Griseracer & krydsninger
Den danske griseproduktion er blandt de førende i verden inden for avl, kvalitet, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og sporbarhed, hvilket er en væsentlig grund til, at Danmark er blandt verdens største eksportører af grisekød.
Racer og krydsninger
Grundlaget for at producere sunde grise, der vokser godt og hurtigt, får mange smågrise og har en god kødkvalitet, er avlen. I Danmark har vi et fælles avlssystem, ’DanAvl’, der organiserer indsatsen med hele tiden at forbedre disse og andre egenskaber.
Den danske griseproduktion er baseret på tre racer: Dansk Landrace, Dansk Yorkshire og Dansk Duroc. De krydses på forskellig vis, når der produceres slagtesvin, så de gode egenskaber fra de forskellige racer kombineres.
Avlsdyrene bliver til i særlige opformeringsbesætninger, hvorfra landmændene kan købe dyrene til deres egen produktion eller i form af sæd til inseminering af egne søer.
Dansk Yorkshire Gris (Y)
Yorkshireracen kommer oprindelig fra England. Den har lyserød hud og lyse børster. Kroppen en lang, hovedet kort og ørerne står ret op. Yorkshire har høj kødprocent, høj tilvækst, lavt foderforbrug og en god kødkvalitet. Søerne får store kuld og har gode moderegenskaber, og bruges derfor især som moderdyr (so) til krydsningssøer sammen med Landrace.
Dansk Landrace (L)
Dansk Landrace har lyserød hud med lyse børster. Kroppen er lang, ørerne er store og hænger ned foran øjnene. Soen får store kuld og har gode moderegenskaber. Den er stærk og har gode ben. Landrace er kødfuld (høj kødprocent) og giver en god kødkvalitet.
På grund af disse egenskaber bruges Landracen især som moderdyr (so) til krydsningssøer sammen med Yorkshire, til produktion af slagtesvin.
Dansk Duroc (D)
Durocracen stammer fra USA og Canada. Den er rødbrun med mørke børster. Kroppen er kort og ørerne hænger ned foran øjnene. Søerne får lidt mindre kuld end Landrace og Yorkshire, men grisene har god tilvækst, og lavt foderforbrug. Den giver desuden en god kødkvalitet, bl.a. fordi kødet har en god fedtmarmorering. Duroc bruges som ornerace.
Krydsninger
De fleste grise til slagtning er krydsninger mellem to eller tre af racerne. Landrace og Yorkshire indgår i de allerfleste krydsninger – ofte vil soen være en krydsning af disse to (kaldet LY i fagsproget), mens ornen er Duroc (så afkommet bliver D-LY).
Fordelen ved krydsninger er, at man kombinerer de gode egenskaber fra flere racer. Ofte får man forstærket egenskaberne ved at krydse racerne, fx hvis en race i snit får 12 grise pr. kuld mens en anden i snit får 11 grise pr. kuld – krydsningssøer af de to får ikke 11,5 grise i gennemsnit pr. kuld, men omkring 12,5. Det kaldes krydsningsfrodighed.