Årets Ret med Gris 2021

Årets Ret med Gris er en konkurrence for kokke, som formår at lave retter, der viser nye, anderledes og velsmagende sider af grisekød. Den afholdes til november på tiende år.

 

Den 29. november 2021 afholdes den prestigefyldte kokkekonkurrence 'Årets Ret med Gris' på tiende år. Igen i år er Landbrug & Fødevarer gået sammen med White Guide Denmark, hvor vinderen af Årets Ret med Gris 2021 vil blive offentliggjort ved lanceringen af White Guide 2022.

 

Kokkekonkurrencen Året Ret med Gris tiltrækker hvert år den absolutte elite inden for dansk gastronomi, og med grisen i fokus skabes forskellige gastronomiske fortolkninger, hvor råvaren kommer til sin ret. Konkurrencen søger at inspirere kokke samt forbrugerne til at se og udfolde mulighederne i dansk gris. Ved at vise den store variation i brugen af gris samt den høje gastronomiske kvalitet, kan endnu flere blive inspireret til selv at tilberede flere måltider med gris.

 

DER ER NU ÅBENT FOR INDSTILLINGER TIL ÅRETS RET MED GRIS 2021!

Så kender du til - eller er du selv en af de mange talentfulde kokke, der har gris på menuen? Alt det kræver for at komme i betragtning, er at man indstiller en knivskarp ret med gris. Indstil din favorit her. Det vil være åbent for indstillinger til Året Ret med Gris 2021 løbende i september måned.

 

Du kan også gå ind og følge med på vores Facebook-side. Følg Årets Ret med Gris på Facebook

 

Læs mere om kokkekonkurrencen 'Årets Ret med Gris 2021' her

Følg med på denne side hvor vi løbende offentliggør nominerede samt andet information om 'Årets Ret med Gris 2021'.

Konkurrencen arrangeres af Landbrug & Fødevarer og er støttet af Norma & Frode S. Jacobsen Fond og Svineafgiftsfonden.