Økologi & bæredygtighed
Efter Covid-19 er økologiens position hos forbrugere og fagfolk udfordret af andre fyldende agendaer. Af nogle opfattes klima og bæredygtighed desværre som modsætninger til økologien, og det skal der gøres noget ved. Vi skal lære af frontløberne inden for økologi i foodservice, og blive inspireret til meget mere økologi i de 2,3 millioner daglige måltider, der serveres af branchens fagfolk. Økologien er nemlig en vigtig del af det bæredygtige fødevareudvalg, og rummer mange løsninger på aktuelle problematikker. Se med og få et indblik i nogle af de steder som gør sig umage for at realisere dette mål!
Øko Take - Away inspirationstur i KBH
Danskerne spiser mere og mere ude, og take-away udgør en stigende del af måltiderne. I filmen tages du med på en best practice oplevelsestur rundt i København. Her får deltagere i projektet mulighed for at se, opleve, smage og lade sig inspirere af spisesteder der på den ene eller anden måde har økologien og de bæredygtige råvarer i højsædet. Se med og bliv klædt på med noget af den nye og opdaterede viden om markedet.
Øko take-away inspirationstur i København
Best Practice - økologi og bæredygtighed
Du har sikker hørt budskabet om, at økologi og bæredygtighed kan fylde endnu mere i foodservice. På denne tur får beslutningstagere fra HoReCa (hoteller, restauranter og cafeer) muligheden for at opleve nogle af de steder, som netop er stærke på økologien – og som har gjort det lokale, det økologiske og det bæredygtige til en bærende del af deres forretning. For Michelin-restauranten på Dragsholm slot, betyder økologi meget, både for naturen og for produktet. Se med i filmen og hør mere om de konkrete øko-eksempler, hvor kokke og ejere kommer med deres bud på hvorfor de mener at økologi og bæredygtighed går hånd i hånd med kvalitets råvarer.
Best Practice - økologi og bæredygtighed (Århus)
Turen går til Aarhus, hvor beslutningstagere fra HoReCa (hoteller, restauranter og cafeer) atter får mulighed for at opleve de aktører og køkkener, der er stærke på økologien og som har gjort det til en bærende del af deres forretninger. Igen undersøges økologien nærmere, hvor der blandt andet trækkes en streg mellem økologi og mere diversitet i menuen – og hvor debatten kører for og imod De Økologiske Spisemærker. Se med i filmen og hør mere, om hvad det i virkeligheden er den økologi kan.