021 under titlen ”A Pathway to Carbon Neutral Agriculture in Denmark”, sættes der fokus på vigtigheden af landbruget og dets udviklingsmuligheder, som skal være med til at sikre en kraftig CO2-reduktion. Rapporten fremsætter en række konkrete bud på, hvordan landbruget kan omstille for at nå de ønskede mål, og fremhæver b.la. følgende faktorer:

1. Lande kan ikke reducere landbrugets udledning ved at producere færre fødevarer – det ville blot flytte udledning til andre lande. Derimod har verden brug for at producere mere på mindre areal. Dette er i lyset af, at det forventes, at efterspørgslen - særligt i udviklingslande - vil stige med 45% fra 2017 til 2050. Det er selvom de vestlige lande, og andre lande med et højt kødforbrug, reducerer deres forbrug markant.

2. Lande med stort forbrug af mejeriprodukter og kød skal, ifølge rapporten, reducere deres forbrug, samtidig med at de effektivt skal udvide deres produktion. Ifølge WRI er nøglen, at de vestlige lande skal gå forrest ved fortsat at udvikle og forske i produktionen, så mejeriprodukter og griseproduktion udleder mindre og foderforholdet optimeres.

Fremtiden i praksis

Så hvordan imødekommer danske griseproducenter ovenstående? Der bliver kigget nærmere på foderet, slagterierne vil være klimaneutrale, og så skal der et øget fokus på mindre men bedre kød for at skabe mere med mindre. Det er nogle af de tiltag, som branchen arbejder på.

Fokus på foderet 

Fremstilling af foder spiller en vigtig rolle i klimaregnskabet ved opdræt af dyr. Det er nemlig en af de faktorer, der påvirker klimaet allermest. Og derfor er det et vigtigt fokusområde. Indenfor opdræt af både kyllinger, kvæg og grise arbejdes der løbende på at optimere foderforbruget. En nøje tilrettelagt sammensætning af foderet fører nemlig til et reduceret foderforbrug – og det er i sidste ende med til at sænke klimaaftrykket for hvert kilo kød, der produceres.

Mål: Klimaneutrale slagterier 

Slagterierne arbejder også seriøst på at reducere deres CO2-aftryk – og slagterierne stopper ikke, før de er helt klimaneutrale. For at komme så langt sørger de for at udnytte hele slagtekroppen fra dyrene. Det betyder, at den klimabelastning, der forekommer ved selve slagtningen, opvejes af, at hele dyret anvendes – og der undgås således spild. Ikke engang den husdyrgødning, som forekommer på slagteriet, går til spilde. Den anvendes i stedet til produktion af biogas.

Mindre men bedre kød

Fremtiden byder på mindre men bedre kød. Der skal skabes mere med mindre, og det stiller krav til måden vi tænker grisekødet ind i vores retter på. Ved at fokusere på håndværksteknikker der får det bedste frem i kødets smag og tekstur, åbnes der op for nye og spændende muligheder, hvor kødet bruges som krydderi, smagsgiver og ernæringsoptimering i grønne retter. Vi skal både holde fast i vores madtraditioner, men også turde udfordre og tænke kødets rolle på nye måder.

Bliv endnu klogere på, hvordan hele branchen arbejder mod et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050.