CASE: Når indkøbsaftaler driver økologien og klimaindsatser

Som indkøbere samarbejder vi med driften/køkkenerne. Det er vores opgave at prøve at få køkkenernes behov dækket i indløbsaftalerne. I Odense pejler vi i fødevareindkøbene efter:

Økonomi – derfor har vi de store SKI-aftaler, for der sparer vi penge. Men økonomi kan ikke (længere) stå alene.

Etik i indkøbet– vi stiller krav til oprindelse og arbejdsforhold.

Grøn omlægning af forbrug – der sker kulturændringer i vores indkøb i disse år i takt med omlægning i køkkenerne. Vi skal understøtte gennem indkøbsaftaler, at køkkenerne kan købe ind efter deres strategier ift. økologi og mere grønt, selvom økologi ofte koster mere end konventionelle produkter.

Cowork – hvordan kan vi få mindre avlere ind i indkøbsaftalerne? De kan have svært ved at levere tilstrækkelige mængder og levere stabilt. Vi er nødt til at få grossisterne med på banen, og få de små lokale ind på aftalerne.

Vi påvirker leverandørerne gennem vores indkøb

Vi bruger 80 millioner på fødevareindkøb i Odense hvert år. Så vi kan være med til at påvirke leverandørerne, gennem den mad, vi køber. Fordi det er så mange penge i omløb, er vi bundet af EU og har ikke så stort et frirum.

Vi tager løbende stilling til, om SKI-aftalerne lever op til vores principper. Det er vigtigt for os, og heldigvis er de gode til det pt.

Det farlige ved de store aftaler er, at det kun er store spillere, der kan være med. Nogle gange kan vi gøre det bedre selv. Men vi er gode til, inden for lovens rammer, at være kreative for at få lokale avlere til at levere til os.

Mad- og måltidsstrategi hjælper bæredygtigheden på vej

Vi har en mad- og måltidsstrategi i Odense, som køkkenerne skal følge. Den seneste strategi har medført 40% reduktion i brug af oksekød – samme resultat som Århus har opnået gennem en afgift. Så der er mange greb, hvis fødevareindkøbet skal ændres.

Hent oplægget: Når indkøbsaftaler driver økologien og klima

• Cecilie Førby fokuserede på, hvordan indkøbsaftaler kan drive økologien og klimaindsatser i kommuner. Med ansvar for fødevareindkøb i Odense Kommune belyste hun de fire bundlinjer: økonomi, etik, grøn omstilling og erhvervsudvikling.

• Hun fremhævede udfordringen med at få mindre lokale avlere ind på indkøbsaftaler gennem samarbejde med grossister, og hvordan disse relationer kan fremme erhvervsudvikling og skabe større afsætning for de mindre producenter. Det blev også nævnt, at store centrale indkøbsaftaler som SKI kan gøre det svært for enkelte kommuner at manøvrere, men de giver samtidig økonomisk stabilitet.

• Cecilie understregede, at indkøbskulturen skal udvikle sig for at omfavne omlægningen fra konventionelle til økologiske produkter, hvor cirkularitet og grøn omstilling bliver fremtidens fokus.