Æg - produktionsformer og forskelle

Vidste du, at det tager 24-26 timer at danne et æg? Og at en høne i gennemsnit lægger 310 æg på et år? Der produceres æg efter fire forskellige produktionsformer: bur, skrab, friland og økologi. Dyk ned i, hvordan ægproduktionen foregår og bliv klogere på forskellene nedenfor, så du er klædt på til at informere dine kunder og gæster.

I Danmark produceres forskellige typer æg - primært skrabeæg og økologiske æg.

Læs mere om hvordan produktionen foregår

Et indblik i produktionen

I Danmark skal alle æg, du køber i butikkerne, være stemplet med en kode. Det betyder, at ægget kan spores hele vejen tilbage til landmanden.

Det første tal i koden angiver produktionsformen, bogstaverne angiver produktionslandet (f.eks. DK) og de sidste tal er landmandens nummer (CHR-nummer).

Produktionsform 

0 = Økologiske æg 

1 = Frilandsæg

2 = Skrabeæg

3 = Buræg

Få styr på alle led i ægproduktionen nedenfor.

De fire produktionsgrene

En klima-effektiv ægproduktion
Til at vurdere en fødevares klimaaftryk bruges en livscyklusanalyse. Det betyder, at der laves en vurdering af klimabelastningen fra "vugge til grav". Her er både selve produktionen, belastningen fra foder, kunstgødning, transport, forarbejdning, emballering osv. medtaget.


Der udledes kun ca. 2,0 CO2 ækvivalenter per kilo æg der produceres. Det betyder, at æggets klimaaftryk er lavt sammenlignet med andre proteinholdige animalske fødevarer. Producenter og virksomheder arbejder løbende på at gøre ægproduktionen endnu mere klima-effektiv på tværs af alle fire produktionsformer. 


I Danmark produceres og sælges flest skrabeæg, dernæst økologiske æg, så buræg og færrest frilandslæg. Bliv klogere på produktionsformerne her.

Danske æg har særstatus

I 1991 startede Fjerkræbranchen selv overvågning af Salmonella i ægproduktionen, og i 1996 kom den offentlige Salmonellahandlingsplan, som omfatter alle led af produktionen.

Planen er meget omfattende og omhandler løbende testning af samtlige æglæggerflokke i Danmark samt varmebehandling af alt foder, der anvendes til ægproduktionen.

Salmonellahandlingsplanen har været en succes. Det anerkendte EU i 2012, da de gav Danmark særstatus på æg. Det betyder, at de danske myndigheder kan stille krav om, at importerede æg er testet fri for Salmonella.

Hvad dækker salmonellahandlingsplanen over?

Der er nultolerance overfor Salmonella i den danske ægproduktion. Alle flokke skal indgå i det officielle, danske Salmonellaprogram, hvis æg sælges fra flokken.Det danske Salmonellaprogram er en del af dansk lovgivning og er meget stramt sammenlignet med andre lande både i og udenfor EU. 

Alle flokke testes for Salmonella hver 14. dag. I resten af EU sker det kun hver 15. uge. Hvis en flok testes positiv (uanset hvilken salmonellatype), så aflives denne eller æggene varmebehandles i resten af produktionsperioden.

Salmonellaprogrammet indbefatter også: Varmebehandling af foder, krav om godkendelse af både forældredyr og rugerier, krav om egenkontrolprogram hos producenten, hvilket bl.a. inkluderer høje hygiejnestandarder og registrering af alle besøgende. Og så er det IKKE tilladt at vaccinere mod salmonella i Danmark. 

Det meget stramme og effektive kontrolsystem har sikret danske æg en status som Salmonellafri og dermed, at danske forbrugere kan vide sig sikre når de køber og spiser danske æg fra kommercielle ægproduktioner.

Se også