Sauté-skive

Sauté-skiver skæres af filet royal, og er det magreste kød fra grisen. Sauté-skiver er skåret meget tynde, og de bliver mere møre og saftige og stegesvindet mindre, hvis du gourmetsalter, og tilbereder dem lynhurtigt på en hed pande.


Skærevejledning

Sauté-skiver skæres af Filet Royal.

Filet royal skæres af kam uden mørbradklods, uden støttemuskel og helt afpudset for ben, svær, fedt, sener og hinder.

Herefter fraskæres 7 cm fra mørbradenden og op til mellem 8. og 9. ribben ved nakkeenden.

Hele stykket har samme tykkelse. 


Anprisninger

 

Der findes en lang række muligheder for at anprise fødevarer, men området er omfattet af forskellig og specifik eller uspecifik lovgivning, som naturligvis skal følges. Derfor giver vi dig her vejledning til, hvordan din virksomhed kan angribe anprisningen af denne fødevare.

Hent Excel-ark med anprisninger

Ønsker du at lære mere om anprisninger, kan du besøge vores anprisnings-univers

 


Tilberedning

Tilberedningssvind: Ca. 20 %

Grundtilberedningsanvisning på pande

Ca. 250 g sauté skiver af Filet Royal, ½ cm tykke 
salt og peber 
fedtstofmængde efter eget valg – dog mindst ½ spsk olie 

Tilberedningstid: Ca. 10 minutter 

• Dup sauté-skiverne tørre med køkkenrulle. 
• Krydr med salt og peber. 
• Lad olien blive godt varm på en pande ved kraftig varme og læg skiverne på panden. Det skal sige "lyde", når kødet kommer på panden. 
• Så snart alle skiverne er lagt på, vendes de straks. 
• Så snart alle er vendt, tages de op på en tallerken. 

 
Tilberedningssvind: Ca. 20 %

Grundtilberedningsanvisning på grill                                         

Dup sauté-skiverne tørre. Krydr med salt og peber og evt. krydderurter. Sauté-skiver grilles ved kraftig varme ca. 1 min. på hver side.