I dag kigger forbrugerne ikke bare på den fødevare, der ligger foran dem – de tænker i stigende grad tilbage i produktionskæden. Næsten halvdelen af danskerne tænker over, hvordan dyrene har haft det, når de handler ind. Har dyret kunne bevæge sig frit? Er dyret blevet passet godt? Har dyret haft mulighed for at komme udenfor? Læs med, når vi stiller skarpt på, hvad dyrevelfærd er for en størrelse.

Kort sagt: Dyr der har det godt performer bedre

Når dyrene har det godt, har landmanden det godt. ”Dyr, som trives, performer bedre - hvad enten der er tale om at producere mælk eller have en god tilvækst. Derfor er landmanden altid interesseret i, at hans dyr har det godt,” siger kvalitetschef for DANISH Asger Kjær Nielsen fra SEGES Landbrug & Fødevarer.

Få svarene: Ofte stillede spørgsmål om dyrevelfærd

Læs mere om dyrevelfærd, og hvem der har ansvaret for at dyrene har det godt

Gris

Vores landmænd er kendt for at være blandt de bedste i verden til at opdrætte grise - og det med en høj standard for dyrevelfærd. Det er der flere grunde til – det skyldes blandt andet, at:

• Grisene har dagligt adgang til brusebad og legetøj af naturmaterialer
• Alle søer går løse, mens de er drægtige
• Fuldspaltegulv er forbudt
• Dødeligheden under transport er den laveste i verden. Det skyldes
• kort transporttid og skærpede krav til transport.
• Landmænd med grise afsætter hvert år 20 millioner til forskning i bedre dyrevelfærd
• Der er en lovbefalet sundhedsaftale mellem dyrlæger og landmænd med hensyn til besøg, inspektion og medicinforbrug, som sikrer høj dyresundhed
• Alle grise bliver smertelindret og lokalbedøves, før de kastreres

Et af pejlemærkerne på, at dyrevelfærden er høj, er forbruget af antibiotika. Det er nemlig mest optimalt at forebygge sygdomme i besætningen, så grisene ikke skal behandles. Myndigheder og landmænd har i mange år knoklet for at sænke antibiotikaforbruget i de danske grisestalde. Det er lykkedes. Endda så godt, at EU fremhæver Danmark som et foregangsland for disse initiativer.

Dyrevelfærd hos grise

Når der opdrættes grise, bliver dyrevelfærd tænkt ind i alle led. Og branchen ligger ikke stille - den arbejder hele tiden på at forbedre sig. 

Få et hurtigt overblik over produktionen af grise

Hvad betyder 1, 2 og 3 hjerter?

Ved at vælge produkter med bedre dyrevelfærd til en lidt højere pris medvirker du til, at flere grise produceres under forbedrede forhold. Det er markedsdreven dyrevelfærd. ​

Allerede med et hjerte er dyrevelfærden løftet over dansk lovgivning, og for hvert hjerte der tilføjes i mærket, bliver dyrevelfærden bedre. 

Kontrollen med Dyrevelfærdsmærket er statsgodkendt, og mærket er din garanti for, at dyrene har haft bedre forhold end dyr fra traditionel produktion.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Hvordan adskiller Dyrevelfærdsmærket sig fra den traditionelle produktion?

Grundkravene i Dyrevelfærdsmærket adskiller sig fra den traditionelle produktion på følgende områder:

• Krav om fritgående søer i farestalden
• Krav om fritgående søer i løbe- og kontrolafdelingen allerede nu uanset lovgivningens overgangsperiode frem til 2035
• Krav om tildeling af halm som rode- og beskæftigelsesmateriale
  Krav om 'hele haler' dvs. at grisene ikke er halekuperede og ikke har halebid.
• Mere plads
• For to hjerter er der yderligere krav om mere plads (30 %) og mere halm.
• For tre hjerter er der yderligere krav om udeareal til grisene og mere halm.

Hvorfor netop disse kriterier?

Krølle på halen – hele haler uden halebid og halekupering – er en indikator for at grisene helt generelt trives. Det forudsætter plads, halm som rode- og beskæftigelsesmateriale, ventilation m.v.

Halm er vigtig for at opfylde grisenes naturlige behov for at lave rodebevægelser. Lovgivningen stiller krav om rode- og beskæftigelsesmateriale. Dyrevelfærdsmærket stiller krav om, at det skal være i form af halm. Mærket stiller i hjerte 1, 2 og 3 stigende krav til halm og om, hvordan det tildeles.

Løsgående søer: Ifølge lovgivningen skal søer være løsgående i flok fra fravænning til faring. Men der er ikke lovkrav om løsdrift i farestalden. Lovkravet om løsdrift i løbestalden bliver dog først fuldt gennemført i 2035. Dyrevelfærdsmærket stiller krav om løsdrift allerede nu i hele produktionsforløbet - også i farestalden. For hjerte 1 og 2 tillades farebøjle i et kort tidsrum ved faring. Muligheden for anvendelse af farebøjle er en afvejning af to dyreværnshensyn – at undgå ihjelligning af pattegrise overfor soens større bevægelsesfrihed.

Mere plads betyder, at risikoen for halebid reduceres.

Vil du læse mere om dyrevelfærden på hvert niveau?

Læs mere om de konkrete kriterier for hhv. 1, 2 og 3 hjerter i bekendtgørelsen for Dyrevelfærdsmærket

Kilde: Fødevarestyrelsen