Kyllingen i køkkenerne

Danskerne er glade for kylling - både når de spiser ude og laver mad hjemme. Faktisk er de så glade, at hver dansker spiser ca. 25 kg. kylling om året. Få indblik i produktionen og bliv klogere på tilberedning, udskæringer og spisekvalitet.

Et indblik i produktionen af kyllinger

Vidste du, at det tager 21 dage at udruge en kylling? Og at den typisk vejer 2100 gram, når den bliver slagtet? Dyk ned i, hvordan produktionen foregår.

Produktionsformer og forskelle

I Danmark produceres konventionelle, økologiske og fritgående kyllinger og i andre lande produceres også frilandskyllinger. Det kan være svært at finde rundt i de forskellige produktionsformer, men nedenfor kan du danne dig et kort overblik.


Frilandskyllinger skal være mindst 81 dage, før de slagtes. Frilandskyllinger kan gå frit rundt i stalden og skal fra de er 6 uger have adgang til udendørsarealer. Udenfor har de 2 kvm areal pr. kylling. Der må være op til 12 kyllinger pr. m2 i stalden. I Danmark er der ingen produktion af frilandskyllinger. 

Udover de almindelige frilandskyllinger, findes også ‘frilandskyllinger - opdrættet i fuld frihed’. De skal, hele dagen igennem, have adgang til løbegårde på et ubegrænset udeareal.


Læs mere om, hvordan de forskellige kyllinger bliver produceret.

 

Konventionelle kyllinger slagtes, når de er ca. 35 dage. De kan gå frit rundt i stalden. Der må være op til 20 kyllinger pr. m2 i stalden. 
Økologiske kyllinger skal være mindst 56 dage, før de slagtes. Økologiske kyllinger kan gå frit rundt i stalden og skal fra de er 6 uger have adgang til udendørsarealer når vejret tillader det. Udenfor har de 4 kvm areal pr. kylling. Der må være op til 10 kyllinger pr. m2 i stalden.

Kyllingens vej til køledisken

I Danmark er der 180 landmænd, der producerer slagtekyllinger. Produktionen følger et omfattende kvalitetsprogram og det betyder blandt andet, at alle kyllingeflokke testes fri for salmonella - derfor har dansk kylling særstatus i EU. Få indblik i alle led af produktionen her. 


Kyllingeproduktionen i Danmark starter med kyllingernes forældre. De kaldes forældredyr. Der er landmænd i Danmark, der har specialiseret sig i at passe forældredyr. Forældredyrene kommer fra Sverige som daggamle  kyllinger. De starter i opdrætsanlæg, hvor de lærer at finde vand og foder. Når de er 18 uger gamle, bliver de flyttet over i rugeægproduktionen. Her går høner og haner sammen og kan parre sig, så æggene kan blive befrugtet. Hønerne begynder at lægge æg, når de er ca. 22 uger gamle. Æggene indsamles og køres på et rugeri.

På rugeriet udruges de befrugtede æg i rugemaskiner. Udrugningen af æggene foregår i ’skabe’, hvor temperatur, luftfugtighed og bevægelse af æggene efterligner de forhold, der er, når en høne ruger på æg. Efter 18 døgn i rugemaskinen flyttes æggene til en klækkemaskine, hvor de ruges i yderligere tre dage, før kyllingerne endelig klækker ud af æggene. Kyllingerne bliver pakket i transportkasser og kørt ud til de landmænd, der producerer slagtekyllinger.

 

Landmanden har gjort klar til at modtage de daggamle kyllinger. Der er rent, tørt og varmt i stalden, og der er ny strøelse på gulvet. Strøelsen kan være spåner, halm eller spagnum.

I stalden styrer landmanden temperatur og luftfugtighed ved hjælp af et klimaanlæg, så kyllingerne hele tiden har det godt. Kyllingerne har altid fri adgang til foder og vand. Både de konventionelle og de økologiske kyllinger har plads til at gå frit rundt i stalden, men de økologiske  kyllinger har også mulighed for at gå udenfor.

Når de konventionelle kyllinger er ca. 35 dage, vejer de 2100 gram. Det er typisk den vægt, de har, når de skal slagtes. De økologiske kyllinger vokser langsommere og slagtes tidligst, når de er 56 dage gamle.

Slagteriet står for indfangningen af kyllingerne. Det foregår stille og roligt med en fangemaskine eller med håndindfangning. Kyllingerne køres derefter til slagteriet i transportkasser. Når stalden er tom, rengør og  desinficerer landmanden huset, så det bliver klar til et nyt hold kyllinger. I hvert hus kan der produceres op til ni hold kyllinger om året.


 

Når kyllingerne ankommer til slagteriet, bliver de kontrolleret af en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen. Kyllingerne bliver bedøvet med strøm og derefter slagtet. Den slagtede kylling bliver igen kontrolleret af en dyrlæge. Derefter starter opskæring og produktion af de kyllingeprodukter, som forbrugerne kender. Det kan være hele kyllinger, udskæringer, marineret kyllingekød og meget andet. Derefter bliver det sendt ud til supermarkederne og til hoteller, kantiner, restauranter osv.


Udover de kyllinger som danskerne spiser, både ude og hjemme, er der også en del, der bliver eksporteret til udlandet. Dansk kylling har nemlig særstatus, fordi branchen har arbejdet systematisk og målrettet med bekæmpelse af salmonella i mange år. Den gode kvalitet og høje fødevaresikkerhed gør dansk kylling meget populær i andre dele af verden.


Tilberedning

Kylling hel 

Kylling kan tilberedes på mange forskellige måder. Få fifs til, hvordan du vejleder dine kunder i tilberedning af kylling, så de får det bedste resultat.

  • Kyllingen er færdig, når låret let kan vrides af, og kødsaften ved låret er klar og kødfarven lysebrun. Så er kyllingen gennemstegt og stadig saftig.
  • Ved tilberedning i ovn skal en kylling stege ved 200 grader i 1 – 1¼ time.
  • For at få sprødt skind på kyllingen, er det vigtigt at den gnides med rigeligt salt. 
  • Husk at have fødevaresikkerheden i orden, når du tilbereder kylling: Vask hænder og skift skærebræt og kniv. 

 

Spisekvalitet

Spisekvalitet dækker over mange ting, men hvad gør sig egentlig gældende, når det kommer til kylling? Få styr på det her.

  • God spisekvalitet er karakteriseret ved smag, saftighed og mørhed.
  • Kyllingekød skal være lyst og må kun have en svag lugt.
  • Fodring med fx majs giver mere gult kød og en anden smag.

Kylling: Kan du smage forskel? 


Udskæringsoversigt

For at få den bedste spiseoplevelse, er det vigtigt, at der tages højde for de forskellige udskæringer. Se hvor de enkelte udskæringer kommer fra og hvordan du tilbereder dem.

Find mere viden om de forskellige udskæringer.