Rullesteg i gryde
1 rullesteg af slag, ca. 1,5 kg
salt og peber
10 g smør eller 2 tsk olie
1 dl væske
Tilberedningstid: Ca. 2 timer
Stegesvind: Ca. 35 %
-
Dup rullestegen tør med køkkenrulle.
-
Krydr med salt og peber.
-
Varm fedtstoffet i en gryde ved god varme - smør skal være gyldent, olie skal være varm. Det skal sige "lyde", når kødet kommer i gryden.
-
Brun hurtigt kødet på alle sider, 3-4 minutter i alt og tilsæt væske.
-
Lad rullestegen stege under låg ved svag varme i ca. 1 time.
-
Vend og steg endnu ca. 1 time, ca. 2 timer i alt, til kødet er mørt og gennemstegt.
Rullepølse
1 slag til rullepølse evt. sprængt, ca. 1,5 kg
Krydderiblanding fx løg, peber, allehånde og koriander
Vand
Kogelage fx krydderurter, løg med nelliker og peberkorn
Tilberedningstid: Ca. 3½ time + tid til afkøling
Stegesvind: Ca. 40 %
-
Bestil afpudset, sprængt slag hos slagteren nogle dage i forvejen.
-
Kom krydderiblanding på kødsiden af slaget.
-
Rul slaget sammen og snør med kødsnor.
-
Skær enderne af, så stykket er lige tykt.
-
Kom rullepølsen i en gryde med kold eller kogende væske, så det lige dækker.
-
Bring vandet i kog og skum.
-
Tilsæt krydderurter, løg mv. og kog ved svag varme under låg i 1½ - 2 timer.
-
Stik en kødnål eller et spid i rullepølsen og se om kødsaften, der kommer op er klar, så er den gennemkogt. Den lange kogetid skal også sikre, at kødet er mørt.
-
Sluk for varmen og lad rullepølsen ligge ca. 1 time i suppen, før den kommes i en rullepølsepresser.
-
Stil den i køleskabet.
-
Rullepølsen har godt af at stå et par dage før servering.