Klima

Det danske fødevareerhverv skal være klimaneutralt i 2050. Det er Landbrug & Fødevarers vision. Men hvilke tiltag kan landmanden og branchen tage for at gøre kødet mere klimavenligt? Det kan du læse mere om her.

Husdyrproduktionen tager klimaet alvorligt og arbejder konstant på at optimere og udvikle løsninger, som kan skabe en bæredygtig vej mod et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050. Men hvor mange drivhusgasser udleder produktionen af husdyr egentlig? Og hvad har betydning for udledningen? Det er et bredt emne, som kan være svært at gennemskue - heldigvis kan du blive klogere her.

Forbrugere og bæredygtighed – lær din målgruppe bedre at kende

Analyse - danskernes syn på klima og bæredygtighed 

Hvad tænker forbrugerne om bæredygtighed?

Tænder dine kunder på bæredygtighed?

Kvæg


 

Der er stort fokus på at sikre en så klimavenlig oksekødsproduktionen som mulig. Det ses ved, at branchen hele tiden optimerer oksekødsproduktionen og effektiviserer hele kæden, med klima for øje. En undersøgelse fra Wageningen Universitet i 2011 kårede Danmark til at have den mest effektive mælkeproduktion og den tredje mest klimaeffektive oksekødsproduktion Det skyldes blandt andet:

  • Foderet er nøje sammensat. Det bevirker, at foderforbruget per kg kød der produceres er mindst muligt.
  • Der går ikke noget til spilde af koen – det hele bliver brugt.
  • Oksekødsproduktionen i Danmark er kendetegnet ved at have en af de laveste udledninger af drivhusgasser i verden
  • Danmark er blandt de bedste til at avle strategisk og der er flere projekter i gang med at udvikle endnu mere klimaeffektive køer gennem avl.
  • I Det Miljøøkonomiske Råds rapport fra 2019 konkluderes det, at den danske animalske produktion er hele 50 pct. mere klimaeffektiv end animalsk produktion uden for EU

Dyk længere ned i de enkelte emner herunder.


Sammen med drivhusgasudledning er foderfremstilling en af de ting, der påvirker klimaet mest. Derfor er det vigtigt, at foderet udnyttes rigtigt. En korrekt sammensætning af foderet fører nemlig til et reduceret foderforbrug per kg kød. Og det er med til at sætte et mindre aftryk på klimaet for hvert kilo kød, der produceres.

Gennem årene er der i landbruget blevet udviklet på både dyrkning af foder og fodersammensætning. I dag dyrker landmændene foder med mindst mulig klimaudledning, fordi planterne er blevet forædlet, dyrkningsmetoderne er optimeret og sammensætningen af foderet bliver udnyttet bedre. 

Når det skal opgøres, om en produktion er klimavenlig, tages der ikke kun højde for udledning af drivhusgasser gennem opvækst og produktion, men også udnyttelsen af koen – altså, hvad den bliver brugt til. Læs mere i Rapporten ’Environmental impact of beef’ fra Aarhus Universitet , som tager udgangspunkt i 13 forskellige oksekødssystemer og deres miljøpåvirkning ud fra seks områder, herunder klimapåvirkning.

80 pct. af oksekødet i Danmark kommer fra mælkeproduktionen. Når køerne ikke længere leverer nok mælk, bliver de slagtet og oftest lavet til hakkekød. Det danske hakkekød kommer altså primært fra malkekøer. Ved at udnytte koen på denne måde, bliver den samlede klimapåvirkning mindre. Den danske mælkeproduktion er blandt Europas og dermed verdens mest klimaeffektive, fordi malkekøerne har høj udnyttelse af foderet og derfor giver meget mælk.

En klimaeffektiv oksekødsproduktion kræver et minimalt spild af de ressourcer, som bruges til mælk og kød, hvilket de danske slagterier er rigtig gode til. Når det kommer til udnyttelse og optimering af hele dyret, så bliver alt brugt og intet går til spilde. Udover mælken og kødet fra kvæget, bruges huden til læder, blodet til medicin, restkødet til minkfoder og vomindholdet til produktion af biodiesel og biogas. Ved at bruge hele koen til foder, energi, medicinske produkter og lædervarer bliver den samlede klimapåvirkning fordelt på mange produkter. De dele, som ikke bliver brugt i Danmark, bliver ofte eksporteret til andre lande for at sikre, at alle dele bliver brugt.

En rapport fra FNs landbrugsorganisation viser, at verdens mest klimavenlige kød kommer fra Europa. Oksekød fra Sydamerika udleder, ifølge FAO, 76 kg CO2-ækvivalenter/kg, hvorimod oksekød fra Europa udleder under 30 kg CO2-ækvivalenter/kg. Dansk oksekød ligger langt under det Europæiske gennemsnit og udleder i gennemsnit kun 13,9 kg CO2-ækvivalenter/kg. Det gør Danmark til en af de mest klimaeffektive oksekødsproduktioner i Europa og verden.

Slagtekyllinger

 

En benchmark har kastet lyst over produktionen af slagtekyllinger i en række europæiske lande. Benchmarken røber, at slagtekyllingeproduktion i Danmark, i forhold til sammenlignelige lande, har en forholdsvis lav klimabelastning og nogle helt konkrete styrkepositioner, når det kommer til produktionens påvirkning på klimaet. Det gælder bl.a.:

  • Korrekt fodersammensætning, som mindsker drivhusgasudledning
  • Lavt vandforbrug
  • Lavt energiforbrug til opvarmning og belysning

Læs mere om de forskellige punkter herunder.

Du kan også dykke ned i benchmarken 'Dansk slagtekyllingeproduktion i et internationalt perspektiv'.


Slagtekyllingernes foderforbrug spiller en stor rolle, når det kommer til udledning af drivhusgasser. Det er, ifølge livscyklusanalyser af slagtekyllingekød, dyrkningen og transporten af korn og soja der bidrager mest i forhold til udledning af drivhusgasser.
Det er derfor vigtigt at have en effektiv foderomsætning, så klimaet påvirkes mindst muligt.
Jo bedre foderudnyttelsen er, jo lavere er klimapåvirkningen. En høj foderudnyttelse opnås ved at have et meget højt sundhedsniveau og foder, der svarer præcist til dyrenes behov.
Sunde kyllinger vokser nemlig bedre og forbruger mindre foder.
I slagtekyllingeproduktionen bruges desuden en race, som er særligt god til at omsætte foderet til kød på kroppen. Kyllingerne spiser kun godt 1,5 kg foder for at vokse 1 kg, og det er hovedårsagen til, at kyllingekød er den kødtype med det laveste klimaaftryk.

Vandforbruget i den danske slagtekyllingeproduktion er væsentligt lavere end i øvrige sammenlignelige lande, som Sverige og Tyskland.

I Danmark er energiforbruget til f.eks. opvarmning og belysning i slagtekyllingeproduktionen markant under niveauet i forhold til sammenlignelige lande f.eks. Sverige og Tyskland.

Lesschen_2011_climate_pig

Grise

Danske landmænd tager klimaet alvorligt. Og alle dele af erhvervet arbejder konstant på at optimere og udvikle løsninger, der gør produktionen mere klimavenlig. Men hvad betyder det helt konkret? Det kan du læse om her.


Dansk kød er blandt det mest klimaeffektive i verden. Men derfor arbejder landbruget løbende med tiltag, der styrer produktionen i en mere og mere klimavenlig retning. I et europæisk perspektiv ligger den danske produktion af grisekød på en syvendeplads – og ligger således foran eksempelvis Spanien.  
Se fx grafen fra rapporten ‘Greenhouse gas emission profiles of European livestock sectors’, Lesschen et al. 2011, ovenfor. 

 

Branchen har endda udviklet sig i en endnu mere klimavenlig retning siden 2011, og ser derfor frem til nyere tal.

 

Mål: Klimaneutrale slagterier 
Slagterierne arbejder også seriøst på at reducere deres CO2-aftryk – og slagterierne stopper ikke, før de er helt klimaneutrale. For at komme så langt sørger de for at udnytte hele slagtekroppen fra dyrene. Det betyder, at den klimabelastning, der forekommer ved selve slagtningen, opvejes af, at hele dyret anvendes – og der undgås således spild. Ikke engang den husdyrgødning, som forekommer på slagteriet, går til spilde. Den anvendes i stedet til produktion af biogas.

Fokus på foderet 
Fremstilling af foder spiller en vigtig rolle i klimaregnskabet ved opdræt af dyr. Det er nemlig en af de faktorer, der påvirker klimaet allermest. Og derfor er det et vigtigt fokusområde. Indenfor opdræt af både kyllinger, kvæg og grise arbejdes der løbende på at optimere foderforbruget. En nøje tilrettelagt sammensætning af foderet fører nemlig til et reduceret foderforbrug – og det er i sidste ende med til at sænke klimaaftrykket for hvert kilo kød, der produceres.

 

Bliv endnu klogere på, hvordan hele branchen arbejder mod et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050

Benchmark - Gris

Få et overblik over forskellene i produktionen af grise i en række europæiske lande.
Benchmark-analysen har til formål at skabe synlighed om produktionsforholdene på tværs af grænser i EU. Vælg det emne, der interesserer dig og markér derefter hvilke lande du vil sammenligne.

DANISH er en ordningen som sikrer og dokumenterer, at danske besætninger med grise lever op til dansk lovgivning og branchekrav med særlig fokus på god dyrevelfærd, høj fødevaresikkerhed og en klar sporbarhed.

Vælg kategori

Vælg Emne

Vælg land

Vælg land

×

Benchmark - Gris | | -

Parameter
Parameter
Parameter
Parameter
Parameter
Parameter
Parameter
Parameter